- ↩
- Svend Dyring
-
(afsides til Stig).
Hr. Ridder! lad os stige tilhest!
Den Sag er engang hans ømme Side.
152 (Høit til Folkene). Afsted, til Hestene! Ret nu vil vi ride.
(Til Stig). Kom nu, Hr. Ridder! og vær min Gjæst!
Jeg længes efter at vise Jer snart,
Hvad jeg nu har arbeidet paa saa længe.
Den gamle Gaard fik jeg ned i en Fart,
Og har bygget et Steenhuus af fastere Art.
Nu er jeg ifærd med Ager og Enge.
Saa vil jeg see til at faae istand
Et Herberge for veifarende Mand.
- Ja, naar I først kommer hjem til Mit,
Vil i see Forandring paa alle Kanter.
Jeg har lagt en Urtegaard an med Stakit,
Og har faaet Ymper af sjeldne Planter
Hos Broder Eskild i Klostret. Han,
Det kan I troe, er en prægtig Mand.
Han hiælper mig med min Bi-Avl, passer
Min Humlegaard, og har gjort mig af Træ
En snild Indretning for Urter i Kasser.
Der staae de luunt og kan sættes i Læ.
Det er Urter, der vore paa fremmed Viis;
Hertillands er' de lidet kjendte.
Det er vor Abbed i Roeskild', der lader dem hente
I Frø hertil med Munke fra Paris.