↩ Musikken og kunsten er på mange måder blevet næsten for dagligdags for os med alle vore medier. Bondedrengen Hjortø i Paris blev ramt af begge dele med så stor kraft, at han måtte overgive sig til digtningen. Men alligevel ikke helt. I sin vilde debut styrer han sit sprog så meget, at det er stavet meget radikalt og konsekvent moderne, langt mere avanceret end vi er nået med vore retskrivningsreformer nu mere end 100 år senere. Selv når ånden har rusket hårdest i ham, har han besindet sig på at stave 135anderledes. Så inderst i den rasende digter sad en lingvist og holdt øje med, at der var metode i galskaben.