Helgesen, Poul En kristelig Forligelse (1534)

257

EEN KORTT VNDERWIISNING
TIL EEN CHRISTELIG FOREENING OCH FORLI-
GILSE, EMOD HUESS WCHRISTELIGE TWYST OC
TWEDRACKT SOM NW HAFFUER I WOR TIID
SKIØRDET THEN MENIGE CHRISTEN
KIRCKIS EENDRECTIGE SAMFWND
CHRISTENDOMMEN TILL EETT
STORTT AFFBRECK
ROSCHILDIE.
M D XXXIIIJ

258

Psalmo. lxxxiij.

Jeg will heller fornædrett oc rynge agthet
boo i myn Gudtz hwss, end ophøgett och
mett ære wdi the wgudeligis pawlwn.

259

Till alle Christne læsere forsender broder
Paulus Helie mett thenne føge bog, fred oc
naade, enighed, kierlighed oc salighed aff
Christo wor Gud och herre

Hvore saligh een ting thet er (Christne læsere) at wære wdi then hellige kirckis samfwnd, ther propheten kalder Gudz bolige, oc huore farlig een ting thett er, atth wære ther for wden, bescheder oc bewiiser oss wiislige, then høglerde mand doctor Erasmus Roterodamus paa mange steder, men synderlige nw forsnymen, wdi een merckelig wnderschede hand screff och lod wdgange offuer then lxxxiij Psalme, som samme mening kortelige indeholder och besluter wnder dybe oc figurlige omslag, ther samme Erasmus, bode wiidelige oc wiislige wdreder oc bescheder, mett scrifft oc skiell, oc mett mange Christelige exempill, och sandruge historier, Huar iblantt hand thett merckelige be[A2b]rører, atth inghen ting wdelycker oss saa farlige fra Christendoms samfwnd, som partiisk lerdom, oc synderlige meninger wdi troens handell, oc serdelis nar wij thenom saa haardelige oc krappelige fatte, att 260 wij met inghe kierlige wilkaar wele wiige fra samme lerdom oc mening.

Wærre er then, i huore helligt leffnett hand synis att leffue, som giffuer seg fra kirckins samfwnd, oc falder ij affskiørd oc partiisk handell, end then som wreenlige leffuer, men dog wnder Christelig lerdom, oc enighedtz lydilse, Fordi att wnder kirckins samfwnd oc enighedtz lydilse, er syndtz forladilse oc affløsning, som icke findis i theris selschaff ther ere fra then menige Christen kirckis samfund wdwiiste oc affskaarne,

Och nar thett er forhaabeligt, effter gode mendtz drabelige raad oc wiise tycke, att thenne wor tiidz store twedrackt motte komme till een endelig foreening, eller oc ther till beredis, tha haffuer samme Erasmus ther till bescreffuett (paa eet gott haab) een kortt wnderwiisning, ther lærer oc raader begge parter, først till theris eghen wederkiendilse, nar alle sager till samme twyst oc twedreckt, findis wdi allis wore fordømmelige synder (ther haffue Gud fortørnett icke aldene till thenne nærwærindis, men till een anden meget større twedreckt) och siiden till att besinde i huess maade the støcke leerdom som tretten affkommer, kwnne tracteris [A3a] beschedis oc formildis, oc een part opsettis i noget ydermere beraad, saa lenge the wiise oc beste, aff begge parther motte mett tiiden saa endelige fordragis, at enighed motte igenkomme, oc twedrackt styllis oc nederleggis ther ingelunde kand skee, før end kierlighed oc eett retsindigt wenschaff rinder folck till sinde, som lenge haffuer wærett spijlt, mange till schade oc forderffue.

261

Huar som statgyrighed oc penninge hwnger haffue regementett, ther till mett straghed oc eett forbiistrett ynde, eet blint had oc eett stiifft sind, till att forfølge mett beschytting oc forsuar, huess wij haffue een tiid sagt eller screffuett, oc nar wij noger part till willie giffue thett magt oss icke burde, eller aff eett synderligt had thett fordømme, som er wdi een god mening gudelige sagt, Oc huer (anseendis seg selff oc syn eghen løse begæring) drager paa alle siider till kyff oc trette, alle the strenge som wele metfølge, tha er ther icke haab till noger god forening.

Oc fordi samme Erasmi wnderwiisning scriffuis oss alle til gode, tha falt thet meg till sinde, att wdsette henne paa wort dantsche maall, effterfølgindis, icke hans dybe och konstelige tale, men hans grwnd oc mening, att hwn kand aff then menige mand worde forstandelig, oc thet icke alsomeniste aff thenne Erasmi bog, men aff andre flere, som och berøre samme handell, bedindis gierne alle [A3b] Christne læsere, att hwn wndfangis i samme gode mening som hwn screffuen er.

Wed och noghen bædre raad end desse hanwm wiiger ieg gierne, och følger helst the beste, oc serdelis nar the ere slige, atth the maa brugis kirckins enighed oc lydilse wforkrenckt, Then hellige apostolorum kircke følger ieg end nw, saa lenge ieg seer een anden ther bædre er, saa maa hwn oc fordrage meg, saa lenge ieg kand worde bædre, ther meg haabis mett Gudtz hielp att kwnne skee mett thett aller snariste, Christus Jesus see fred oc naade till alle fromme læsere nw oc altid Amen.

262

[A4a] Huar wdaff twedrackt kommer i
thenne tiid.

Som wij haffue twenne øghen, saa burde oss oc saa samme øghen att rettelige bruge, Ther som wij fordi oplode thet høgre øghe till att skøde och besee wor ieffnchristens dygder, saa well som wij oplade thet wenstre till hans føge brøst oc wdygder, huar som wij wore retsindige dommere, tha schulde wij dess myndre beschemmis wdi samme hans brøst, att hwn mett gode wilkaar kand offte skarffuis.

Emellom broder oc broder, hustrw oc husbonde, kand icke lenge wære fast oc bestandigt wenschaff wden the føge huer andre, och see igienom fingre mett noger brøst, Saa kand icke heller then gantsche Christen kirckis eendrectighed wære bestandig, nar huer oc een er blind till att besee syn ieffnchristens dygder och gode wilkaar, Oc till hans brøst haffuer slige øghen huoredane nogre staallspegle the ere, som giøre eett ansigt bode større oc leedere end thet i sandhed er.

Thet er well ynckeligt att nogre clostermend, haffue platt inthet aff een retsindig gudelighed, andet end kleder oc cerimonier, At mange prester huerckin [A4b] leffue kyskelige, eller øffue seg i then hellige scrifft, Oc at nogre abbeder oc bisper findis liigere werdslige Furster end theris embede, Men wnder dess besinde wij thet icke, att mange findis iblantt thenom gudelige oc lerdemend, ther leffue eett strengt oc eett reent leffnet, oc ther aff menigheden forschylde megett gott, oc ere mitt wdi rigdom fattige, wdi statt oc werdighed sagtmodige, oc 263 wdi magt och welde spagferdige, Icke tencke wij heller, huore wij schulde wære aff megett wærre wilkaar end the nw ere, om wij haffde sliige tilfælde aff magtt rigdom oc lycke som the nw haffue.

Thi giørs behoff att then menige mand som forglemmer presternis dygder, oc theris brøst oc wdygder høgelige bescriffuer, atth hand her effter haffuer syne egne synder for øghen, oc bær thenom icke lenger paa ryggen, som hand giørtt haffuer, nw i lang tiid.

Huem finder mand iblantt embitzfolck (at ieg scal i exempill wiiss begynde paa the nederste) som er trofast i sitt handewerck, oc retwiiss till att kreffue syn løn, nar thette almyndelige sprock er icke opkommett wden klar sag, Huer er tyff i syn eghen konst.

Huad ware findis nw hoss kiøbmend ther the icke forblende oc formenge seg till baade oc fordell? Exempill haffue wij wdi korn oc mell blending, nar [B1a] the formenge nytt oc gammilt tilsammen, oc selge forschalet krwd och forderffuett godtz for fyntt och gott, Att synderlige bescriffue theris daglige falskhed oc swrfittighed, wdi wijn, øll, klede och kram, met falsk wegt, maall oc aeln, wore meg nw alt for langt.

Jeg gaar oc nw gierne forbij then menige mandtz wretsindige besindilse, wdi løghen och klafferij, falsk loffue och tilsaffn ij theris gantsche handell wdi hoffmod oc haardhed, staalthed oc straghed i daglig omgengilse, Oc er fordi megett bædre att giøre mett een konge eller een Cardinall, end een arm træll, ther neppelige haffuer een dags tæring i sitt hwss, 264 Oc nar the ere sliige wdi treldom och eet armpt handwercks embede, huoredane kwnne wij tencke the schulde bliffue om the wore i Furstelig statt oc ære, oc herre magt och welde, huess leffnett oc seeder the kwnne dog nw icke fordrage?

The wiigde klercke som nw leffue wkyschelige, kaldis aff then menige mand Jomfrukrenckere, kirckebrydere oc meenedere, men for seg selffue smygre the till all løsactighed, oc lade som the ere løse oc frij till all leckerhed oc wellyst, Men at the schule icke fare wild, haffue the att bemercke, at inghen Christen mand er frij till att synde, Alle ere wij forplictige till eett gudeligt oc regelbwndett sacramentt, wden wij holde thet for leeg oc gammen, som er loffuett oc tilsagt wdi dobs sacramentt.

Kaldis the forløbne mend, som forløbe sancti Benedicti eller sancti Francisci orden, megett meer bør [B1b] thenom saa att kaldis som i theris dob haffue forsorett all werdsins syndige handell, och tiene dog werden aff alle theris sind oc største magt oc i saa maade træde fra theris Keysere Christo, och till Satanam Christi fiende oc modstandere.

Nw att tale om hoor, Dog att hoor er een swaar synd, oc straffedis blantt hedninge mett suerd, oc blant Jøder steentis till døde, hwn agtis tha gantsche rynge blant then menige mand oc aldelis inthet straffis.

Will oc noghen nøye see till wdi all werdsins handell, tha finder hand alting wære forwandlett oc forfylt mett falsk oc swyg, roff oc tyffuerij, løghen oc meened, paa thet ieg scall icke oc saa berøre, huore meghen forgiifftighed kriig och orlog betecker wnder erlige naffn oc titell.

265

Icke giørs thet nw heller behoff att tale om borgemestere oc raad eller anden sliig wndermagt, Icke heller om thenom som lade seg alting sømme aff heris ædele stæmme, eller oc saa om herrer och Furster, I huort thu wender thyne øghen, tha findis (dess wær) alt for meghen orsage till knwr oc klagemaall.

Men thet er werdslige tingis rette artt oc natur, som eet stoormende haff, at meget føre met seg ther wij kwnne wel ombære oc woret fordi gerne qwyt, Werden skiffter offte synder, men aldrig legger hwn thenom platt wdaff, Thi staar icke andett igien, end att huer oc een ransager seg selff, oc att wij alle sammen fly till Christi mischund oc naade. [B2a]

Huore atskillige synder bødis icke met
eens wilkaar

Somme synder ere ryngere, end behoff giørs at the schule for skarpelige straffis, Oc somme mett myndre gudelighedtz fare sees igienom fingre, end the till forbædring for meget rockis, Men the synder som ere saa store oc saa groffue att the maa icke fordragis, the haffue behoff een lerd och konstig hand, att thet scall oss icke offuergaa, som hender wforfarne læger, ther ænthen dræbe nar the icke rettelige læge, eller oc giøre thet wlægeligt som lægeligt war.

Somme synder ere sædelige, oc formedels nogen orsage yppede oc opkomne, the schule oc saa sædelige oc met tiiden nederleggis, om thet kand skee 266 wden stortt bulder, ellers er thet bædre at offuersee mett thenom, saa lenge tiiden giffuer een qwemmere orsage, Samme lempe scal oc brugis i lerdoms forbædring.

Somme som haffue wbesindige ropt wden all maade, kietterij kietterij, till ijlden till ijlden, Oc thet wdlagt i then werste mening, som er twylactige sagt, oc thet met klafferij forarget som er gudelige oc wdi een god mening sagt, haffue theris sag megett forbædret, huess forderffue the ginge effter, Tuert emod the som handle the støcker wnder euangelij behaffuelige titell, som ere dog euangelio aldelis modstandige, haffue meget forbædrett theris sag the meente att forderffue. [B2b]

Oc fordi nar hyne wele platt inthet lade fornye, oc desse platt inthet lade bliffue, tha er then storm begynt ther neppelige kand styllis, oc nar trette strenghen paa bode siider for megett reckis tha brøster hand paa thett siiste, begge parther till eett stortt bagfald, icke fordi at kirckin (som grwndet er paa then faste steen Christo) kand falde eller rockis aff noger wæderkwll, Men ieg taler om nogre folck som nw beschytte kirckins sag (ieg siger icke aff noger ond, men aff een stor gremmilse) ther er tha icke som wedburde aff klogschaff oc wiisdom bestandig.

Thenne kranckhed er tha end nw icke saa langt kommen att hwn er wbodelig, Thenne brynde kand end nw wdslyckis om wij tage fra oc icke tillegge meer brende.

Een synderlig kijlde till thette bulders wdspring er mennischins wgudelige leffnet, Wij haffue icke behoff att then eene skylder then anden, Thet er 267 well mennischins kiøns første exempill att søge skutzmaall, men som thet er ont i seg selff, saa er thet oss wlycksaligt.

Qwinden besueg meg sagde Adam, Ormyn besueg meg sagde Eua, Alle haffue wij ærret herrins wrede, oc fordi schulle wij alle aff eett retsindigt hierte omkring wendis till hanwm, paa thet at som han er bedelig oc bønriig, wille atter igen wendis till oss, och wende oss desse wrolige bulder oc oprør till fred og rolighed, oc giffue oss ther till sind oc naade, att wij aff yderste oc største magt, kwnne ther till bliffue methielpere. [B3a]

Wdi huess maade kand thet eske motthu sige? Were seg huer ij syn statt, thet hanwm bør att wære, Wære seg Furster Furster, Gudz retferdighedz tienere, ligerwiiss som the ther staa for Gudz regenschaff, huilcken thenom bør dess meer att rædis att the ere frij for mennischins redsle.

Wære seg bisper bisper Christi statholdere aff eet retsindigt hierte haffuendis omhygge for herrins hiord, Raad oc regenter regere seg menigheden met een from trofasthed, Clostermend bewiise seg mett leffnett och handell then fuldkommelighed ther the bekiende wdi titell oc naffn. Prester schulle natt oc dag mett tancke oc øffuelse, wære wdi herrins low, att the kwnne wære folckins salt, thet er folckins tuckt oc lære.

The som ere leegmend, wære seg thet the kaldis, forrømme seg icke offuer prester, men wære seg heller prester lydige wdi all tuckt oc hørsomme, Oc mett all trofasthed wære seg wnderdanige Furster och theris rett, Oc huer i sitt embede prøffue syn 268 conscientz, for then øffuerste hierters ransagere som er Gud.

Then som er een kiøbmand bruge seg thet mett retferdighed wden falsk oc swyg, Then som er een møllere, male seg mett trofasthed paa god loffue, Then som er een bagere, wære seg een trofast mand, Then som er een smed, wære seg smed paa god tro och loffue, Then som er een skreddere, wære seg from aff tro oc loffue, haffuendis trøst oc tilliid till hanwm som icke forlader retsindige hierter, oc desligest maa ther sigis om alle andre.

Inghen scall heller smygre for syne synder saa tenckin[B3b]dis eller sigindis, Thet er saa seed, saa giør nw huermand, Thu scalt icke agte fromme læsere huad andre giøre, men huad then ypperste dommere æscher aff teg, huess øghen inghin kand skuffe, oc for huess domstooll wij schulle alle skickis, huad heller wij er konger eller fattige folck, ther bliffue wij alle bønder och wndersotte, Ther dwger icke thenne orsage, Thett er saa seed, saa giør nw huer mand.

Wnder dess scal affleggis æregyrighed, een strag och stiiff mening, oc eet forherdett sind till seyer, Wild oc eett synderligt had scal fare langt bortt, mett daarlige kyff, rob, skendtzill oc skraall, oc saa paa thet siiste opliwser seg then fredsommelige sandhed.

Ther nest scall oc huer partt nogett føge hyn anden, huar for wden inghen forligilse kand lenge wære bestandig, Icke scall heller noget røris som er tilforn wrørt, oc saa lenge scall mand fordrage folckis skrøbelighed, att the mett tiiden kwnne lockis oc kaldis till the ting som ere fuldkommelige.

269

Thet schulle oc alle wnderwiisis huore thet er huerckin trygdt eller nytteligt till att styrcke eendrectighed at falde fra the sætt oc skick som framfarne forstandere Gudz statholdere haffue mett agt och myndighed sætt oc skicket, oc synderlige nar the ere stadfeste aff werdsins lange brug oc samtycke, Icke scall heller nogett fornyes wden ther till trenger ænthen nød, eller oc locker merckelig nytte.

Om mennischins frii willie oc wilkaar [B4a]

Then trette som er om mennischins frij willie och wilkaar, er meer skarp end fructsommelig, Scall fordi ther om noget spøries, tha scall thet maadelige giøris i the store scholer, huar the wiise och lerde forsamblis.

Dess emellom er thet nock att wij her wdi giøre eett, Att mennischin aff syn eghen mennischelige magt kand inthet gott giøre, oc huess hwn end noget kwnne tha bør thett att tillegis hans naade, huess gaffue thet er, att wij ere till, end sige att giøre noget gott, Att wij wdi alting kwnne kiende wor skrøbelighed, och herrins mischund giffue loff oc ære, Icke haffuer heller kirckin thet noghen tiid trott eller lært, som henne paasiigis, att mennischin kand worde salig aff syn eghen magt Gudz naade for wden, Fordi thet er Pelagij kietteris gamble fordømde mening.

270

Om tro oc gode gierninger

Ther wdi schulle wij alle giøre eet, at troen scal meget giffuis tilforn, dog saa att wij bekiende troen att wære een aff then helliandtz synderlige gaffuer, oc haffuer fordi megett wiidere merckilse end then menige mand troer eller forstaar, oc findis icke nær mett alle syne wilkaar hoss thenom som sige ¶ Jeg tror Christum wære pyntt for meg.

Wij schulle tilstaa att formedels troen giiffuis retferdighed, thet er, att theris hierter som tror renegiøris, men dog saa, at wij oc saa tilstaa, att kierlighedz gerninger ere aff nød till salighed, Fordi een sand tro [B4b] kand icke wære leedig oc aarckeløss, nar hwn er een kijlde og een sæd till alle gode gierninger.

Thi schule wij heller beschede then retferdighed, som reengiør sielin wore sindtz bolig, ther wij maa rettelige kalde wschyldighed, oc then retferdighed som smycker oc riiggiør samme siell mett gode gierninger, Krappelige att tale, tha er Gud ingen mand skyldig aff rette, wden huess hand er aff syn gunstige iett oc tilsaffn endog wij kwnne icke bewiise eller fuldkomme iettens wilkaar, wden hans naadis hielp oc biistand.

Men the naffn och ord som lyde om løn och werdschyld schule wij tha icke forskiwde, Fordi Gud tager met oss till tacke, oc wederlegger oss aff syn ewige godhed the gerninger, hand ænthen giør wdi oss eller formedelss oss. Oc fordi giørs icke behoff att wij trette oc fiigte om ord oc tale, nar wij giøre eett wdi mening oc handell.

271

Icke schulle heller desse wnderlige och wbetenckelige meninger føris een wforstandig menighett ij hoffuedett, som saa lyde.

¶Thet haffuer inthet at sette huordane wore gierninger the ere

¶Haff troen alsomeniste och tha bliffuer thu salig

¶Ihuad somhelst mennischin giør, tha giør hwn icke andet end synder

Huilcke dog at the kwnne i noger mening wære sande [C1a] the dog dragis oc wryes anderledis aff wlerde folck end sømmeligt er och behoff giørdis, Desligst ocsaa desse ord.

¶Christus haffuer bøtt oc fyldis giortt for wore synder.

Mwnne hand wære død for oss att wij schulle leffue wdi synder? Eller mwnne wij icke dess heller schulle holde oss fra synden, att wij ere een tiid aff toode och reene giord wdi hans blod?

Hand er død oc aff døde opstanden, att wij hanwm effterfølgindis, schule dræbe synden, oc igien opstaa till eett nytt leffnett, Hand bar korsett for oss, Men hand dog rober oc siger, Huilcken som icke tager sitt korss daglige, hand er icke werd meg, Fordi the som daglige korsfeste herren mett syne synder saa megett i theris magt wære kand, thenom gaffner icke hans død alsomeniste, men hand bekommer thenom oc saa, till meget dess større pyne for theris 272 wtacknemmelighed skyld, Christi død oc lijdilse er oss icke alsomeniste een krafftig syndebod, men oc saa eet exempill till wort gantsche leffnett, ther wij schule altiid effterfølge och beholde for een liffs regill.

Men ther som wij om tro och gerninger schule tale krappelige oc propertt, effter scrifftens retsinsindige mening, tha giør huerckin troen oss retferdig, eller oc gierninger salige, fordi huess saa skeede, tha wore huerckin retferdighed eller salighed gunstige oc naadelige, Thi scall then gantsche trette om tro och gierninger saa beschedis, Saa well som gode gierninger ere een synderlige Gudtz naade, saa er oc troen een synderlig [C1b] Gudtz gaffue, Oc fordi ligerwiiss som wij bliffue retferdige aff Gudz naade oc mischund formedels troen, saa bliffue wij oc salige aff samme Gudz naade oc mischund, formedels gode oc Christelige gierninger, ther Gud mischundelige wircker wdi oss oc mett oss.

Om bøn oc begang for affgangne
Christne siele

At haffue then tro oc mening, huore leffuende Christne folckis bøner oc gode gierninger kwnne gaffne oc komme till forløsning the døde oc affgangne, thet er een gudelig agt oc mening, och synderlige om samme døde oc affgangne haffue thet selffue begæret oc saa skickett theris welmagt.

Icke er then seed heller ny att begaa Christne siele amyndelige som ere affgangne wnder troens 273 lydelse oc wdi een sand wederkiendilse met synde anger oc had wdi trøst oc tilliid paa gudz naade och mischund, och helst fordi att samme seed er holden ij apostolorum tiid oc ther fra kommen til oss, som Clemens Tertuliamus oc Chrisostomus haffue screffuett.

Thet schule the alsomeniste paa myndis, att the som skicke messe, oc kaastelig iordeferd paa stor tæring til hoffmod oc praall oc eett werdsligt behaff, tabe theris løn, oc then baade fordi wære wiissere, om the thet leffuendis oc karske hielpe till Christelige oc gudelige brug som the i theris dødtz tiid for ord oc rygte skyld giffue till testamentt.

Men the som ere thet icke end nw wiise giorde, at the [C2a] leffuendis kwnne hielpe the døde schule her icke knarcke, ey heller wære andre folckis gudelighed motstandige, men the schule megett dess rwndere hielpe fattige folck, oc wære selffue dess ydeligere wdi gode gierninger, att the icke tro the døde kwnne hielpis, aff the leffuendis gode gierninger.

Om framfarne helgens bøn for
the leffuendis

Thet er oc een gudelig agt oc mening, att tro framfarne helgen end nw nogett formaa hoss Gud, huilcke hand haffuer selff then stwnd the wore dødelige saa megett anseett oc agthet, att hand till theris bøner oc formaning, haffuer foriagett dieffuelschaff, kaldett døde till liffs, oc ij andre maade megett andet giortt oc latt for theris skyld.

Icke tilbeder heller kirckin Gudz helgen som henne 274 paa siigis, anseendis thenom ænthen for frelsere eller forløsere, men hwn beder thenom, ligerwiiss som Gudz tacknemmelige wenner, och Christi leffuendis leemmyr, well wiidindis att huess the høris oc ansees hoss Gud oss till gode, tha ansees the och høris formedels Christum alle helgens herre oc hoffuett.

Oc icke haffue wij heller fordi nogen misloffue til Gud men meget dess større loffue, nar wij tro at hand giffuendis oss for theris bøn skyld, er bode thenom oc oss mischundelig, seg till dess større mischundz ære.

Men the som haffue een anden mening oc ere trygge aff een reen och wschyldig conscientz (om nogre kwnne sliige wære iblantt daglige syndere) maa aff eett ret[C2b]sindigt hierte, paakalde faderin sønen oc then helliand dog schule the icke hadschelige offuerbuldre thenom, som for wden nogher wrang gudelighed (Gud i alle maade wforagthet) anrobe helgens hielp oc trøst.

Wrang gudelighed (huoredan meghen findis wdi helgens dyrckilse, oc paa kald) scall straffis oc rettis, Een gudelig oc een simpell mening scall heller wnderstwndwm fordragis, om hwn end haffde mett seg, icke noger farlig, men een føge wilfarilse.

Lad saa wære att helgen icke wiide eller fornømme wor willie och begæring, Christus som alting wed, wed dog well wor mening oc begæring, ther oc saa elscher eenfoldige hierter oc conscientzer, Oc fordi om hand end icke giffuer oss huad wij begære formedelss thenom, hand giffuer oss tha huad wij bede ænthen ij theris sted, eller for theris skyld.

275

Om helgens belede oc theris brug

The som haffue seg forhastett emod helgens belede, the wore icke wden sag oprørde till then græmmilse, dog hwn war wmaadelig effter myn mening, fordi affgudij er een forferlig synd, thet er belede dyrckilse y guddoms wiiss, ther dog att hwn nw icke findis blantt folck thet er tha farligt for dieffuels frelstilse oc kloge fwnd, at thet komme ther til igien, Men effter thi att belede konst, som er ij formalning och wdskiørd, er i gammill tiid agtett blant frij konster, och er holden for een hemelig och fortackt poete konst, ther wnderstwndwm meer betegner oc wnderwiiser for folcke sind, end een weltalinde mand kwnne met ord wdlegge, Oc Plato bekiender att poete konst [C3a] (som er een fwndig digt) haffuer megett paa seg, till att rettelige lære oc wnderwiise noger menighed, och fordi affwiiste hand icke aff then stad hand bescreff alle poeter, men alsomeniste Homerum oc hans liige, ther digtede oc tillagde guder oc theris børn, hoor, ælschow, tyffuerij, løghen, wmaadelig wrede, twedrackt oc andre synder, ther inghen god menighedtz forstandere kwnne liide i syne borgere, eller noger god hwssherre wdi syn hustrw, syne børn eller syne tienere.

Thij schulde thet affleggis till forbædring, som er wrangt oc wgudeligt, men nyttighed schulde beholdis, Oc thet giffue Gud att wegge wdi alle hwss wore mett Jesu Christi leffnet och gierninger qwemmelige wdstafferede, Men ij tempill ligerwiiss som skickett war wdi Aphricano almyndige raad, at inthe 276 schulde obenbare læsis wden aff then hellige scrifft, saa wore thet oc børligt att ther inthet formaledis, wden huess slag marterie eller hystorie ther stode i then hellige scrifft.

Wdi wabnhwss oc omgange motte well noget formalis som wore taget aff werdslige historier, oc synderlige nar thet haffde lerdom oc wnderwiisning till tuckt oc gode seeder, Men the taffler, som haffue daarlig, løsactig oc splidactig formalning burde icke alsomeniste att wære wdaff alle tempill, men och saa att wære wdaff alle steder.

Oc som thet er een hellighedz bespottilse att drage hellig scrifft til daarlig werdslig oc skuffelig skempt, saa forschylde oc the stor straff, som nar the formale nogre slag historier aff then hellige scrifft, tha tilsette the aff theris eget hoffuet ther iblant meget geckerij, ther [C3b] helgen aldelis icke sømmer, Lyster nogen wdi geckerij att gante seg, tha maa hand heller aff Philostrato tage exempill, dog findis well the exempill wdi hedinsche historier, ther kwnne nyttelige nock settis for wlerde folckis øghen.

Huilcke som fordi ere saa till sinde, att helgens belede maa icke agtis met nogen ære, fordi the ere icke liffactige, hand følge sitt sind, dog saa at hand thenom icke offuerskriger, som for wden noger wrang oc wgudelig mening, saa agte belede, thenom til ære oc kierlighed som the betegne, ligerwiiss som een ny brud syn brudgomme till kierlighed (wdi hans frawærilse) kysser then ring eller thet halssklede hand haffuer ænthen skenckt eller glempt effter seg, Thenne agt kand icke andet end wære Gud tacknemmelig, nar hwn kommer icke aff noger 277 wrang wgudelig mening, men aff een offuerflødig kierlighed.

Samme mening scall oc haffuis om thenom som mett slig samme agt kysse hellige mendz been oc leemmyr, Wdi sliige støcke handell schulde well sanctus Paulus effter myn mening selff tilstede, att huer motte følge sitt eghet sind oc tycke, Jeg kiender een lerdmand i then hellige scrifft, som soor een anden fordi at wære een Lutheran, att hand blant selschaff gick offuer een kirckegaard, oc icke aff tog syn hatt for korsins belede, icke mett foragt, men giffuendis skiøde paa theris snack som metginge, men sandelige thet war tha icke ret.

Ligerwiiss som then anden wederpart oc saa synder nar hand hadtzschelige offuerbuldrer wdi thend ther icke wdi noger wrang wgudelig mening, men aff een simpell oc gudelig agt, giffuer och giør belede noger [C4a] føge ære icke for theris eghen skyld, men for theris merckilse oc betegnilse, Men thet maa rwndelige læris oc foregiffuis wden all synd oc twyll, att helgens allerbeste dyrckilse er att effterfølge theris leffnett.

Om scrifftemaals sacrament oc thetz brug.

Desligest findis nogen i thenne tiid som er icke wiissgiord, att thet scrifftemaall wor tiid nw bruger er aff Christo indsæt, hand bruge seg dog samme scrifftemaall, fordi thet er een salig oc nyttelig ting, stadfest aff saa mange aars brug, ther haffuer oc saa hugsualett saa manghen bedrøffuett conscientze.

278

Men att scrifftemaall scall bode wære tryggere och myndre beswaaring, staar een stor partt till oss, thet er, om wij wdkaare een retsindig oc lerd prestmand, ther well tije kand, Oc dog at scrifftemaall er een tynge oc een beswaaring, men hwn er tha større for then som høre scall, oc fordi scall thet icke giøris hanwm forlangt mett twylactig oc fwndig tale, att hand icke scal nødis mett spørsmaall, ligerwiiss som hand mett liistige fwnd, lockede oss till at framsige wore synder, men alsomeniste schule wij oss oplade hoss presten ligerwiiss som hoss Gud eenfoldelighen i the synder som wisselige ere dødelige saar, huoredane sliige synder the ere, hoor, mandrab, tyffuerij, groff oc willig druckinschaff, bagtall aff ondschaff, som er eett mandrabs eller troldoms slag, meened, swyg, roff, oc andre synder aff samme slag, ænthen mett gierning bedreffne, eller aff hiertett beraadde oc samtyckte, The [C4b] synder som inthet andet fattis end orsage oc effne, the agtis hoss Gud for bedreffne synder.

Then wrange och twylraadige mening ther somme haffue till att scriffte thet samme offte igien giørs inthet behoff, ey heller thet omhygge till att opregne huore thit oc offte, met andre anhengindis wilkaar oc thenom serdelis ther synden icke beswaare, ey heller till att igiengiøre thet heele scrifftemaall hoss een anden prest om noger synd war i neste scrifftemaall forglembd.

Alsomstørste fliit oc omhygge scal wære thet, att wij hade och foragte then synd som giord er, oc ther till bruge alle sind oc styrcke, att wij kwnne naa the gode wilkaar wij wnder wore før end wij ere falden 279 ij synden, Men eett hoffuit stycke till alting er thette, at wij wortt gantsche leffnet saa skicke, att wij icke falde wdi noger dødelig last, Huo som thet kand, hand er frij for scrifftemaals byrde.

Att kwnne fly daglige smaa synder er neppelige giffuet noger mennische, men att kwnne fly hoffuet last, mett Gudz hielp oc biistand, er tha then icke wmøieligt som er een tiid nogett rodfest, i Gudz oc syn ieffnchristens kierlighed, Thet fundament scall fordi først offuer alt leggis oc befestis wdi wore hierter oc sind.

Falder oc noghen wdi syndig last, icke haffuer hand heller strax behoff att gaa till presten, men till Gud scall hand strax fly, mett hanwm scal mand strax forliige seg, Att scriffte seg till presten, haffuer beleylighed behoff aff tiid oc stwnd.

Men tha er thet raadeligt met the synder thu twijler oppaa om the ere dødelige eller ey, att thu mett første [D1a] orsage, giffuer thenom presten tilkiende Thet samme siger ieg om the gierninger thu twyler oppaa att the ere lowlige eller ey, Mange behendige oc fortackte omslag hende seg iblant folck, som ere twyll raadige aff indbwndne wilkaar som er om aager, om ægteschaff om giengiifft oc om iett oc lyffte.

The som tro scrifftemaall som thet nw holdis att wære indskickett oc indsætt aff Christo Jesu, the schule thet holde meget dess strengere, oc lade tha andre betemme met theris sind oc mening, saa lenge eet tilkommende Christet raad siger ther paa noget wiidere, Och i saa maade kand thet skee, att een Christen eendrectickhed huerckin aldelis skiørdis 280 oc splyttis, icke wanarte seg heller skrøbelige folckis seeder, til for meget selssuold.

Om messen oc hendis brug.

Er noghen wrang gudelighed eller groffhed mett misbrug kommet ij messen, att thet rettis oc bædris er børligt, Ellers kand ieg icke see, huar fore wij maa then gantsche messe saa saare foragte, Hwn er iw tilsammen sæt, aff psalmesang som kaldis indgang, aff Gudz loffs oc mischundz oc æris begang aff gudelige bøner ther wij kalde collecter, oc hellige prophete sang, Aff een leytze ænthen taghen aff prophete bøger eller apostelig scrifft, ther the kalde epistelen, Aff een euangelisch leytze, Aff een menig troes bekiendilse, aff tacksigilse, ther the kalde een god naade, oc aff herrins dødtz gudelige amyndilse, Siden igien aff gudelige bøner oc formaninger, blant huilcke herrins bøn oc saa læsis, Ther nest effterfølger Christi fredsommelighedz teghen, ther nest sacramenthens [D1b] fordeeling som kaldis berettilse, atter igien een hellig sang och bøn paa thet siiste ligerwiiss som presten haffde anammett alt folckett wnder syn wærn, tha antuorder oc befaler hand thet Gud igien mett welsignilse oc kierlighed, Wdi alle desse støcker er inthet andett end thet som er bode gudeligt retsindigt oc hederligt.

Beschemmis noger aff thet store oc wskickelige tall leye prester, affwiise seg the onde oc wskickelige, oc beholde seg the fromme oc skickelige, Ther som proser, eet nytt støcke i messen, ther somme kalde sequentier, icke falde noger mand till sinde, oc besynderlige the som ere wlerde i digt, tha maa 281 the well forsømmis oc affleggis oc helst fordi att then Rhomere kircke wed aff inghe proser att siige i messen.

Desligest then sang som the nw siwnge ij nogre kircker, siiden Christi wor herris legomme oc blod er sacrerett, for fred, mod pestelentze, eller for tymelig werlig, maa oc saa forsømmis wden all gudelighedtz forargilse, fordi thet er aldelis optagett emod all gammill seedwaane.

Wdi gammill tiid, løb icke folcket wbesindelige omkring kirckin til att see wor herris legomme i prestens hand, men huer bleff i sitt sted, oc ther falt neder paa iorden, och mett sielin optogs ij himmelin, oc tackede wor frelsere Christo, som døpte oss wdi sitt werdige blod, oc frelste oss mett syn hellige død.

Men then Rhomere kircke wed inthet aff sliige seeder, Wdi Paffuens capell er icke wden eett altere oc een messe, Oc paa thenne dag i mange kircker, som effterfølge then Rhomere kircke, læsis inghen messe i sær wnder høgmessen, Men theris løsactige waane bør [D2a] at straffis, som nar the haffue wnder høgmessen spatzeerett oc squaldrett, lade siiden holde een synderlig messe for seg, eller nar the wnder affthen sang haffue seg forsømmet, lade siiden een anden læse, thet thenom burde selffue att læse, Her i Danmarck haffue manghe then seed, att nar the haffue ijlde swngett tiider ij koor, tha læse the samme tiider igien wden koor, huar thenom burde att giøre andett gott, siden the haffde gudelige wdswngett, Saa forsmaas altid thet som almyndigt er, oc huer mand søger effter thet som synderligt er.

282

Teckis icke discant oc orgesang, wdi tempell, maa the well affleggis, all gudelighed ther offuer dog wforspylt, Men teckis the, tha scal thet flyss att sliig sang haffuer the gode wilkaar, som sømmelige ere gudtz tempell, oc findis icke wdi løsactige noder, oc ælschows wiiser.

Nw skeer oc thet icke rettelige i somme kircker, att for discamt oc orgesang skyld, forsømmis oc forkortis the stycker, som ere met the ypperste, Wdi prosen at siwnge spyldis nogett nær een tyme, oc troens article forkortis, och herrins bøn Pater noster forsømmis, Megen tiid spyldis oc saa paa the lange romper som the pleye att giøre, ther wele siist høris huar pwnckt er, Men thet wore tha bædre, att høgtidelig tieniste och dyrckilse haffde icke kedsomhed aff noger synderlig eller wnyttig tillegge.

Till wrang gudelighed och wretsindig dyrckilse, høre the mange slag messer, som ere meer digtede aff wlerde simpell mend, end stadfeste aff kirckins forstandere, som ere the messer om then torne krone, om the tre nagle, aff Christi besnyelse, for thenom som segle til siøss, [D2b] eller reyse till landz, till hest eller fod, for wfructsommelige folck, for twngferdige qwinner, for thenom som pynis met fooster, for thenom som haffue koldesiwge huer tredie eller fierde dag, Desse oc theris mange liige, motte lettelige ænthen fordragis eller oc rettis Icke war thet heller aff nød for desse sager, att messen som er wedtaghen oc brugett ij saa mange hwndrede aar, schulde affwiisis oc forstøris, ligerwiiss som nogen wgudelig eller forgiifftig ting.

Fræmdelis thet som somme haffue screffuett om 283 messens werdskyld, ænthen aff prestens wilkaar eller oc aff messens wduortelige fantzwn wdi ceremonier, som presten lader till syne for folcket, ther wij kalde opus operatum, motte well paa noghen tiid affsettis iblantt andre mennischelige meninger, saa lenge Christendoms raad ther paa sagde noget wiidere, eller oc lade huer følge sitt sind ther wdi.

Oc endog att offyrs naffn rører mange till att trycke seg emod messens werdighed, the ælste hellige lærefædre haffue tha icke forsmaad offyrs naffn, Oc haffue fordi kaldett messen eet offyr, Christus er een tiid død, hand dør icke meer, thet bekiender ieg, men thet eniste offyr saa gott som huer dag fornyes wdi aandelige ceremonier, nar som wij aff then offuerflødige oc wtømmelige mischundhedz kijlde, huer dag wdtappe ny mischund oc naade.

Tha giøre wij offyr for leffuendis och døde, nar wij paa theris wegne formane Gud fader formedelss syn søns hellige død oc pyne, Paa thet siiste effter thi alle gudelige bøner, loff och tacksigilse, rettelige kaldis [D3a] eet offyr, tha bør offyrs naffn synderlige att høre till messen, ther alle desse ting haffuer oc indeholder, met stor hellighed, oc mett een synderlig gudelighed.

Somme ere oc thet begærindis, att sacramentet schulde ij messen wddeelis, thet er att folckett schulde berettis, Jeg tilstaar att thet war saa skickett aff Christo oc wor saa holdet i gammill tiid, Men at thet nw icke skeer, staar icke till presterne, men till leegfolckett, wdi huilckett (dess wær) kierlighed er altomeget forkølet.

Then himmilsche spiisning scal icke biwdis eller 284 trengis thenom i mwnden som ænthen ere wwillige eller haffue wæmmilse, Men thenom scall hwn tha icke negtis, som ere henne inderlige begærindis.

Huore kand ther nw sacrament wddeelis mett berettilse, effter thi kirckirne paa somme stæder, ere nogett nær tomme, nar then tiid er kommen, att noger schulde berettis, Een partt strax the ere offuerstenckte mett wiigdt wand till dobs amyndilse, tha giøre the hiemgang før end messen begyndis, Somme gaa strax bort the haffue hørtt euangelium, langt før end the høre then euangelische mening.

Oc nar presten haffuer sagt Sursum corda, oc gracias agamus, tha burde folckett att falde neder paa iorden, oc tha mett gudelige tancker oc bøner tale met Gud nar presthen noger stwnd saa gott som tijendis, giør folckett inghen wmage eller hinder till att bede, Men wnder dess ænthen squaldre the paa torget, eller dricke ij krwer, dog nogett høffuiskere oc blugere, end mange som snacke oc squaldre wdi tempelettt wnder then gantsche messe, Oc endog att ther er icke sacra[D3b]mentelige teghens almyndighed emellom presten och folckett, ther icke heller war emellom alle ij gammill tiid, ther er tha hellig lerdoms, gudelige raadz oc formanings, bøners, loffs, oc tacksigilses almyndighed, Thet er fordi almyndigt som giffuer liff, men thet er icke slmyndigt, som thenom for wden kand inthet gaffne, Fordi the som ere deelactige wdi sacramentelige teghen aldene, anamme sacramentett wfructsommelige och offte till fordømmilse, Men the som ere deelactige wdi aanden, thet er, mett troen till Jesu Christi werd schyld, till hellig lerdom, gudelige bøner, loff oc 285 tacksigilse, the haffue sacramenthens fruckt, endog the icke anamme sacramentelige teghen.

Men the føre oss een anden mystancke wnder øghen, om tilbedilse, nar the meene att Christus i sacramentett maa icke tilbedis, Er Christus gantz heell wdi sacramentett, Hwy maa hand tha icke ther tilbedis? Dog att Christus er wdi thet sacrament wnder thette synderlige wilkaar, at hand scall ædis oc drickis met induortis alsomstørst reenhed, oc icke fordi hand scal stattelige bethes till hest, wdi leeg, dystering, hoffwerck, rytterspyll, orlog eller anden werdsins forfengelige prall oc bram, Thenne seed er icke taghen aff gamble exempell, men her wdi er altomeget føget then menige mand.

Somme synis seg att wære megett gudelige, nar presten lader Gudz legomme till syne, oc the tha løbe saa nær, att the samme Gudz legomme kwnne klarlige see, men thet wore tha megett gudeligere att holde seg langt fra mett then obenbare syndere, och ther mett hiertett oc sielin tilbede then korsfeste gud, kroppin nederstørt paa iorden [D4a]

Ingen er saa daarlig att hand tilbeder Christi manddoms natur for then som er guddommelig, eller oc tilbeder wyn oc brød for Christo (som hende kwnne om icke rettelige consecræris), Men fordi ingen er wiiss om presten sandelige consecrer wden presten aldene, tha tilbedes Christus ther, icke wden thette hemelige wilkor Om presten haffuer giord thet som bør oc tilhøer, endog att thett som rettelige tilbedis wdi Christo (som er Christi guddom) er i huer sted.

Inthe sacrament er heller saa rynge, att wij giørett ey ære mett aabett hoffwet nar thet giffuis, som 286 i dob oc børne færmilse, Huad mwnne the fordi tencke, som meene wære eett affgudij, att obne theris hoffuet i thette sacrament, om Christi legomme oc blod wore ther end icke anderledis wnder end som wdi eet helligt teghen.

Wij see huore mange fantzwn thet party haffuer hafft som kaldis sacramentarij, huore thit oc offte the haffue forwentt theris eghen mening, oc andris mening forskwtt, Oc huore eet partij er forsnymen oprwndet ther haffuer saa wgudelig een mening digtet om thette sacrament, at hand haffuer thet gantsche sacrament borttagett, fordi thet er icke wærdt att kaldis sacrament som mett inthet wduortis teghen, men alsomeniste brugis wdi hiertens tancker.

The som thette giøre, mwnne the meene att the ænthen leege Crønicker, eller oc disputhere om dyb och merckelig handell? Er thet oc saa att the twyle (som handelin bekiender selff att the giøre)? Mwnne thett icke wære meget tryggere, at bliffue fastelige hoss then mening, som then menige Christen kircke haffuer oss antuordett. [D4b]

Hwn haffuer i sandhed antuordet oss thenne lerdom, att wdi thette sacrament er sandelige wor herris Jesu Christi legomme oc blod, oc wden twyll liffacktelige, Er thet saa wij tro, att guddoms natur war icke skild fra Christi døde krop i graffuen huore meghet meer er thet troligt att hwn er icke skild fra hans leffuendis krop wdi thette sacrament?

Huar som wij fordi wore her wdi eendrectige oc eensindige, the andre støcker som nw spøries oc ransagis, huore herrins legomme oc blod er wnder brødz natur, eller wnder brødz oc wijns fantzwn, 287 oc huad ther hender herrins legomme nar thet er anammet, oc om andre slige spørsmaall theris liige, motte affsigis och paa dømmis i nest kommende almyndige raad.

Men nw, siiden huer och een, om saa drabelige ting digte och sige huad thenom lyster, mwnne thet icke skee, att wij saa gott som wende oss (till een wederstyggelig wæmmilse) thette hellige oc himmilsche sacrament, alle gudelige hierthers eniste hugsuale, trøst oc wellyst.

Om hellige dag

The mange hellige dage, ther ænthen bisper haffue skicket, oc ther mett føgett menige folckis begæring, eller Paffuer paalagt for inghen nød sag skyld, tilstede the lettelige att maa igienkaldis huoredane nogre ere aff Jonfrw Maries høgtiider oc synderlige hennes wndfongilse fødtzill oc presentatz i tempelett, Ther kand well siwngis och læsis aff thenom ij kirckir oc tempill, endog then menige mand icke fyrer samme dage mett ledighed och ladhed, huorelwnde [E1a] mange pleye nw att holde hellige dage, Haffuer och noger mand synderlig gudelighed, tha kand hand paa een tyme well gaa till kirckin mett een god kiortell, oc siiden igien komme till sitt wercksted oc gaffn.

Oc meg twyll wære nytteligt att paalegge nogher høgtidelig dag, wden huess almyndelige exempill findis i then hellige scrifft, søndaghen (som kaldis herrins dag) altid wndertaghen, och fordi meene nogre gudelige mend icke wære wgudeligt, att alle 288 apostele haffde een dag ther motte fyris thenom til ære, oc then dag besynderlige, paa huilckin the atskildis till att reijse offuer then gantsche werden, dog saa at Petrus oc Paulus apostolorum høffdinge beholde then theris martyrij dag, the haffue lenghe hafft i then hellige Christen kircke.

Kirckins forstandere tilstede well gierne att wij haffue færre helligedage, nar the som igienbliffue, holdis mett større gudelighed, Then dag er aldelis icke whellig, paa huilcken een retferdig handell (brugett wden falsk oc swyg) thet forhuerffuer oc fortien, som schall føde hustrw oc børn, eller hielpe oc trøste wor ieffnchristens armod.

The synderlige hellidage som embitz mend haffue paalagt oc wedtaget mett theris gylde och laws hwss burde aldelis aff øffrigheden nederleggis, fordi the ere icke andett end een forsambling till fraadtzerij oc druckinschaff, huar wdaff siiden kommer horerij och daarschaff.

Om faste oc forskiell paa mad [E1b]

Forskell paa mad oc faste, haffuer kirckin icke paa lagt, wden legom oc siell til swndhed oc reenhed, The som fordi aff fiisk fare ijlde, eller aff faste formercke brøst och bræck, ænthen till liff eller siell, thenom forpligter icke kirckins sætt oc skick, Men the som aff fiisk och faste formercke huerckin brøst eller breck till liff eller siell, men heller dess større swndhed oc quemhed emod synd oc syndig frestilse, haffue aldelis inghen orsage till modstand oc wederknwr.

289

Her scal fordi ingen hyn anden dømme till onde, Then som æder scall thenom icke spotte som icke æde, oc the som icke æde schule ædere icke fordømme, endog att sagen er icke obenbarlig, The ænthen staa eller falde theris eghen herre till myshaff eller behaff.

Slig samme mening haffuer ieg om andre bispers sætt oc skick, som nar the ere gudelige, nyttige oc retferdige tha schule the fordi holdis, att the ere sliige, Oc er thet saa att thette ord (low) er hadeligt oc teckis icke, tha schule wij anamme slige sætt for gode raad.

Er thet saa att een træll som kiøbis paa torget, giffuer teg eet nyttigt raad, tha hører thu och lyder hanwm icke fordi een træll haffuer thet giffuet men fordi thet er thit gaffn, oc wij taare forsmaa theris raad som haffue agt oc ære aff obenbare werdighed oc embede, oc ther ere oss wdi faders oc tucktemesters sted.

Desse støcke (nw bescreffne ere) schule saa agtis oc ansees, at wij wele thenom icke wære sagde for noghen wryggelig sandhed, eller oc thet kirckin forelegge huad hwn sette eller skicke scall, Men wnder dess eet almyn[E2a]digt Christett raad beredis, att wij motte (saa meget oss møieligt er) affskære alle twedractighedz sager, oc mett magt oc oprør aldelis inthet giøre, Thet schulle wij icke heller giøre noger mand, huar om thett samme giordis oss tha schulde wij paa robe himmell oc iord thet store haff oc alle elemente.

Inghen schule wij heller trenge till then gudelighedtz handell, som hans sind oc samwittighed icke 290 befalder, Fordi thet er alsomretferdigst att then som icke will nødis och trengis wdi noger gudelighedz handell, att hand icke heller bruger nød oc trang emod andre, oc helst fordi att theris sag er saa meget dess bædre, som seg forsuare wnder saa lang tiidz lawheffd.

Thenne paamyndilse hører till begge parter, Om een maadelig beredilse kand formilde twedrectighedz oprør oc pwcken, tha kand thet skee att menige raadtz lægedom dess bæder schaffer eendrectighed, nar læger pleye saa att giøre, før end the giffue sterck drick, thet er, the pleye att berede krancke legomme, mett lætt oc mild drick, som the pleye att kalde Sirup, oc thett giffue Gud att wij thet exempill kwnne alle effterfølge.

Men ieg befrøcter att nogre schule findis, som ænthen affe en wanwittig grantsche eller seg till synderlig tryghed, schule saa alting forarge, att eett almyndigt raad bliffuer forgeffuis forsamblett, wden alt haab till noger merckelig forbædring.

The arme wederdøbere ere kaaglede oc daarede aff then aand som er bode farlig och ond, fordi ieg hører att the meer beswigis aff wildfarilse, end the pregis aff ondschaff, saa att the wdi sliige maade falde till theris eghen forderffue, Thet dob er thenom icke nock [E2b] som haffuer wærett then menige Christen kircke nock i twsinde oc fyrehwndrede aar, Fordi att wdi Augustini tiid war thet saa gammill een seed at døbe børn, att then som ther till haffde wærett begyndere, war aldelis kommen y glemme, oc war fordi troligt, att then seed war begyntt aff the hellige apostele.

291

Oc endog att thet er icke klarlige bescreffuet att apostele døpte børn, wij haffue dog aff exempill then gyssing ther till, som er icke rynge, Fordi Paulus tilstaar att hand døpte trenne hwss, eller trenne slegter, Crispi Gaij och Stephane, oc hoss the Philipper døpte hand om natte tiid, torngæmerin och hans gantsche hwss. Oc Petrus icke aldene døpte Cornelij hwss folck men oc saa hans frender oc wenner, ther han lod kalde for Petri tilkomme skyld, i blant alle desse hwss folck er troligt, att ther wore mange børn.

Christus sagde, giffuer Keyserin thet som keyserins er, oc the twenne høffdinge for alle apostele Petrus oc Paulus paamynde flyttelige, att Christne borgere schule lyde konger oc fogeder, om the end wore affgude dyrckere, The wele ydermere at een døpt træll scal troligere tiene syn herre, end hand tilforn giorde, och wederdøbere wele icke lyde the Furster, som ere døpte mett thenom i samme fwntt, oc bekiende met thenom samme tro oc gudelighed?

Samme wederdøbere sigis att æsche aff theris effterfølgere, almyndighed wdi alle ting, huess huermand eyer oc besiider, At almyndighed war noger stwnd i apostolorum tiid, wdi kirckins første begyndilse, er well santt, dog hwn icke war iblant alle Christne, men sii[E3a]den euangelium bleff wiidere forkyndett, tha kwnne almyndighed icke holdis, anderledis end hwn schulde iw bleffuett orsage till stortt bulder oc oprør, Thet føger seg best till eendrectighed, att gotz oc pendings eiedom, oc rettighed till att thenom wdskiiffte, bliffuer hoss thenom som ere lowlige herrer, men kierlighed scall giøre brugett almyndigt.

292

Nw høre wij och saa hoss the Bemmer oprinde eett nytt Jøde slag (ther the kalde Sabbatarios) som holde løwerdaghen hellig mett saa wrang gudelighed, att hvar som nogett falder i theris øge paa then dag, tha lade the thet icke wdtage, ligerewiiss som søndaghen wore thenom icke god nock for løwerdagen, ther the hellige apostele hølde dog hellig, eller ligerwiiss som Christus haffde icke nock forklarett huad agt oc ære løwerdaghen bør att haffue.

Sanctus Paulus trwuer then engell mett band, ther och saa aff himmelin wille føre eett andett euangelium, end hand haffde predickett, Nw see wij mange folckis sind saa raffue oc huege, att ther som eet saare grofft oc wanwittigt mennische seg foretager een ny lerdom, ther oc saa er whørlig, finder hand dog discipele, Hueden er sliig raffuilse oc twyll kommen i the Tydtzsche hoffuett, ther altid wdi sterckhed och fasthed haffue andre landschaff offuerwundett? Huad er oss fordi meer lycksaligt, end at wij affleggindis twist oc twedrackt, leffue eendrectelige och eensindige wdi herrins hwss?

Thet giør mett alsomstørst flyd then stormecktige Furste keyser Karll, Thet samme giør then Romsche, Hwngersche oc Beemsche konge Ferdinandus som [E3b] er een Furste aff een synderlig gudelighed, Then Frantzsche konge som kaldis then Christeligste blant alle Christne Furster, scall oc giøre sitt naffn fyldist i thenne handell, Icke scall heller then Engilsche konge thet forglemme, at hand forsnymen haffuer saa erlig een titell forschyldett, att hand kaldis then menige Christen tros forsuar.

The som til pricke kiende Clementis Paffues, 293 gode oc drabelige wilkaar, thett loffue paa hans wegne, att hand scall seg føge effter the retferdigste wilkaar, om saa er att kirckins fred kand igienkomme, Icke schule heller the lerde oc wiise Cardinaler, mett theris retsindighed wære thenne sag fra faldindis, Och then gantsche handell met Christi hielp scall gaa well wdaff, ther som andre furster och stæder, oc saa her till wele bruge bode sind oc skell.

Wij haffue nw altolenge kyffuett oc buldrett, alsomeniste aff kedsomhed (ther som wij aff andre merckelige sager icke røris) burde oss att søge fred och eendrectighed, Er thet oc saa att herrins lange taall drager oss till selssuold, ther oss schulde locke till wederkiendilse, tha maa thet befrøcktis oc rædis, at een offte fortørnet tolmodighed omkring wendis till een grwm strenghed, oc thet som sanctus Paulus screff om Jøderne, att Gudz wrede er oss endelige tilkommen.

Thett er icke end heller raadeligt att misbruge kongers oc strenge Fursters spagferdighed, The wiide well theris magt, Men aff theris mischund wele the heller bruge formildett lægedom mod thette schadelige oc onde bulder, end ænthen brand eller suerd. [E4a]

Maa komme wij meene att keyserin soffuer, men hand er aldelis woghen i thenne handell, Seenferdig er hand, som een furste aff stor magt bør at wære, och icke bradhastig i nogher swaar handell att driffue, men hand tha endelige fuldkommer, thet hand eentiid haffuer fatthet i sinde.

Ferdinandi kongis fromhed, oc thet sind som aldelis elscher wiisdom (huoredan Plato æscher wdi 294 een Furste) thet icke forschylder att hand scall forsmaas men forschylder dess større tuckt oc dess gudeligere lydilse, Dierffue oc dristige anslag, oc een raadløss fluxhed, finge aldrig lycksalig ende, Men som then scharpsindige poett haffuer sandelige sagt, Een raadløss magt falder aff syn eghen tynge, Men eett maadeligt welde, pleye guder oc saa att forde oc fræmme.

Oc fordi ther som wij mett spagferdige raad oc sagtmodige sind oc hierter, forhandle kirckins fred oc eendrectighed, tha scall thet skee som Esaias spaar, Mitt folck scall siide wdi fredtzins deylighed, oc wdi troens oc tilliidens bolige, oc wdi een riig hwyle oc rolighed, Och saa wele wij alle tilsammen, mett een mwnd gledindis huer andre, indbyrdis sige, Sabaotz herre, huad thyne bolige ere elschelige.

Till alle fromme læsere broder
Paulus Helie. [E4b]

Fordi ath Erasmus Rotherodamus (fromme læsere) er noghett forkortt ij thette raad oc wnderwiisning, oc er fordi nogre spørsmaall ganghen forbij ther hand haffuer icke berørtt i thenne bog, men dog berører hand thenom wdi andre bøger hand forsnymen screffuett haffuer, och besynderlige een nogett wiidere forklaring paa messen, Om sacramenthens fordeeling wnder begge fantzwn, Om prestegiiffte, och om thend Tydtzsche eller Dantsche messe, At desse støcker schulde icke wdi thenne raadløse tiid fattis raad haffuer ieg thette som nw 295 effterfølger tilsætt wdi een god mening, men dog effter samme Erasmi mening hand scriffuer fra seg paa mange steder, icke for noger endelig affsaffn, men alsomeniste ij raadtzwiiss, wnder then menige Christen kirckis dom oc grantsche, læss fordi thenne føge wnderwiisning, oc læss henne met een retsindig mening oc siiden døm beschedelige, inghen ting anseendis wden een rett Christen sandhed ther Gud wnde oss alle att søge wiislige, oc finde wisselige Amem.

Om messen nogett ydermere

Oc fordi att nogre blantt thenom som ere kirckins wederpart, icke rettelige beschede messen och hennis messelige wilkaar, tha skeer thet aff een wretsindig ancklage, att then høguerdige wskyldige oc hellige messe, er ther offuer kommen wdi een wbørlig foragt, Att thenne beredning fordi till fred och foreening motte alffuerlige fattis oc foretagis till bestand, tha will ieg [F1a] kortelige beschede, thet som kand wnderwiise mange i thette støcke handell.

The sige kirckin att giøre messen till een god gierning aff sitt messelige fantzwn som wduortelige brugis till syne, ther kaldis opus operatum, Huilcken god gierning giøris kand, leffuendis oc døde till syndtz forløsning oc salighedz tryghed, Wdi thenne ancklage och nogre andre gaa the altolangt fra sind oc skiell, til att forsuare een wretferdig sag.

Nar the wele noget føre ij twyll oc trette, tha pleye the att skillie the støcker som mest bør att henge 296 till sammen obenbare emod scrifften oc lærefædris mening.

Nar kirckin siger gode gierninger wære dwelige till salighed, menyndis thenom som ere een retsindig troes gode fruckt, oc ther giøris fordi wnder een retsindig troes lydilse, ænthen till kierlighedz bestand, eller legoms twang, synd och syndig eggilse till modstand, tha sige the oss att wele mett wore egne gierninger worde salige, troen oc Gudz mischundz tilliid for wden.

Oc nar kirckin siger effter scriffthens lydilse, Att wor frij willie, haffuendis trøst oc biistand aff Gudz synderlige naade, oc aff samme naade rørdt, raad oc regeeret, kand holde Gudz bud, oc giøre the gode gierninger som hoss Gud ansees till salighedz løn, tha sige the oss att giffue mennischelig magt oc frij willie then ære, att wij Gudz naade for wden formedelss thenom kwnne forhuerffue oss himmerigis riige.

Thesligest nar wij sige hellige ceremonier haffue fruckt oc dwelighed mett seg oc wære gudelighedz teghen, om the rettelige brugis wnder een Christen tro oc loff[F1b]ue, oc aff gudelige oc inderlige hierter, som aandelige begaa thet samme hoss Gud, wdi een trofast kierlighed, ther samme ceremonier figurlige tegne, och offte røre oss till merckelig besindilse, oss till forbædring oc wederkiendilse, tha sige the oss att wele søge salighed, mett the blotte ceremonier, for wden tro oc kierlighed ligerwiiss som kirckin icke wiiste, att rett salighedz oc retferdighedz grwnd oc begyndilse wore induortelig, oc wijrckedis fordi aff Gudz raad oc rørilse, formedelss troen haab oc kierlighed, wdi wore hierter oc conscientzer.

297

Desligest sige the nw, att kirckin haffuer giortt messen wdi sitt wduortelige fantzwn, ther presten synlige bruger wdi messins ceremonier, i folckis nærwærilse, till een god gierning oc eet offyr, ther kand offrys oc giøris leffuendis oc døde till gode, oc saa skillie the thett fra messen, huilcket for wden messe er icke messe.

Wij tage icke messen eniste for sitt messelige fantzwn, hwn haffuer wdi mwndelig læsning, och legomlige ceremonier, huar met presten betegner for folcket Jesu Christi dødz oc pynis atskillige fantzwn, wdi huilcke wy seendis messen haffue att betencke mett anger och græmmilse the atskillige wore synder, som wærett haffue sag till slig atskillig pyne wdi Christo Jesu.

Men wij megett meer tage messen for een amyndelig begang, som er aandelig oc hiertelig, ther mett tro oc kierlighed, inderlige beløber thet dybe kierlighedz sacrament, wdi huilckett Christus Jesus met syn haare død och pyne wdaff syn himmilsche faders befaling, wnder een ydmyg willig oc kierlig lydelse, haff[F2a]uer forarbeydett all werdsins salighed, mett samme haare død oc pyne ligerwiiss som mett eett magteligt offyr, ther schulde wære een krafftig synde bod till alle tiider, oc schulde fordi haffue een ewig begang wdi then hellige kircke, mett loffue, tilliid, tacksigilse, tancke oc besindilse, Oc besynderlige nar presten wdi Jesu Christi sted, scall sacrere samme Jesu Christi legomme oc thet amijndelige offre ind for Gud faders ansigt, mett gudelig bøn oc formaning ind oppaa thet klare och obenbare offyr, som skeede paa korsett, att wij maa 298 altid nyde samme offyrs krafft, oc synderlige nar wij thet wdi anger oc græmmilse almyndelige begaa, mett then hellige messe, huar samme offyr sacramentelige findis saa lenge werden staar, effter Jesu Christi eghen iett oc tilsaffn, hand giord haffuer syn hellige kircke.

Besinde wij fordi messen alsomeniste aff syne messelige fantzwn, oc synlige oc handelige ceremonier, tha er messen een rynge ting, och haffuer mett seg een føge fruckt, till noger forbædring, nar hwn i sliige maade, rører aldene mennischins wduortis sind, syn oc hørilse, wdi huess maade hwn ingelunde besindis aff thenom som i aandelig forstand ere rettelige wnderwiiste.

Men besindis hwn at wære Jesu Christi sacramentelige indsætt till een ewig amyndilse blantt Christet folck, ther haffuer prest paa Jesu Christi wegne, som scall sacramentelige oc amyndelige betegne i Christen folckis nærwærilse samme Jesu Christi død och pyne, oc ther fore sacrere mett Gudz ord wijn oc brød till samme Jesu Christi sande legomme, thenom till een aandelig spysning, thet er till syndz forladilse, oc gudz naa[F2b]dis forøgilse, som ther till haffue hwnger oc tørst, wnder een stadig tro, oc eet angerligt synde had, ther seg for Gud ydmygelighe bekiender, Huilcken betegnilse som haffuer wnder atskillige ceremonier mange gudelige bøner till Gud, met tacksigilse oc formaning om deelactighed aff Jesu Christi sande dødz krafft, att thet som sacramentelige begaas samme dødz krafft till amyndilse, motte oss well bekomme till naade och salighed.

299

Besinde wij fordi messen att wære een synderlig formaning till Gud fader formedelss Jesum Christum paa then deelactighed wij forbiide daglige mod daglig synd aff Jesu Christi dødz oc pynis ewige krafft oc forschylding, oss til syndz forladilse, tha forstaa wij at messen er nogett andett, end thet wduortelige messins fantzwn, som presten lader till syne met altere, kleder, smycke oc atskillige ceremonier, och haffuer fordi anseende oc dwelighed aff thet som aandeligt er, ther all behaffuelighed pleyer att giffue the legomlige ting, som noget behaffuis.

Oc fordi schule wij messen icke støckelige atskillie som nw mange giøre, men agte henne aff alle syne wilkaar, oc lade henne aldsammen henge tilhobe, och tha findis hwn att wære een amyndelig begang till Jesu Christi natword, oc hans hellige død oc pyne, ther haffuer wdi seg sacramentelige men dog sandelige, Jesu Christi legomme oc blod.

Oc fordi Gudz sacrament schule icke handlis een stadig tro, Gudz ord oc hellige bøner for wden, som schule mett inderlig formaning thet hente hoss Gud, att samme dødz oc pynis amyndelige begang motte oss well bekomme, tha agte wij oc saa huess gudelige bøner oc [F3a] formaningger som begære troens formeering, syndz forladilse, glede, kierlighed oc salighed, formedels Jesum Christum, att wære een deell aff messen, nar thet er forgeffuis att hand tolde død oc pyne for oss wden thet kommer oss till gode.

Oc tha kommer thett oss till gode, nar wij ther till sette tro oc loffue, mett een ydmyg oc tucktig bøn oc begæring, oc nar Jesu Christi død oc pijne scall wære oss eett exempill till wederkiendilse och 300 effterfølling, tha røre oss ther till gantsche gudelige the gudelige oc hellige ceremonier som ere messens wduortelige fantzwn huar fore wij icke wbørlige agte thenom och saa, att wære eett helligt støcke aff messen.

Saa kwnne wij nw besinde att messen er noget andett end Jesu Christi legomme oc blod, dog att the ere messens drabeligste wilkaar, ther serdelis giffue alle the andre parter duelighed oc behaff.

Oc huar som nogre predicanter, haffde saa flyttelige giortt thenne beschede om messen som the well wiste att hwn hørde ther rettelige till, tha haffde icke messen paa thenne dag, wærett agtet saa wgudelig een ting, som hwn nw aff mange wgudelige agtis, ther icke agte messen aff syne egne wilkaar, men aff onde presters onde wilkaar, oc aff then føge ære oc fordeell som prester haffue och nyde for messens schyld, oc fordi haffuer icke messins wgudelighed kommet messen i foragt, men preste had oc gyrighed.

Blant leeg oc lerd som ere wgudelige finder ieg twenne meninger, Somme leegmend ere saa till sinde, att kwnne the komme till godz oc rente, tha skiøtte the icke att ther sigis x. messer for huer oc een ther nw sigis, Tuertt emod findis nogre wgudelige klercke, saa till [F3b] sinde, att motte the beholde renthen, tha schulde the wære till fredz, att ther sagdis aldrig een messe.

Er messen god aff syn eghen natur, som hwn i sandhed er, icke forargis hwn ther wdaff, att presten haffuer for hennis skyld eett erligt ophold, wden huess Gud ther offuer fortørnis, att the som mest 301 rente haffue, haffue mynst att giøre met messen, om the end ere prester, fordi mange wele nw icke worde prester.

I gammill tiid ther Christendommen war Christendom, tha hølde bisper oc store prelater selffue huerdag messe, som Basilius, Ambrosius och Martinus desligest andre mange, Men the prelater som nw ere i theris steder, werdis neppelige att see messen.

Oc før end rente messer ere stigtede tha haffde Christendommen iw saa mange messer som siiden, Thet er icke nogen ny seed att blant Christet folck holdis mange messer, Then drabelige bisp Eusebius Cesariensis i then ix. bog Ecclesiastice Historie oc x. capittell bescriffuer meer end xj. hwndrede aar siiden, then seed som then første Christen kircke haffde wdi syne hellige forsamblinger, oc besynderlige om huess hørsammee tuckt oc ære som ther war i blant prester, huore att huer oc een elste oc ærede then naade wdi een anden hand selff icke haffde, The eenfoldige prester (siger hand) forwndrede mett tuckt oc ære then naade, ther the wiise oc kloge haffde wdi Gudz ord till att lære folckett, Men the wiise oc lerde twertt emod meer agtede the andre till ære oc wrdning, som eett reentt leffnet oc een retsindig wschyldighed gaff større trøst til att offre Gud, oc fordi befaledis thenom at sige messe eet gudeligt oc eenfoldigt leffnett bewaarede wdi hier[F4a]thens reenhed, Saa søgte the mett stor flytt wdi huer andre the lerde oc the gudelige, ther the kwnne ære oc agte seg selffue till ydmyghedz bekiendilse, nar the formerckte att Gudz gaffuer wore saa skiffte, att een haffde thenom icke alle, men huer effter Gudz willie.

302

Thet giffue Gud fordi att wij ellers haffde retsindige prester aff gudelige och børlige wilkaar, att the for messins skyld haffue een erlig forsyn kand inthet hindre, Saa god war then predickin ther sanctus Paulus giorde hoss the rwnde Philipper, huar hand haffde skenck och gaffue for syn wmage, som then hand giorde hoss the gyrige Corinthier for inthet.

Dog att thenne tiidz prester kwnne icke well lignys sancto Paulo, Fordi hand lerde icke dess myndre att hand fantt wtacknemmelige discipele, men wij sige icke gierne messe eller predicke ænthen, wden wij ere wisse paa sold oc løn.

Men ther som huermand wille nw besinde syn egen gyrighed, oc thet offuerweye, att inghen giør nw nogett forgæffuis tha kwnne wij lettelige fordrage fattige presters gyrighed.

Wij see i thenne tiid, att Furster wele icke nw samtycke bisper till biscops dømme wden stor beschatting, Nogre bisper wele icke heller samtycke prester til sogner wden skenck oc gaffue, The riige, mectige oc well hørde mett herrene, wele icke tale for the fattige oc fortrøcte, wden thenom giffuis och tilsiigis guld fede øxn eller haffre.

Till thenne oc all werdsins fordømmelige gyrighed, som er forlang her att bescriffue, ere wij aldelis blinde, Men till the fattige presters gyrighed (om een [F4b] arm liffs biæring scall eller maa kaldis gyrighed) see wij saare skarpelige.

Een portenær, een staaldreng, oc een fyrbøttere haffue i thenne tiid bædre wilkaar, end een fattig prestmand som leyes till messe tieniste, Fordi the haffue bode klede oc føde for theris tieniste, men 303 then fattige Cappelan haffuer neppelige kaasten for daglig messe wden hand haffuer lycke til dess bædre herschaff, Jeg besinder att the haffue mest fortørnett Gud, till messins foragt, som lade icke prester bliffue prester, och wære sitt embede liige.

The tagis nw fra Jesu Christi altere, oc settis till att wære fogeder, toldere plaggere oc skattere, oc till anden werdslig handell oc befaling, oc thet giøre the bode mod Gudz oc kirckins low, Nar wij fordi sette the onde prester till rette, oc lade the gode nyde syn skyld oc her effter well prøffue thenom som schule fræmdelis worde prester, tha kand thett lettelige skee, att huess brøst oc meen then hellige oc wschyldige messe er kommen wdi ænthen aff onde presters gyrighed, eller wanwittighe presters wretsindige gudelighed kwnne rettis oc bædris.

Ther som nogre gyrige mend kwnne forliigis om godtz oc rente, siiden er ther gode raad till att reformeere bode messen och huess andett som haffuer icke syne børlige wilkaar iblantt then hellige kirckis klerckerij, The som ere skarpsindige forstaa well, att thett ther søgis effter i thenne tiid, er nogett andett end ænthen Gudz ord, eller messe, oc huo thet icke nw forstaar, ænthen er hand saa ræd att hand taar icke, eller saa groff hand kand icke, eller saa kortt bwnden hand maa icke, eller saa hadtzsk hand will icke forstaed. [G1a]

304

Om sacramenthens almyndighed wnder
begge fantzwn.

At Christus i første indsæt haffuer wddelt sacramentett, wnder brødz oc wijns fantzwn oc lignilse, thet er wist, men om hand wille att thet schulde saa altid holdis er wwist, oc helst fordi att huess forwandling ther er paagiord, haffuer merckelig orsage, Wrang mening oc wretsindig gudelighed wdi sacramentelige brug haffue nød oc trengd kirckins forstandere till forwandling ij mange støcke handell.

Christus indsette thette sacrament, och brugede thett blant syne discipele om afftenen och effter maalltid, men wortt fraadtzerij och drvckinschaff war ther till sag att then seed kwnne icke holdis, oc bleff fordi afflagt strax i the hellige apostolorum tiid.

Then tiid Christendommen wiiste aff inghen wildfarilse att sige, om thette høgwerdige sacrament, tha brugede hand thet, som thet aff Christo war indset, men siiden nogre dristige oc wgudelige mend begynte att føre samme høgwerdige sacramentt i twyll oc trette, oc sagde at Christus war icke gantz heell wnder huert fantzwn besynderlige, tha bleff thet paalagt wdi een saare gudelig mening sacramentett till ære oc att komme folckett wnder then Christen tros rette mening, att then ene partt schulde brugis for eett heelt sacrament, ligerwiiss som Christus er gantz heell wnder huer partt besynderlige.

Hoss prelaterne war aldelis inghen wrang eller ond mening, ænthen seg till wilde eller leegfolck till noger foragt, men alsomeniste een børlig tuckt 305 sacramentett [G1b] oc sacramenthens tro till bestand oc ære, Att hoss thenom war icke nogett wild leegfolck till foragt, formerckis ther wdaff, att the selffue icke anderledis bruge sacramentett karske eller krancke, end som thet brugis aff then menige leegmand, wden nar the selffue holde messe, oc fordi haffde berettilse lenge siiden wærett samtyckt igien wnder begge fantzwn, haffde icke thenne wildfarilse siidett saa hartt i mange sind och hierter, Men nw befrøckter ieg att wij ere lengre fra forligilse end wij till forn wore, fordi wij haffue nw mange wildfarilse for een.

Then tiid kirckins modstandere mett thet første giorde eet, tha haffde the alle een mening, men nw siiden the ere bleffne partiische, haffue the atskillige meninger.

Somme sige mett then gamble wildfarilse, att Christus er icke gantz heell wnder huertt fantzwn i sær.

Somme sige att wnder brødz fantzwn oc lignilse, er icke andett end Christi legomme for wden blod, och wnder wijnss fantzwn icke andett end blod for wden legomme.

Ligerwiiss som Christus kwnne wære liiffacktig (huoredan hand i sacramentet sandelige er) for wden blod, eller blod kwnne wære liffacktigt siell for wden, Men att thet scall thenom icke trenge, att Christus motte tha haffue too siele, tha sige the framdelis, att sielin er huerckin wnder brødz eller wijns lignilse, ydermere haffue somme een anden ny men saare wrang oc farlig lerdom, oc siige att wdi alterins sacrament findis icke andett end wijn oc brød.

306

Saa formerckis her nw, huore aff een wildfarilse fødis mange, oc serdelis nar lydilse oc hørsomme ere forstørett, oc komne ij fald oc foragt. [G2a]

Then som anammer sacramenthet aldene wnder brødz lignilse, och tror mett then menige Christen kircke att Christus er ther wnder gantz heell, mett eett santt liffacktig, fuldkommett oc wdødeligt legomme, hand anammer sandelige bode sacramenthens fruckt oc thet heele sacrament, och att føge hanwm mett begge fantzwn, (om hand wore thenom gudelige begærindis) thet wore effter myn mening icke wgudeligt, Men then som tror twert emod, at Christus er icke heell wnder huer partt ij sær, hand anammer huerckin sacrament eller sacramenthens fruckt, och att føge hanwm mett begge fantzwn, thet er att føge hanwm till fordømmilse.

Oc som ydmyghed haffuer hoss Gud stor agt och anseende, saa troer ieg att then som bruger sacramenthet wnder brødz lignilse aldene for kirckins lydilse skyld, tenckindis aff een børlig tuckt, att ther som sacramenthet sacreredis wnder fleer fantzwn end twenne, tha wore eett hanwm aldelis nock, till huilckett hand bekiende seg end tha wwerdig, om hand wore icke trøstigere aff Gudz mischund end aff syn egen werdschyld, Troer ieg som sagt er, att hand hente større fruckt aff sacramentett, end then som mett then høgferdige Phariseo will wære saa myndig hoss Gud, som hand wore icke liig andre syndere.

Oc fordi skeer thet offte att then som agter oc anseer syn wwerdighed for syn synd skyld, och ther fore ydmygelige holder seg fra sacramenthens brug 307 paa noghen tiid, henter meer aff sacramenthens fruckt, end then som aff een hoffmodig dierffhed thet offte bruger.

Jeg frøckter att mange ere saa dristige wdi sacramen[G2b]telige brug, att the anamme huerckin sacrament eller sacramenthens fruckt, kwnne wij fordi om sacramenthens tro forliigis, om brugett bliffue wij gode att forliige.

Her talis nw inthet om andre merckelige sager, blant huilcke thenne er een synderlig, att i somme landschaff er saa stor brøst paa wijn, att thet recker wnderstwndwm ijlde till presten som sacrere scall, end sige offte till then menige mand, huar wdaff schulde strax blant simpell folck fødis een anden trette, att huar som icke wore wijn, ther wore icke heelt sacrament, och mange andre twyll, Thet er end (dess wær) skeed her i Danmarck ij Prestø by, at een geck haffuer sacrerett pæremost for wijn, huilcken then tiid hand straffedis fordi hand saa giorde, haffuer saa swarett, Huar fendhen schulde ieg faa saa meget wijn som her wille till saa mange.

Thet giffue fordi Gud att wij kwnne forliigis om sacramenthens tro, om brugett wele wij altid well forliigis, hoss prelaterne er aldelis inthet wild, wden thet wore skickett oc wedtagett att the aff theris egne kieldere, schulde wijnett tillade, men nw skeer thet icke, Oc fordi haffuer inghen anden sag nød och trengd thenom till thette skick at berettis wnder eet fantzwn, end sacramenthens werdighedz børlige tuckt oc ære.

308

Om then dantsche messe oc hennis brug.

Efter thi att ald forwandling scall agtis oc ansees aff fruckt oc forbædring tha forwndrer meg storlige, huar fore mange strenge och trenge saa [G3a] hartt mett then dantsche messe, nar wij see inghen ting aff henne wære forbædrett, Att hwn er offte forwandlett, fræm oc tilbage, haffue wij bode sett oc sportt, men forbædring haffue wij end nw huerckin sett eller sport, ther mange aff thenom oc saa till staa, som haffue henne lengst hafft, oc nw fordi keedis wed hende.

Erasmus Roterodamus tilstaar, att ij gammill tiid sang huer mand wdi Christen folckis forsambling, paa almyndig tale, oc suarede Amen till prestens tacksigilse, oc paa then tiid hørdis i Christen folckis tempill rob och skraall oc eett wskickeligt bulder liigere tordwn end noger skickelig sang, och fordi thet icke atbaar, tha tilsettis faa klercke oc ther till wittige som schulde skickelige siwnge nar behoff giordis, oc wnder dess schulde then menige mand tiendis bede ij theris hierter.

The som wele indføre then dantsche messe, tage ther aff behielpning, at sanctus Hieronymus sigis att haffue messen wdsett paa thet Sclauonische maall i syn tiid, Men thet giør meg wiiss att thet samme schulde fordi icke nw skee, haffde then seed icke kommet i mishandell och misbrug, hand haffde (maa komme) end nw wæret wed magt.

Megett er samtøckt oc wedtaget wdi een god mening oc affleggis dog wdi een fast bædre mening, for misbrug skyld, oc fordi wille ieg megett heller 309 thet samtycke paa een forsøgilse som aldrig wor bruget eller wedtagett, om thet icke wore aff onde oc wchristelige wilkaar, end thet ingaa paa thet ny som misbrug er kommett wdi een ond waane.

Wij schule icke alsomeniste agte sancti Pauli ord men [G3b] oc saa hans mening, och ther som meninghen følger icke orden, tha schule wij lade som orden ere aldrig sagde, Sanctus Paulus will att ingen ting skall skee eller brugis i then hellige kircke wden fruckt oc forbædring, oc fordi siger hand saa, Endog at thu rettelige oc wel tacker Gud, nar thu taler atskillige twngemaall blantt Christett folck, men then wlerde (som forstaar teg icke) haffuer ther aff ingen forbædring, och kand icke fordi sige amen till thijn tacksigilse, thett er hand kand icke sande, stadfeste, samtycke, och giffue magt, thet som thu haffuer gudelige talet oc well sagt.

Nw er thette icke sagt wdi sliig mening, at alting scal handlis i kircker och tempill paa almyndig tale, ther then menige mand kand forstaa, fordi megett talis oc sigis paa almyndig tale, ther then menige mand wden wiiss wnderschede icke forstaar, Fordi huess thett icke wore, tha haffde wij aldelis inghe predickere behoff, oc wore aldelis nock att scrifften wore paa almyndig tale wdsætt.

Oc fordi haffuer sanctus Paulus thenne mening, att i Christne forsamblinger scall icke talis noget twngemaall then menige mand wforstandeligt, wden then predickere er tilstede, som samme twngemaall kand wdlegge oc rettelige wnderschede, oc serdelis nar twngemaalet berører thet slag handell, huess kwndschaff haffuer mett seg synderlig fruckt oc forbædring.

310

Oc fordi siger Paulus i samme capitell, Alting scall skee till forbædring, och will fordi att twngemaall schule tiess wden then er tilstede som kand wnderschede, ther hand oc saa kalder een prophett, fordi hand wdlegger dyb oc wklar scrifft, huilckett oc saa er een [G4a] synderlig Gudz gaffue, ther Apostelin raader oss till att kwnne faa ther samme sted saa sigindis, Oc ther for kiere brødre giører edert beste, att ij kwnne prophetere, thet er, wdlegge dyb oc wklar scrifft, oc formeener icke att tale twngemaall.

Som the ere icke alle propheter, ther tale twngemaall, saa kwnne mange tale dantsche, ther dog icke grwndelige forstaa alt thet som sigis paa dantsche, Thi scall messen som anden dyb scrifft aldrig saa fordanschis, att hwn haffuer ey behoff een ydermere forklaring.

Siger fordi apostelin att wij schule icke formeene att tale twngemaall, men ther till giøre wor flytt att wij kwnne heller twngemaalett wnderschede, tha er thet iw meer bode qwemmeligt oc skickeligt, att messen er paa latine end paa dantsche, icke alsomeniste sacramenthens dybe werdighed, men oc saa thet latinische maall till ære, som er lengst oc mest brugett ij Christendoms handell, oc haffuer fordi eett synderligt ynde oc behaff wdi alle Christne land oc riige, oc besynderlige i sacramenters brug, effter thi att then hellige kircke haffuer dog altid hafft propheter thet er predickere oc wdleggere, till thet latinische maall oc ij the støcker synderlige aff huilcke wij kwnne hente fruckt oc forbædring.

Ther wdaff beholdis gudelighed, tuckt oc hørsomme 311 wdi folck, at alting wdi hellighedz handell icke formegett blotis oc baris, fordi megett scall i then handell heller tucktelige tilbedis oc æris end flittelige spøries oc randsagis, om wij schule icke falde ij twyll oc trette om then handell, som er tryggist wnder een fast och eenfoldig tro. [G4b]

Oc dog thet er sprockelige sagt aff the gamble oc wiise, Wdi ringe schalthu icke bære Gudz belede, wdi sliig mening, att Gudz naffn oc ord scall icke handlis oc berøris wdi huertt sted, aff huer person, eller blant alle selschaff, Wij see dog (dess wær) huad orsage then Dantsche messe haffuer giffuett dranckere oc daarer till att tale oc handle om sacrament och Gudz ord, for wden theris werdighedz børlige tuckt oc ære, oc wden alt forskell, paa steder, personer oc tiider.

Sanctus Paulus will att qwinner schule icke tale i kircker, men wære qwertawse oc ij styllehed, oc then dantsche messe twert emod giffuer thenom orsage icke alsomeniste att tale, men och saa att qwæde mett eett klynginde stæmme, huar wdaff mangis sind oc hierter røris meer till syndige tancker end till noger gudelighed oc huar fore mange meer komme till kirckin end for Gudz skyld.

Thet er Gudz encke bud, och then hellige kirckis ewige brug att høre euangelij lerdom och wnderwiisning, i blantt Christett folck, men till samme budtz oc brugs forsømmilse er inghen større orsage end then Dantsche messe, Fordi mange nar the haffue hørtt euangelium læse paa Dantsche i messen, mene att the haffue inghen ydermere wnderwiisning behoff, oc gaa fordi bortt før end predickin skeer.

312

Till huess andett whørligt misbrug oc wgudelighedz handell then Dantsche messe er oc haffuer wæret orsage, behøffue wij icke att læse wdi bøger, fordi wij thet maa læse i then menige mandz daglige daarerij, huar samme messe brugis icke nw som eett hemeligt [H1a] oc helligt sacrament, men som eett obenbare daarespyll, huar fore the haffue henne saa tiitt oc offte forwæntt, wnder forbædrings skyn, oc er dog inthet forbædrett, Atskillige fantzwn see wij mange, men forbædring aldelis inghen.

Er thet emod sancti Pauli bud, att qwinner tale eller spørie, wdi Christne forsamblinger, megett meer er thet emod hans bud, att the qwæde och klynge, mett the noder och lader, som meer haffue fantzwn effter sprynge wiiser, end hellige psalmer oc loffsang.

Schulde thett end samtyckis then menige mand till willie, att nogett scall siwngis paa Dantsche ænthen fore eller effter messen, messen aldelis wforwandlett, tha schule the skickis ther till, som qwemme ere bode aff røst oc konst, paa thet att Christne tempill schule icke haffue skraall och wraall, for skickelig oc gudelig sang oc qwedschaff.

Maa inghen prophetere wden then som prophetere kand, oc inghen tale twngemaall wden then som tale kand, hwij scall tha then qwæde som ænthen ijlde eller inthet kand? wden wij wele aldelis føge thette werdsins almyndelige sprock om onde sangere, Then som wærst qwæder, begynder gierne først, Men thet er icke att følge sancti Pauli raad, som siger att alting scall qwemmelige oc skickelige skee.

313

Saa tycker meg fordi att then dantsche messe er oss icke aff nød, nar hwn er meer wskickelig end skickelig, meer wlempelig end lempelig, The støcker i messen oss bør att wiide till forbædring, kwnne the samme propheter lære oss, som daglige lære oss thet hellige euangelium. [H1b]

Icke er thet heller Christeligt att formeene thet twngemaall, ther sanctus Paulus torde selff icke formeene, ther til schule wij heller wære flittige att wij (haffuendis twngemaall i then hellige kircke) fattis icke propheter, thet er lerde predicker, Well kand then Dantsche messe giøre oss qwædere oc sangere, men propheter oc predickere giøre hwn icke.

Huad hwn haffuer giortt her i Danmarck, kiender paa wore scholer och andett, Men huad hwn schall giøre her effter, will klagis om femthen aar, oc tha begrædis men thet kand dog icke tha bædris.

Om prestegiiffte

The som raade till prestegiiffte, ere aff twenne meninger, Somme ansee ther wdi andre presters skrøbelighed aff een Christelig mettynck, thet begærindis att huess last oc skendtzill som nw saare beschemmer Christendoms prester oc theris embitz brug motte mett eet lowligt gifftermaall styllis oc nederleggis, Men somme haffue een wildig mening for seg selffue (fordi the wele selffue giffte seg) ther wden twyll røris meer aff kiød oc blod end aff Gudz aand, Then første mening giffuer Erasmus Roterodamus magt, fordi hwn ramer menighedz bestand oc andre folckis gaffn, Men then anden giffuer hand 314 icke magt, fordi hwn er eet personligt wild, ther agter syn eghen løse begæring, oc icke thet som mange kand komme till gode.

Huess her effter fordi scriffuis om thette raad, thet giøris wnder then første mening, som er hentt aff Erasmi Roterodami atskillige bøger oc synderlige suar, [H2a] ther hand icke will att schulle anammes for noghen endelig beslutning oc friidt loff som mange aff theris eget sind snartt tage seg till, Men kirckins dom bør ther wdi att forbies.

Saa besindis thet nw aff mange wiise mend, for mange wilkaar skyld, att prestegiiffte er eett stortt hinder till foreening oc forligilse i thenne trette, Oc meene fordi, att ther som prestegiiffte bleffue samtyckt aff kirckins prelater for een lowlig handell paa werdsins wegne, tha motte thet saa snarlige skee, att wij komme end till then forligilse, ther dog att hwn icke wore aff ynske, hwn kwnne end tha wære fordraffuelig.

Thet wore well gott oc børligt, att alle prester haffde kyskhedz gaffue oc naade, till eett reentt oc helligt leffnett, bode for theris embitz werdighed och andre till reenhedz exempill, och helst fordi att preste embedett haffuer een heell mand behoff, thet er then som er frij oc wbehindertt, ther ylde wore ledig till nogen anden werdslig handell, end sige till gifftermaals bekymring, stort omhygge oc besøring.

Men som werdsins leylighed seg nw begiffuer i desse werdsins siiste dage, ther ere wnder stor skrøbelighed bestedde, oc synderlige till att bestriide oc emodstande wkyskhedz liistige fwnd, wdaff huilcke 315 then offuerwindis, som kand forsmaa oc træde wnder føder bode gyrighed oc hastighed, heffn oc wtolmodighed, oc offuerwinne, fly oc wndgaa meghen anden syndig anfigt, tha føris thet i twyll oc trette, om thet wore nw saa gott for merckelige sager skyld, att giøre prestegiiffte lowlig, som thet war gudeligt i gammill tiid att giøre hende wlowlig. [H2b]

Inghen er saa daarlig ther ey tyckis wære best, att haffue wgiiffte prester om the kwnne wkrenckelige beholde kyskhedz naade, Men inghen er heller saa groff, ther ey tyckis wære bædre (dog nar thett wore tilforn lowligt) att haffue giffte prester, oc dog erlige aff andre gode wilkaar, end haffue saa mange wrene skiørleffuere, oc horkarle, thenom selffue till fordømmilse, thet hellige preste embede till foragt, och manghen Christen mand orsage till eet syndigt fald.

Thet giffue Gud at noger Christen mand kwnne tencke eller finde bædre raad, emod presters wrenhed end eet lowligt gifftermaall, tha burde mand thet helst at effterfølge, Men fiindis ther icke bædre raad, tha er thet forwnderligt, huar fore mange kwnne prestegiiffte icke samtycke, effter thi att samme kirckis magt som haffuer prestegiiffte forbudett er nw liige stor till att løse oc igienkalde samme forbud, for merckelige sager skyld.

Eett lowligt gifftermaall prester till gode paa werdsins wegne, kaldis thet, som presterne aff kirckins forstandere erlige samtyckis oc tillades for theris skrøbelighed skyld, ther mett att wndgaa the wkyske synder som nw saare beschemme then gantsche Christen kircke och att samme tilladilse schulde 316 stadfestis mett werdslige Fursters willie oc samtycke, alle prestelige priuilegier oc friiheder ther offuer aldelis wforspylte oc wforkrenckte.

Jeg besinder huore mange wele giiffte prester, icke wdi ander mening, end att the schule icke nyde huess agt oc ære priuilegier oc friiheder the haffue lenge wnderwærett, Men som then mening er bode wchristelig [H3a] och [w]retsindig saa bliffuer hwn paa een dag, om hwn gaar fore seg, ald klerckeriiss forderffue, Christendommen till een wbodelig schade.

Then som ønscher och begær att prestegiiffte kand bliffue lowlig for skrøbelige prester oc klercke, hand er icke patron eller trøstere till noger syndig wrenhed, Men then som røris aff inghen Gudz græmmilse och fortørnilse, emod the fordømmelige skiørleffuere och horkarle, som nw ere orsage till huess foragt, preste embedett oc then hellige kirckis sacrament ere nw komne wdi, hand er meer patron oc trøstere til all wdygd.

Thet maa wære een behendig gudelighed (som mange kaste oss for næsin) att kwnne liide oc fordrage then prest som er een skiørleffuere eller een horkarll, och emod Gudz oc een screffuen kirckelow, høre hans messe, oc anamme sacrament aff hanwm oc mett hanwm desligest handle, æde oc dricke mett hanwm, oc kwnne then prest icke liide, som er giifft oc aff andre wilkor dog erlig, och serdelis nar prestegiffte wore lowlige stadfest.

Findis oc nogre som aff wanartt och wdygd, haffue anden mening om prestegiiffte, end att kwnne ther mett wndfly eett wrent, syndigt oc schammeligt leffnett, thenom bør icke att orsagis eller forsuaris, 317 Gud scall thenom selff dømme, oc theris och alle mennischirs wretsindige mening.

Thet haffue wij synderlige att besinde, att huore mange metholdere prestegiiffte haffuer, hwn bliffuer tha aldrig wden trette bestandig, før end hwn lowlig giørs mett Christelige erlige oc børlige wilkor, thet er, [H3b] før end hwn skickelige oc skellige tilstædis oc samtyckis paa werdsins wegne, aff thenom som haffue magtt paa Gudz wegne.

Oc fordi giffues icke prestegiiffte magt wden wnder the wilkor som ere bestandige aff hellig scrifft oc gott skiell, Thet som er icke erligt oc skelligt blantt leegfolck, neppelige bliffuer thet erligt och skelligt blantt prester, Maa een legmand icke giiffte seg effter Gudz low oc erlig wederteckt, fader oc moder eller slegt och wenner wberaadde oc watsporde, wden mystancke till wlydilse oc whørsomme, neppelige skeer thet att prester wden mystancke till wlydilse oc whørsomme giffte seg well, theris bisper oc forstandere wberaadde oc watsporde.

Oc er thet een leegmand icke saare erligt, at hand giffter seg mett thet qwindfolck som ænthen er werlig selff, eller fød aff werlige folck, Icke kand thet heller wære megett erligt, att een prestmand tager seg till hustrw, huermandz wiiff.

Scall prestegiiffte fordi giøris lowligt tha scall thett skee ænthen effter thet gamble testamentis wiiss eller thet ny, Wdi thet gamble testament som scriffuis Leuitici xxj oc Ezechielis xliiij maa presten icke tage till hustrw noger skiøge, eller noger mandz effterleffuirsche eller forskutt qwinne, men hand scal tage een god erlig iomfrw, Wnder thet ny testament 318 som war holdett i then første Christen kircke, och end nw holdis i then greetsche, bleffue inghe giiffte mend prester, wden the huess hwstruer som komme iomfruer till thenom, [H4a] Er presten fordi eller oc burde att wære then ypperste oc erligste mand, i sognen er, tha burde oc prestens hustrw at wære een erlig qwinne blant andre gode qwinner, Oc som presten bør att wære huer mandz tuckt, raad oc exempill, saa bør oc prestins hustrw, att wære andre qwinners tuckt, raad och exempill till all ære oc dygd lydilse oc hørsomme.

Thet synis fordi att ther som wij kwnne ellers forliigis om troen oc troens lerdom, om prestegiiffte kwnne wij well bliffue forligte, och serdelis nar wij paa begge siider lade oss aff scrifft oc skell wnderwiise, Wij thet formercke i thenne handell, att røris end somme aff legoms lyst oc frestilse till thenne beslutning, ther findis tha mange erlige mend, som skelligere røris, aff een sand Gudz græmmilse oc fortørnilse, till eett wlowligt presteleffnetz bædring oc reformatz.

Thi er thet raadeligt alle prester, oc thenom først som haffue kyskhedz naade, att the andre skrøbelige prester icke forsmaa, som samme naade icke haffue, och lade seg aff samme naade aldelis inthet tycke, men bruge seg henne tacknemmelige for Gud wdi alle gode gierninger.

Ther nest, the prester som icke haffue kyskhedz naade, rette seg effter desse gode raad wiislige oc forstandelige altid wnder kirckens lydilse oc hørsomme, som Christne mend, oc icke som hedninge ther regeeris aff kiød oc blod i synd oc søle, for 319 wden salighedz haab, oc øffue seg ther offuer wdi alle gode gierninger, oc synderlige wdi nogre merckelige dygder, ther mett att oprette oc skarffue then brøst, som thenom rører till eet wsedwaanligt gifftermaall, eller huess anden skrøbelighed som i thenne sag hoss mange findis kand. [H4b]

Saa kwnne wij her wdaff besinde, att huar wij rørdis saa megett till een sand Christen kierlighed, oc aff een rett Gudz græmmilse, till fred oc rolighed, som wij aff fiig oc gyrighed røris till seyer, statt, oc ære, bulder oc oprør, tha wore wij lenge siiden till ende met thenne trette.

Att mange end nw, nar thenom fattis tale aff scrifft och skiell, pucke mett gammill handell om misbrug paa afflad, paa kirckins rett oc magt, oc om falsk loffue tilliid oc trøst paa meghen legomlig oc synlig handell, wdi faste lesning kledebon oc andre wduortelige gudelighedz teghen, ther mange haffue brugett for wden een retsindig tro, och een rett børlig hierthens agt oc mening, huess the thet her effter lenge giøre, tha giøre the thet wden alt gott skell, oc helst fordi at then menige mand nw daglige læris wdi huad mening slige ting schule brugis.

Oc huess simpell wildfarilse som wærett haffuer wdi slig handell, haffuer icke wærett then Christen kirckis wildfarilse men nogre synderlige personers som aff simpelhed oc groffhed, ere bedragne till att agte theris eghen magt, sind wiisdom skell oc fornwfft, meer end wedburde, Gudz naade och mischund storlig till foragt, Men nar huer mand giørs nw wiiss att retferdighedz och salighedz handell er Gudz mischundhedz handell ther oss wederfaris formedelss 320 Christum, thet er fordi att wij tro oc elsche, tha stryge the altolenge paa then samme streng, then menige mand till stor kedsomhed.

Icke ere heller the scriffter emod Christendoms ceremonier oc skick, som fordømme the Jødische skick oc [H5a] ceremonier oc helst fordi, att wij bruge thenom icke wdi noger Jøde mening, thet er wnder retferdighedz oc salighedz haab oc trøst, Men wij bruge ceremonier oc werdslige sætt oc skick for een tucktemestere, till wor syndige willies twang oc trengsill, att hand aff for megett selsuold, scall icke wære leedig till synd och wdygd, wdaff huilcke wij oc saa daglige paamyndis huore wij schule Christum effterfølge, till wschyldighedz gæmme oc bewaaring.

Och fordi er thet icke altid scrifft wij trette om, men scrifftens rette oc ædele mening, ther then altid haffuer, som følger Christendoms ælste lawheffd oc ewige brug, Maa wij nyde skudtzmaall wnder scrifften, met then wnderschede wij wele henne giffue, Christendoms ælste raad oc lærefædre wberaadde oc watsporde, tha maa wij met lige gott skiell reppe oc igienkalde ij rette alle gamble fordømde kietterij, fordi the haffue alle giort theris skudtzmaall til scrifften oc wnder scrifften, Arrianer ere icke fordømde oc affwiiste fordi thenom fattis scrifft, men fordi the haffue scrifften wrangelige bruget, Desligest haffuer thet seg met alle andre framfarne kiettere, ther oc ere fordømde oc affwiiste, icke fordi thenom fattis scrifft, men fordi the icke rettelige brugede scrifft.

Sammeledis i wor tiid ther som huer mand motte nyde skudtzmaall till scrifft tha bliffue wederdøbere 321 icke heller kiettere, icke heller Sacramentarij, fordi the bruge then scrifft oc the skiell (men dog wrangelige) ther haffue større skyn till theris menings bestand, end ænthen the som sige brød och wijn bliffue natur[H5b]lige siden thet er secrerett, eller oc negte Christum at wære gantz heel wnder huertt fantzwn ij sær.

Saa er thet een arm oc farlig ting at berømme seg aff scrifft, oc haffue dog icke scriffthens reene oc rette mening, Oc fordi sees wnderstwndwm igienom fingre mett mange helgen oc lærere, som met Cypriano, met Hieronymo Augustino oc andre flere, ther i somme støcke lerdom haffue disputerett mett dyb oc wklar scrifft, paa huilcke grantsche war icke end tha giord aff then hellige kircke, oc fordi icke heller nogen paasaffn, huar effter lærerne kwnne seg rette, Men samme helgen kwnne tha icke fare wild noget farlige, fordi the wore altid offuerbødige till att rette seg, effter then hellige kirckis og Christendom raadz forklaring och wnderwiisning, nar hwn bleffue thenom kwndgiord.

Thi er thet oss raadeligt at wij oc saa giøre, oc helst fordi, att wij till enighed paamyndis aff saa manghe enighedz wilkaar, Wij haffue een Gud och een herre, een frelsere oc eet hoffuett, een kircke, thet er eet almyndigt Christett samfwnd, eett dob, een aand, eett alterins sacrament, een salighedz lerdom, eett penitentze sacrament, som er krafftigt aff Christi eniste død och pyne, paa thet att wij schule alle wære aff ett sind, ett hierte, een tro oc een mening, Kwnne wij oc icke røris till enighed aff desse enighedtz wilkaar och aff een Christen kierlighed, 322 tha lader natwrins baand røre oss ther till, Wij ere Dantsche folck, eett kiød oc blod, oc i mange støc ker aff eens seeder oc wilkaar, ther som wij icke snarlige giøre eett, men her effter biide oc sliide huer andre som wij begynt haffue, tha er thet be frøc[H6a]tindis som Paulus siger, at wij met tiiden aff huer andre oc saa fortæris oc till inthet giøris, huilcket oss alle frawende then mectige ewige oc gode Gud, som raader oc regerer alting nw altid oc ewinnelig Amen.

Tryckt i Roschilde aff Hans Barth then xxix dag i
Octobris maanet Anno domini MDXXXiiij.