Hjortø, Knud Uddrag fra Syner (Danske Klassikere)

Tilbage i hverdagen mandag morgen har han tømmermænd, men længes efter den store skæbne: hellere ædes af én løve end af ti tusinde lopper! Drevet af en uimodståelig længsel efter de største erfaringer skyder han sig en kugle gennem hovedet — og det giver fortælleren anledning til en tredje-persons-karakteristik af bogens jeg. Han, der i sin egen forestilling synes indviet til alt stort i verden, er set med verdens øjne blot en sølle stakkel.