Helgesen, Poul Uddrag fra En christhen førstis lære (1520)

Dygd ær seg selff æn stoor løøn. Dhet hørir een første til, oc saa met sijn eeghen [død] at [13a] rame meenigheds gaffwen, om lycken falle seg saa. Dog den første dør icke, som for menigheds gaffen oc profiith slaas i hiæll, Dher næst i hwad som helst meenigheeden, ælsker oc haffwer kærth, ligerwiiss som dhet der lystigt ær, heller wndrer paa noghet som koslicth ær, heller oc effther følgher dhet som nytteligt ær, dha schal dhet alsom ænesthe dømes effther dydgsens. oc høwiskhedz regell, oc twert i mod, hwad som meenighe folk fly som dhet dher haart oc wlystigt ær, heller oc dhe haffue weederstyggilse, liger wiiss som till dhet. dher inthet ær reegnedh eller oc dhe fly dhet som ær skadeligt Dha skulle saadan tingest icke flys i sanheed, met mynne 23 æn wan heder ær i blant dhem Desse tingest schwlle indsættis wdi een wng førstis sæll, oc indscriffuis i dhet kleyne bryst, lliger wiiss som een hellige loff, aff desse titeli schal han høre manghe priises, oc aff andre mange straffes, paa dhet at han kan aff dhe aller besthe tingest hobes till een sand ære oc priis, oc aff the tingest som ære i sandhed slemme, hade oc for smaa w erlig tingest oc forsmælige Meen her schal noghen kwnge tiænere, [13b] som kan meer sqwaldre. en noghen qwinne, roobe strax i mod oc saa sie, Thw bescriffwer oss icke en konge, mæn meer en natwrlig rnæsther, helder een wiisdoms elskermand, wdi sandhed da bescriffwer jeg een god konge, nar som dhw for een god første, begærir een gæk oc een abhe som waare dhin lighe, Vdhen dw ælskir wiisdom. da kant thw være een tijran, Mæn een konge eller een prijns kant thw icke wære,