↩ Teksten i denne udgave følger i princippet nøje teksten i førsteudgaven. Knud Hjortø var tidligt en meget bevidst sprogbruger, hans syn på ortografien var skærpet af hans filologiske studier hos Kristoffer Nyrop og Otto Jespersen, og han fulgte en radikal linje i disse spørgsmål, fastholdt i alle årene. Det betyder f.eks., at han gennemført brugte å og små bogstaver i navneord, men også, at han stavede sjemise, sikkel og sigar. Følgelig har denne udgaves tekst gennemført å og små bogstaver også dér, hvor sætteren har negligeret det. Dette rettes stiltiende. Knud Hjortøs eksperimenterende ortografi betyder, at staveformer som kærreste, galloppere, boldt, byldt, tittel, trussel og slakke bliver stående. Rettet er kun åbenbare trykfejl.