↩ Men det var i arbejdet med Syner, at de sjælelige grundkræfter brød igennem som et vulkansk udbrud af kræfter, som Hjortø lærte 144sig at lede uforkortede, men tøjlede ind i et rigt forfatterskab. Vanvittig blev han ikke af sit møde med galskaben, men viis.