↩ Efter debut’en ernærede Hjortø sig som lærer ved realskoler i Jylland og på Sjælland og en overgang ved Vordingborg Seminarium. Han udsendte i de følgende år en række romaner, bl.a. hjemstavnsskildringen Hjemme fra egnen, 1901, men fandt med småbyskildringen Folk, 1903, rammen for de fleste af sine bøger, købstaden. Hovedværket er romantrilogien To verdener, 1904–06. I 1912 modtog han det ærefulde Anckerske rejselegat, som han brugte på en rejse til Tyskland og Italien. Samtidig slap han undervisningen og levede fra nu af som fri forfatter.