-
ERASMUS ROTHERODAMUS JNSTITUCI...
-
Succurre dei genitrix virgoNot...
-
EPISTOLAADJOHANNEM LAVRENTII15...
-
Venerando domino magistro Joha...
-
CHRISTIERN DEN ANDENS RIMKRØNI...
-
Huilckenn som gud forsmaar ij ...
-
EPISTOLAADPETRVM IVARI1524
-
Venerando uiro domino Petro Iu...
-
EEN CRISTELIG VNDERWYSZNINGHPA...
-
Erlig oc welbyrdig mandt oc st...
-
Erlig oc welbyrdig mandt oc streng Ridder
her Olwff Nielsen till Valløff, Broder
Paulus Helie Helser jnn Christo Jesu,
medt Gutz naade och wenskaff.
-
Een korth vnderwyszningh om the x. Gutz
bwd ordt, alle thennom nyttelig som wille
sigh Cristellighe och wdhen straff bewijsze
bode modt gudt oc mennisken
-
Første Gwdtz bwd
Thw sckalt icke haffue andre oc
fremmede Gwder.
-
Andhet Gudtz bwdt
Thw sckalt icke tage thijn Gudtz naffen
forfengellige wdtij thijn mwndt.
-
Thredie Gwdtz bwdt.
Thw sckalt holde oc hellig gøre
Høytilige dage.
-
Fierde Gudtz bwdt
Thw skalt hedre oc ære tijn Fader, oc thijn Moder.
-
Femte bwdt
Thw sckalt icke y hiell slaa
-
Slette bwdt.
Thw skalt icke giøre Hoord [B1a]
-
Sywende bwdt. Thu sckalt icke stiæle.
-
Ottinde budt.
Thu sckalt icke sye falst vitne emodt thijn jeffencristen.
-
Nyende budt.
Thu sckalt icke begere thin ieffencristens huss.
-
Thijnde budt
Thu sckalt icke begere hans Hustrw, dreng,
eller Pyge [B2b] Qwegh eller Noget
handt eyer oc besyder.
-
En kort beslutelsze paa thesse x Gudtz budt.
-
Hwor wy thesse budt bryde, oc offuer træde. [B3b]
Saa synde wy modt thet Første budt
-
Saa bryde wy modt thet andhet budt
-
Saa bryde wy modt thet Tredie budt
-
Saa bryde wy modt thet Fierde budt [B7a]
-
Saa synde wy modt thet Femthe budt
-
Saa synde wy modt Thet Siette budt
-
Saa synde wy modt thet Siwende budt.
-
Saa synde wy modt thet Ottinde budt.
-
Saa syndis modt the tw Siste budt.
-
The som kailis fremmede synder.
-
Om alle thisse buds fuldkommelsse.
Saa fulkomme oc holde wy thet første budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Andhet budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Tredie budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Fierde budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Femte budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Siætte budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Siwende budt.
-
Saa holde oc fuldkomme wy thet Ottinde budt.
-
Om de tw Siste budt.
-
Thisse samme x Gudtz budt
kortelligen vth set paa Rijm.
-
Een kort vnderwijssning paa the artickill then hellige tro indeholder.
-
Then Første part aff then Hellige troo.
Jegh tror paa Gud Fader
almectiste, hemmels oc jords sckabere.
Thet er.
-
Anden part aff then Hellige troo.
-
Thet er.
-
Then tredie part aff then Hellige tro.
-
Thet er.
-
EEn kortvnderwijsningh paa the Siw bøner
som Pater noster indeholder och først aff
[E8a] hennis fortall ther saa lyder
Wor Fader, thu som æst y himmelin.
Thet er.
-
Then Første bøn. Tith naffen sckal Helligt giøris.
Thet er. [F2b]
-
Then andhen bøn.
Tillkommendis worde tith ryge. [F4b]
-
Then Tredie bøn wdtij Pater noster.
Worde thyn willie her paa jorden. Som hand err y Hymmelen.
-
Then Fierde bøn.
Giff oss i dag wort dagelige brød.
Thet er.
-
Then Femte bøn.
Forlad oss wor sckyldt oc brøde, som wy forladhe waare sckyldenær.
-
Then Siette bøn. [G5b] Leed oss ey y frestelsse.
Thet er.
-
Then Siwnde bøn.
Men frelss oss fraa onth
-
Amen.
-
Een korth lerdom och predickin, huore wy
sckule rettelige, oc fructsommelige beløbe
Jesu Cristi død oc pyne, sckifft wdti
Femthen parther.
-
EN CHRISTELIG UNDERVISNING OM ...
-
[A1b; 15320-24] - - Såå haffue...
↩
Non possurn satis mirari, optime Petre, quod mihi nec uiso nec audito tam insidiose struis calumniam, nec habita ratione communis professionis atque patrie, cum tu christianus et Hallandus me christianum et Hallandum persequeris, idque odio tam atroci, ut non satis sit tibi quoduis scomma in me torsisse, nisi etiam heresis, hoc est blasphemie, crimen addideris, nunquam a me lesus sed subinde encomio celebratus, quod semper mihi de te fuit magne eruditionis opinio, estque modo, nisi me fallunt qui tibi impendio fauent. Sed qua tandem causa me persequeris? Quia, inquis, Lutheranice factionis sum adiutor et defensor. Sic suggessit tibi, opinor, dominus Ascerus, etiam a me multoties commendatus et nunquam uerbulo lesus, cum ego semper pro uiribus euangelium Christi propagare studui. Equidem ut quedam a Luthero usurpata, que digniora sunt quam ut Lutheriana appellitentur, uehementer probo, ita nonnulla, que uere Lutheriana sunt, hoc est, heretica et absurda, adeo execror, ut nemo magis execrari
178
possit. Quod si maxime fauerem impiissime secte, meis tamen presidiis parum iuuari posset. Ego olim legi quedam ex ipsius dogmatis, sed priusquam furiosa illa scribendi licentia cepit insanire; at modo non licet, postquam emanauit Pontificis diploma hoc prohibens; quod si maxime liceret, mihi tamen nonuacat penitus, ob publicum, quem gero, magistratum atque studiorum meorum occupationes. Quod si quispiam temere docuerit, fretus aut mea authoritate aut meis presidiis, suo id faciet periculo. Ego nunquam fui, sed nec unquam ero con[90]tentiosi dogmatis autor, ut nolo aliorum stupra, furta, sacrilegia, scortationes, tyrannides ac id genus uitia mihi imputari, ita ab aliorum erroribus perpetuo immunis ero. Non tamen his uerbis quenquam ex meis errasse pronuncio, donec causam, de qua est controuersia, cognouero; sunt tamen hec exempli causa posita. Et quoniam non uacat nunc multis rationibus uindicare me ab hac iniuria, quod sim occupatissimus, inseram huic epistole fragmenta quedam aliarum epistolarum, ueluti centones facturus, quibus olim me excusarim apud quosdam plus satis suspicaces, etiamsi non sit apud omnes profectum. Quod si, his lectis atque equa lance excussis, adhuc hereticum me uocaueris, senties sane quam male me habebit tam mendax epithetum; tunc enim mihi, iusto dolore commoto, licebit etiam multorum conuiciorum plaustris asserere me ab hac iniuria. Et ne diutius te morer, habes hic quod uelim.