Hertz, Henrik Drikkeviser.

Drikkeviser.

I.

Ved Julefesten i Studenter-Foreningen 1832.

Mel. Der var engang en tapper Mand.

O Venner! I, hvis tætte Rad
Var her forsamlet aarlig,
Og trofast aad Værtindens Mad,
Om den var nok saa daarlig.
I, som forstaae Jer bedre paa
At drikke end at æde:
Gud give, det Jer vel maa gaae
Med alskens Fryd og Glæde!

Vel ligger mangt et Ord til Jer
Paa Hjertet mig alt længe;
Dog ønsker jeg, at eet især
I Eder dybt maa trænge.
Har Hver blandt Jer betænkt det vel
Ved Perlens Glands i Vinen,
At i December skal vor Gjæld
Betales i Terminen?

92

Forfærdes ei, I gode Mænd!
Jeg mener ikke Gjælden
I Rigsbanktegn til Den og Den:
Den trives jo ved Ælden.
Nei, hvis I med min Sangs Compas
En lille Stund vil fare
- Men tømmer først det fyldte Glas
Saa skal jeg for mig klare.

- Ak, det er tungt, men det er sandt:
Der er en Magt, der stækker
Vor Glædes Vinger midt iblandt
De festligsmykte Rækker.
For lutter lumpen Bryderie,
For al den Nød, vi lide,
Maa Livets Lyst og Poesie
Tidt sættes plat tilside.

Ja, det er sandt, skjøndt det er tungt:
Vi altfor tidt forsømme,
Imens vort Bryst endnu er ungt,
At sværme sødt og drømme.
Ja, selv ak synge høit i Chor,
Det gjør vi stundom ikke;
Og - denne Synd især er stor -
Vi glemme tidt at drikke.

93

See, det er derfor, har jeg meent,
At man i Stats-Maskinen
Fik Julens glade Fest foreent
Med Halen af Terminen.
Den Glædes Sum, vi har forsømt
Til Glædens Gud at yde
- Den være sand, den være drømt -
Skal Julens Fest ham byde.

Saa være Glæden da vort Bud!
Iaften Ingen mugne!
Iaften Munterhed vor Gud!
Iaften Alle drukne!
Hurra! ja I forstaae mig vel!
Jeg er jo blandt Studenter!
Iaften al vor Glædes Gjæld
Betales skal med Renter!

II.

Reisen til Viinlandene.

Mel. Im Wald und auf der Haide.
Vort Dagværk er til Ende.
Som frie og muntre Svende
Vi samles om vort Bord; :,:
Forfriske Sindet atter
Ved Tale, Skjemt og Latter,
Og synge høit i Chor.:,:

94
Chor.

:,:Halleh, hallo, halleh, hallo!
Paa Arbeid følge Ro! :,:

Langt over dunkle Vande
Mod Syden ligge Lande;
Paa Bjerget Ranker groe. :,:
O, Den der havde Vinger!
Derhen, derhen os bringer!
Der er det godt at boe! :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Der er det godt at boe! :,:

Nei, Vinger har vi ikke;
Men vi har Lyst at drikke,
Og Vinger har vor Lyst! :,:
Med den vi fare vide!
Med den mod Sønderlide
Vi kapre Vinens Høst. :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Derhen hvor Ranker groe! :,:

95

Ja, hen til Sydens Ranke!
Vort Fartøi er vor Tanke;
Vort Seil vor Phantaste! :,:
Endskjøndt vi sidde stille,
Vi langveis fare ville,
Som Himlens Fugle frie. :,;

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Vi seile og vi roe! :,:

Til Frankrig først vi drage,
Og komme saa tilbage
Med Vinen fra Bordeaux. :,:
Med den vi lægge Grunden;
Thi den er gob paa Bunden.
Ei sandt? det veed vi jo?

Chor.
:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Vi er nu i Bordeaux! :,:
96

Vi seile nedad Rhinen;
Der voxer gratis Vinen,
Ifald man Folk kan troe. :,:
Og Fanden skulde spart'en,
Da nu vi er paa Farten;
Her drikker Hver for To! :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Her drikker Hver for To! :,:

Saa paa de sølvblaae Vande
Ved Portugal vi lande
Og tage Ladning med. :,:
Vi Reisen nu forcere
Til Høiden af Madeira,
Og saa afsted! afsted! :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Vi seile og vi roe! :,:

97

Thi Frankrig atter vinker;
Dens gyldne Drue blinker;
Der er det godt at boe! :,:
Fra Portugal og Spanien
Vi drage til Champagnen;
Her slaae vi os til Ro. :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Her slaae vi os til Ro! :,:

Naar nu vi hjemad skulle,
Saa er vi sagtens fulde,
Og komme knap herfra. :,:
Det gaaer! det kan ei feile!
Jeg mærker alt vi seile -
Vi seile rundt - hurra! :,:

Chor.

:,: Halleh, hallo, halleh, hallo!
Vi seile og vi roe! :,:

98

III.

Ligevægten.

Mel. Og kjøre Vand og kjøre Ved.

Vi sidde sammen som vi kan bedst,
Og Alle sidde for det Samme.
Foreningspunktet er vor muntre Fest;
Og Glædens Baal er Vinens Flamme.
De røde Roser og de Øine blaae,
De smukke Piger - ja, vi kan forstaae!
Helst, om vi faae
Den, vi attraae!
Saa er det Møien værdt at leve!

Og vi har Mad, ja! og Viin vi har,
Og Druens Blad om Glas og Flasker;
Og i vort Viinglas som i et Kar
Med begge Fødder Bacchus pladsker.
Vi discourere - Holla! Viin for mig!
Kom, lad mig klinke, Kjære, først med dig!
Klang, Bacchus' Skaal!
Klang, bredfuldt Maal!
- See saa! nu kan I discourere!

99

Hvad siger Russen? - Ak, tie med ham!
Han er os altfor stærk iaften.
Hvad siger Tyrken? - Gid han faae Skam!
Han taler ondt om Druesaften.
De røde Roser og de Øine blaae,
De smukke Pigebørn han holder paa -
Tyrken faae Skam!
Fanden ta'e ham!
Og siden plyndre Vi Seraillet.

Ak! kjære Venner! det gaaer ei an!
Med Riger maa man handle vaerligt.
En Stat er Stat, og et Land er Land,
Er ogsaa Landet uforsvarligt.
Naar Staten staaer engang, saa skal den staae!
Det kaldes Ligevægten - drik derpaa!
Ligevægt, ja!
Hei, dikkeda!
Er Sjælen just i Politiken.

100

Og Ligevægten er ikke blot,
Som sagt, en Sjæl i Politiken;
Nei, kjære Brødre, det mærkes godt,
At den er Sjælen med i Drikken.
De røde Roser - passer paa! et Ord!
Her sidde mange Folk om dette Bord -
Ligevægt, ja!
Trallerallera!
Skal holde hele Folket sammen.

Ved Ligevægten bør vi forstaae,
At Alle lige meget veie;
At Alle lige godt kan staae; og gaae,
Og Alle lige meget soaie.
Det er vor Skyldighed at drikke kjækt,
Indtil vi Alle have lige Vægt.
Mærk, Kammerat!
Her i vor Stat
Den lige Vægt gjør Ligevægten.

101

- Lad Vinen glide saa lifligt ned,
Og lad os drikke som vi pleie!
Med dette Glas gjør vi først Besked,
At man kan skjønne hvad vi veie.
Har Nogen Undervægt, saa passer paa!
Har Nogen Overvægt, vi skal ham naae!
Klang, Kammerat!
Drik for vor Stat!
Vort Selskabs Ligevægt florere!

IV.

Drikkevise for den ældre Stok.

Mel. Der var engang en tapper Mand.

Naar Mænd som vi er til Collas,
Med Føie Verden venter,
At ei vi standses ved vort Glas
Af Kunstens Elementer.
Den unge Mand er tidt forsømt,
Han præluderer længe,
Mens Flasken er til Bunden tømt
Imellem gamle Drenge.

102

Thi ei omsonst er Mandens Liv
Forsøgt ved Strid og Møie.
Og ei omsonst hans Ryg er stiv
Og ikke god at bøie.
Ak, mangen smidig Cavalleer
Maa under Bordet ligge -
For os kan Værten skjænke Meer;
Vi sige Tak, og drikke.

Vi ere Mænd saa jævnt tilaars,
Vil ingen Sjæl fornærme.
Men ei vi med vor første Vaars
Ustadighed kan sværme.
Vi sidde sindigt paa vor Plads,
Og for vor Dont at røgte.
Vi tømme mandig hver sit Glas,
En Ruus vi ikke frygte.

Og Mænd som vi, der i vort Kald
Ved Alvor ene styrkes,
Af unge Pigers Smiil ei skal
Vort Livs Bedrift formørkes.
Ak nei, et Smiil, en Fløiterøst,
Der os ved Bordet rammer,
Ei grumt formørke skal vort Bryst,
Men tænde det i Flammer.

103

Saa tøm dit Glas, og Vinens Gud
Skal løse let din Tunge,
Og herligt skal du paa hans Bud
Om Viin og Skjønhed sjunge.
Vor Manddoms Bas i Sangens Chor
Skal under Ly af Ranker
Sig hæve til en klar Tenor
Og til vor Ungdoms Tanker.

V.

Luftseiladsen.

eller hvorledes Vivike og hans Venner gik tilveirs Natten mellem Fastelavn og Christianshavn.

Mel. Voer jeg paa den tamme Bred.

Rundt! rundt! Stuen løber rundt!
Midt i Dunster af Viin som blandt Skyer vi seile.
Staae! staae stille! her er grundt . . .
I mit Glas sig Lysene speile.
Plads! Afveien! saa gjør Plads!

104

Her er qvalmt- o Champagner, la rose! - her er snævert!
Rhinskviin! - Skjænker i mit Glas!
Thi min Siæl trænger høit til en Hævert.
- O Lyksalighed! Guder i Chor
Stige ned til den syndige Jord.
See, hvor Glasset vides ud,
For at rumme den straalende Gud.

Himmel! træffer mig et Lyn?
Er det dig, o Semeleus, du Smerternes Dulmer!
Alting zittrer for mit Syn,
Og mit Glas til en Luftballon svulmer.
Farver bryde sig derpaa,
Rødt og gult, som Champagner, la rose - hvad er dette?
See Ballonen . . . den vil gaae -
Gjør dig let! Vi gaae høit, er vi lette.
Fyldt den er, o med Viinstof-Gas,
Brændbar Luft paa Flasker og Glas -
Heia, heia, heia hop!
See, den stiger, den løfter os op!

105

Høit og høiere vi gaae -
Og en Stol er Gondol og gaaer med som Gondolen.
Jubler! Skyerne vi naae . . .
Alle Himle! jeg svingler paa Stolen!
Skyen hurtig skilles ad;
Der er Natten, den dybe, og Stjernerne klare.
Styrk os, Æther, med dit Bad,
Mens vi gjennem dig susende fare.
- Tag, o Jord, vort sidste Farvel!
Dette Suk for dit flygtige Held!
Ak, mit Hjerte banker ømt -
Denne Skaal for den Fryd, jeg har drømt!

Stjerner svæve hen i Dands,
Og Planeter gaae rundt om den Høiestes Throne.
Dyb og stille som vort Lands
Glimrer hisset den nordlige Krone.
Himlen aabnes med et Skrald!
Her er Paradis! Huris fra Himlene komme.
Frygt kun ikke! thi du skal
Blive salig, før Natten er omme.

106

- Sei, my boys! hvor Luften er fiin!
Fyld Ballunen! fyld den med Viin!
Skaal! til Paradis vi gaae -
Er det her? Nu skal jeg banke paa.

Vee mig! Paradis er der -
Hvilken Glands! hvilken Klang gjennem Ætherens Suusning!

See, Ballonen stiger nær -
Og med den stiger høit vor Beruusning.
Føl kun! Luften er saa lind.
Stik din Snabel iveiret! Her lugter parnassisk.
Plads ved Porten! Vi skal ind!
Med en Ruus, og med en, der er classisk.
- Hold lidt paa mig . . . hvor er jeg nu? -
Under Bordet - holdt! hvor er du?
Midt i Paradis - trurr . . . rundt!
- - Var det mig eller dig, der fik ondt?