↩ I Hans Råskov er Hjortøs viden om de sjælelige vulkanismer, som bar Syner kunstnerisk, nyttiggjort i et portræt af en magtfuld, moderne og tilsyneladende rationel mand. Det er som om mændene i forfatterskabet er mere enstrengede end kvinderne, derfor finder de ikke så ofte modenheden, men fortsætter ad deres eget væsens tangent uden at møde det andet menneske for alvor, f.eks. i voksen og gensidig kærlighed.