- ↩
- Ragnhild
-
(der imidlerlid er gaaet hen til Væven og sysler ved den)
Regisse! hold paa min Væverstang.
- Du hænger jo med Hovedet som en Hare,
Der sidder fast i Jægerens Snare.
Du skulde smukt mindes den gamle Sang.
(Synger) Viben vil værge for hver den Sted,
Som udi Marken mon staae;
Hun kan ikke værge den lille Tue,
Som hun skulde bygge paa.
Gjøgen lægger Æg hos fremmede Folk;
Hende bør man høilig hædre.
169Hun kaster Fattig Fugls Unger ud,
At hendes egne kan faae det bedre.
Men - hører du efter?