Helgesen, Poul Uddrag fra Een cristelig vnderwyszning (Martin Luthers Bedebog) (1526)

Nar som tijth hierte er y saa maade fast giort in Christo Jesu, saa ath tw æsth nw bleffuen syndsens fiende, oc thet aff kierlighed, oc icke aff redsle som tw kandt haffue for nogen pyne tw frycther. Ther effther sckall tha Jesu Christi pyne wære teg eet exempell wdtij all thijn liffs tijt, dog skal hun anderledis beløbis her effter, en tillforn wy haffe betenckt oc beløbet hende ligerwyss som eth dybt sacrament, ther oss drager, oc regerer, men nw sckulle wy hende saa betencke, oc agte, at wy tagindis aff hende effther siwn, beghynde oc saa nogen gierning, Exempell. Nar som sorg oc kranckhedt beswaare teg tha tenck huore lethe och rynge the ere mod Jesu Christi pyne oc huasse nagle. Oc nar teg bør at giøre, eller lade noghet, ther tw icke wylle. Tha tenck huor Christus wor fanghen, oc bunden [17a] tyttet, oc dragen hyd oc dyd, som thennom løste ther hannum trengde. Och nar tw frestis till hoffmodt, och høgferdighed, tha tenck oc see huore thin herre oc Gudt wor spottet, oc hengd y mellom two røffuere Oc naar som wkysckhedt oc legoms lyst stynger tegh, tha tenck huore Jesu Christi kleyne legomme wor hudstruget, slaget, stunget, oc y gennum boridt, ydermere nar thw frestis till had, eller awindt tha tenck at Christus med raab oc graad haffuer bedet for teg, oc alle syne vwenner, modt hwilcke hand medt retthe motte haffue bruget stoer strenghedt Oc nar som tw betagis medt noghen sorg eller modgangh, aandelige, eller legomlighe, tha sckaltu styrcke tijt hierte, oc saa sie. heya hwy 256 skulle icke ieg fordrage een lyden bedrøffuelsse, effter thy, at myn Gudt oc herre Jesus Cri[17b]stus suette blod vdtij yrthegorden aff stor sorg, oc bedrøffuelsse. Sendelighe thet motte wære een haanlig, och forsmædelig swend, som tha wille huilis vdtij een blød sengh, naar som hans herre pynttis oc stridis till døden. Nw kantu see y saa maade findis styrke oc prijss, mod alle syndher, oc thet er rettellige at dyrcke Jesu Christi pyne saa medt tancker at henne beløbe. Oc thette er hans pynis sande fructh och krafft. Oc thet menniscke ther saa øffuer sigh vdtij Christi død oc pyne, giør y sandhedt een bædre gierning, end thet hørde alle passyr predickis, eller oc hørde alle the messer ther nogen tijdt syes, icke forthij at messen er ondt, men at hun er vfructsommelighe wdhen thenne betenckelsse, oc amyndelsse, missen er y sandhed got, nar hun rettelige høris. Oc the ther saa bære Christi [18a] naffn oc leffnet y theris hiærte, oc gierninger, the kailis rett Cristen menniske. Som Sanctus Paulus syer y saadan menningh. Thij som høre Christum till, the haffue effther hans exempell korsfest theris legomme, med syndt oc syndig begæringh, thy ath Christi pyne bør icke at tracteris medt ordt, oc belede allene, men medt gierningh. Oc vdtij sandhedt. Saa paa mynder oss then samme Paulus, oc siger offuer weyer, oc betencker hannum, ther haffuer fordraget mod segh sielff saadan giensielsse aff syndige, mennisker at thij skule icke trettis oc wansterckis wdtij ædhre hiærtte, oc synd. Sanctus Petrus syer oc saa forthij at Christus haffuer wærit legomlige pynt, tha skule y oc saa met samme tancker

        

257 bewebnis, oc stijrckis, men thesswær, thenne amyndelsse oc begang er saare komen [18b] aff syn waane. Dogh at Sancti Petri oc Sancti Pauli sende breff, ere fulde aff saadan lerdom, Jesu Christi pynis rette krafft oc natur, som icke kand betegnis, eller figureris, then haffue wy forwendt, oc hendis amyndelsse haffue wy aldsomenisthe malid paa pappyr. oc wegge.