↩ I den sene roman Hans Heilums nat, 1924, skildrer Hjortø et sjæleligt kriseforløb. Hans Heilum er som Hans Råskov og som så mange andre af Hjortøs personer en bondefødt, der slår igennem uden for miljøet — Heilum som journalist. Allerede som barn og ung har han fået et distanceret forhold til den ydre verden, idet hans naturlige lidenskab og indre glød forbinder sig med hans fantasievne. Som journalist har han succes som en bidende ironiker og satiriker. Foranlediget af et kærlighedsforhold vækkes ulvene i hans sinds kælder, og han gennemløber en krise, hvor erindringer fra hans tidligere liv hvirvles op sammen med ren galskab. Gennem et helt terapeutisk drømmeforløb finder han sin bestemmelse: han skal være digter og helt uironisk forbinde fantasi med virkelighed. Også den nye virkelighed, der dukker op for ham i skikkelse af en ung kvinde.