↩ I Frankrig havde Paul Verlaine 1892 og 1895 genudgivet Arthur Rimbauds Une saison en enfer, 1873 (da. 1992: En årstid i helvede), der dog kun i den kosmiske galskab, ikke i detaljer, har påvirket Hjortø. Den moderne franske litteratur lå åben for den franskkyndige Hjortø, dels direkte, dels gennem de samtidige tidsskrifter (f.eks. Johannes Jørgensens Taarnet, 1893–94) og den danske symbolistiske litteratur, som Hjortø tilhører med Syner, og som han i resten af sit forfatterskab bevarer træk af. Han forbinder sit værk 1890’ernes litteratur med det nye århundredes folkelige og materielle gennembruds digtning. Det er spild af tid at diskutere — som litteraturhistorikere har gjort (Vilh. Andersen i bind 4 af Illustreret dansk Litteraturhistorie over for Sv. Møller Kristensen i Den store generation) — om han hører hjemme i den ene eller den anden lejr. Endelig skal det nævnes, at 1890’erne var optaget af Dantes Den guddommelige Komedie, der blev genudgivet på dansk i C.K.F. Molbechs oversættelse fra 1850’erne af Valdemar Vedel, der også skrev en stor bog om Dante i 1892. Netop hos Dante findes en række groteske skildringer af steder og personer, der kan 136have inspireret Hjortø. Den type skildringer findes også i Hjortøs barndomsbibel, som man var begyndt at læse mere litterært end før — både fritænkerne Georg Brandes og Ernesto Dalgas og flere med dem tog Testamenterne op som visionær digtning.