Helgesen, Poul Uddrag fra Een cristelig vnderwyszning (Martin Luthers Bedebog) (1526)

Er thet saa at tw kand thenne tro icke haffue. Tha sckaltu indtfalldhe till gud, meth een gudeligh bøn, fortij then naade oc gaffue som er at rettelige troo, er oc wdtij Gutz hender, och giffuis menniscken stundnum hemelige, oc stundnum obenbarlige, ligerwyss som sagt wor, om then naade ther wy medt, 254 som tilbørligt er, beløbe Je[15b]su Christi død oc pyne, kandt thet och sckee at tw sielff opwecker teg till thenne tro, først nar thw icke nw betencker eller beseer hans pyne vdworttis till, men inwortis besckodendis hans wenlige hiærte, och huore fuldt thet er aff kiærlighedt mod teg, ther drog hannom till at bære bode thijn Conscientzie oc thyne synder, dog ath thet wor bode suaagert oc wmageslict, oc ther aff sckall thit hiærte sødme, oc bliffue weegt rnodt hannum, oc thyn fromme troo sckall optendis oc øgis. Ther nest sckalthu opstye framdelis fraa Jesu Christi mandoms hiærte, oc indgaa till Guds hiærte. Oc ther sckaltu tenke at Jesu Christi kiærlighed haffde icke bleffuet teg bewijst, vden Gudtz willie, aff syn ewigh godhedt haffde thet forseet oc sckicket, oc at Christus wor Gud Fader lydig, thet wor aff then [16a] kierlighed hand till tegh haffde. Nar tw thette tencker tha sckaltu fornymme eet Guddømeligt hiærthe, som er modt teg bode got oc fæderligt. Oc som Cristus sagde, førmedels hannum tha sckaltu dragis till Faderen, oc ther met thyn vnderstandnelsse beghribe desse Jesu Christi ordt. Saa haffuer Gudt Fader ælst werden, at hand wille hende giffue syn eniste søn. Thette er rettellige at kende Gud. Nar som handt vnderstaas oc begribis, icke wdi wijsdoms eller mæctigheds naffen, ther oss kunde forfære, men wdtij godheds oc kiærligheds tytell. Her kand tro och fromhedt fastellige bliffue oc wedhenge, oc eth menniscke wdtij Gud fødis paa thet ny, oc till hannum omwendis.