Heiberg, Johanne Luise Indledning, Varianter og Oplysninger, Registre

III
DEN 4. REVIDEREDE UDGAVE

"Et Liv, gjenoplevet i Erindringen" er forlængst blevet et klassisk Værk, og vi, der har besørget den nu reviderede Udgave, har ment, at den Form, som Forfatterinden i sin Tid enten selv billigede, eller de Venner og Raadgivere, som havde drøftet Sagen med hende, gav Værket ved dets Fremkomst, bør bevares uændret. I Teksten er derfor i 4. Udgave kun spredte, meningsløse Fejl rettede, i de fleste Tilfælde konstaterede ved, at Teksten er sammenholdt med Originalmanuskripterne eller med Originalerne til de i disse citerede Breve og Bøger 2). Fremdeles er Retskrivning, Tegnsætning og enkelte grammatiske Former søgt samstemt, da der i de forskellige Dele fandtes mange Inkonsekvenser og Modsætninger hidrørende fra de skiftende Afskrivere. Disse formelle Rettelser er dog indskrænkede til det mindst mulige. Da Afskrivning af Fru Heibergs oprindelige Nedskrifter for Størstedelen foretoges i 1870erne og 1880erne, fik Retskrivningen et Præg, ikke meget forskelligt fra den Svend Grundtvigske Retskrivningsnorm af 1872 3). Fru Heibergs Ortografi og Tegnsætning var, som ofte paapeget 4), ganske uskolet og tilfældig. Afskriverne og hendes øvrige Hjælpere søgte i Tidens Løb hver paa sin Vis at bøde derpaa, men A.D.Jørgensen havde, som han meddelte i Originaludgaven (Bd. I, 511 Noten), ikke Del i Gennemførelsen af den i Værket fulgte * * * * 45 Retskrivning. I nærværende Udgave kan der da ligesaalidt som i de tidligere Udgaver af Et Liv og Fru Heibergs Breve gøres Studier i Fru Heibergs Ortografi; man maa regne med, at Sproget i formel Henseende mange Steder er blevet modificeret af Afskriverne, senere af Hjælperne (Krieger, Hauch, A. D. Jørgensen).

Mere end 50 Aar er nu forløbet siden Fru Heibergs Død, og alle de i Værket omtalte Personer er forlængst borte. Hensynet til endnu levende eller for kort Tid siden afdøde maatte for Et Livs oprindelige Udgivere tillægges megen Vægt. Dette gælder ikke længere, og adskillige af de, dog i Virkeligheden ikke mange, frimodige eller om man vil hensynsløse Udtalelser, som Fru Heiberg fremførte, men som Udgiverne med Rimelighed kunde ønske udeladt eller modificeret, kan ikke længere vække berettiget Anstød. Ved Overvejelsen af dette Forhold har det for Udgiverne af denne nye Udgave i høj Grad haft Betydning, at det ganske øjensynlig under hele Erindringsværkets Udarbejdelse har ligget Fru Heiberg paa Sinde uforbeholdent at udtale, hvad hun nu engang ansaa for rigtigt og ønskede at faa sagt. At hun i Reglen, men ikke altid, bøjede sig for sine erfarne Raadgiveres Kritik, var rimeligt, men nu, da Fru Heiberg og hendes samtidige forlængst er gaaet over i Historien, mener de nærværende Udgivere, at det er rigtigt at faa fuld Klarhed over, hvad Fru Heiberg oprindelig har ønsket at sige. Interesserede Læsere og Forskere bør nu ikke blot have Adgang til Fru Heibergs under Paavirkning af Venner og Raadgivere ændrede og til Trykken befordrede Manuskript, men Indblik i alt hvad hun umiddelbart havde ønsket at fortælle om sit Liv og sine samtidige. Efter Udgivernes Skøn er der derfor ikke længere Grund til at tilbageholde de betydelige Mængder af Stof, som ved Fru Heibergs og hendes Hjælperes Overstregninger og Ændringer i sin Tid udgik. Fru Heiberg har omhyggelig bevaret alt væsentligt Manuskriptstof, baade Originalmanuskript og Afskrifter. Ved Krieger og A. D. Jørgensen overleveredes alt dette til Rigsarkivet. Derved kom det ikke til at dele det øvrige skriftlige Efterladenskabs Skæbne og har siden 1940 været tilgængeligt for Forskning.

Udgiverne har da uden Betænkelighed som Varianter medtaget alt hidtil utrykt Stof, der ses at have Interesse, og som kan tjene til een Gang for alle at oplyse, hvad Fru Heiberg oprindelig og senere til skiftende Tider har ønsket at sige om sit Liv og sine Meninger. Vi har ikke skønnet, at der var Anledning til af Pietets- eller Diskretionshensyn at tilbageholde noget. Det bør nævnes, at vi oprindelig overvejede, hvor vidt vi ikke i Tilslutning til, hvad Fru Heibergs Venner i hendes Levetid mente, burde udelade den udførlige Skildring, hun gav af de fortvivlede Forhold i Barndomshjemmet (Var. til I, 30, 20-26), og som af A. D. Jørgensen blev sammendraget og ændret. Det blev os under Arbejdet imidlertid klart, at Fru Heiberg med velberaad Hu havde nedskrevet denne Skildring af Forhold, der havde gjort det dybeste Indtryk paa hende. Netop derfor fandt vi det rigtigt i Varianterne at medtage hele denne Skildring. Baade selve Skildringen og Fru Heibergs Ønske om at give den er et betydningsfuldt Bidrag til Forstaaelsen af hendes sjælelige Udvikling.

46

I Tilslutning til den almindelige Redegørelse for Tekstens Tilblivelse er de enkelte Varianters Affattelsestid søgt bestemt saa nøje som muligt, ligesom der er gjort rede for disses Placering i Manuskriptet samt oplyst, med hvis Haand Overstregninger og Tilføjelser er foretaget. Naar intet Navn nævnes, betyder det, at Ændringen er Fru Heibergs egenhændige, og dette gælder det største Antal. Til Varianterne gives iøvrigt som Regel ingen Kommentar 1), bortset fra, at Personer identificeres, og Citatkilder meddeles. Der benyttes samme Retskrivning som i Teksten, og saa vidt forsvarligt vælges den af Afskriverne og Hjælperne redigerede Form.

Oplysningerne tilstræber at redegøre for Tekstens Enkeltheder med Benyttelse af alt til Raadighed staaende Materiale, trykt og utrykt, ikke mindst det omfattende nu tilgængelige Brevstof i Fru Heibergs Arkiv i Rigsarkivet 2). Og trods den Vanskæbne, de Heiberg-Gyllembourgske og især Fru Heibergs efterladte Papirer har været Genstand for, er det saa heldigt, at praktisk alt det Brevstof og andet Arkivmateriale, som Fru Heiberg citerer i Erindringsværket, viser sig at være bevaret 3). Af det højst værdifulde Stof, A.D. Jørgensen fremdrog i Tillægene til 1. Udgave, er der draget Nytte som af ethvert andet Værk.

Man kan tillægge den nye Viden, som Manuskripthistorien, Varianterne og Oplysningerne giver om, hvorledes Værket udsprang af Fru Heibergs Aand og Vilje, mere eller mindre Betydning. Vi mener, at dette omfattende nye Kendskab, suppleret af hendes Breve, hvoraf de væsentlige ved Lejlighed burde offentliggøres, giver et dybere Indblik i Fru Heibergs Personlighed og i endnu højere Grad end Originaludgaven lader Eftertiden faa Mulighed for at danne sig et rigtigt Billede af, hvorledes hint betydelige Menneske og store Skuespillerinde egentlig var. Særlig Betydning har det, efter vort Skøn, gennem den nye Udgave at faa fastere Holdepunkt for en Vurdering af, hvorvidt Fru Heiberg i sin Skildring af sig selv, sit Livs Begivenheder og sine Samtidige, Venner som Modstandere, har, saa vidt menneskeligt muligt, talt Sandhed eller om sit egentlige Jeg lagt Forklædninger og Masker, svarende til, hvad det var hendes Opgave at gøre paa Scenen.

* * *