Helgesen, Poul Uddrag fra En christhen førstis lære (1520)

Pagt pleyer fordi at gøris. at feyde skwlle aff læggis. Mæn nw kalle dhe dhet pagt oc dage, nar dhe wele føre orlog, saa at pagt oc dage ær jcke andhet. æn een beredning till orlog, oc lige som lycken slwmper till, saa holdhe dhe oc pagt oc dage [109a] Kongher skwlle wære saa fasthe wdi troo, till at bewise lyffte at theris eenfoldige lyffthe, skwlle wære fasthere, æn andre folkis eedher, Hwore slempt kant tw dha tæncke dhet ær, at icke holle dhet som wed taghet ær. met stoor oc høytilig pagt, oc wilkaar, dher oc ære stadfeste met thet ypperste som cristhet folk haffwer, som ær dhen cristelighe troo. Oc wi see dog hwad daglige hænder (jeg sier inthet meer) aff manghis skalkhed, thi at wdhen skalkhed kan dhet jcke skee, 137 Er thet æn saa, at noghen artikil ær brwdhen i noghen pagt, icke skwlle fordi all pagthen brydhis, paa dhet at een skwlle icke synis, at begære orsage till at bryde wænskap. Mæn meer skall ther fordi læggis wind oppa, at thet som brøt ær, kan bødis met een føye skade, [109b] Stwndwm ær dhet oc nytteligt at see i gænwm fingre met samme artickler. Effther dhi at blant almwes folk, kan icke æn længe staa wænskap, oc serdelis om alting skall dømmis paa dhen yderste pwngt, oc nøye regnis. Icke skall tw heller thet efftherfølie ther wrede raadher tig, mæn thet som meenigheds bæste ær