Heiberg, Johanne Luise Indledning, Varianter og Oplysninger, Registre

I. BIND

13,L.1. "De samle sig -": Citat fra Heibergs Digt "Adelai'de Grevinde af Bombelles, født Brun", trykt i Adr. 21/12 1857; optrykt i Heib. Poet. VIII, 394 ff. - L.7, mine Forældres ni Børn: Fru Heibergs Forældre var Vinkyper Christian Heinrich Joseph Pätges, f. 26/2 1777 i Honnef am Rh., d. 12/11 1834 i Kbh. G. 26/6 1804 med Henriette Hartwig Amsterdamm, f. ca. 1780 i Friedberg v. Frankfurt a.M., d. 14/1 1861 i Kbh. - Deres ni Børn var: (1) Johanna Magdalena, f. 25/6 1804 i Kbh., d. 2/5 1866 smst. G. 1° 1824 m. Kopist i Rentekammeret LudvigFranciscusKett (1797-1833); 2° 1835 m. Hushovmester hos Prins Frederik Carl Christian (Frederik VII), senere Slotsforvalter paa Fredensborg Niels Vilhelm Matthiesen (1800-53). (2) Caroline Henriette, f. 12/11 1805 i Vordingborg, d. 31/8 1857 i Stubbekøbing. Ugift. Gæstgiverske i Stubbekøbing. (3) Johan Anton, f. 6/4 1807 i Kbh., d. 12/2 1883 i Gentofte. G. 1838 m. Juliane Marie Ryssländer (1813-92). Kgl. Skuespiller. (4) Johan Jacob, f. 19/5 1808 i Kbh., d. 3/4 1871 i Roskilde. G. 1841 m. Karen Marie Bodholt (1796-1872). Hattemagermester, senere Politibetjent i Roskilde. (5) En dødfødt Søn kom til Verden 1809 (formt. en Tvilling til efterflg.). (6) Joseph Friedrich, f. 15/12 1809 i Kbh., d. 16/5 1876 i Roskilde. G. 1° 1831 m. Caroline Augustine Ivanow, f. Kjær (1791-1850); 2° 1851 m. Nielsine Helene Thieme (1813-65); 3° 1866 m. Dameskrædderinde Christiane Hvorup (1822-1902). Skomagermester og Bedemand i Roskilde. (7) Marie Christine, f. 25/9 1811 i Kbh., d. 3/12 s. A. smst. (8) Johanne Luise, f. 22/11 1812 i Kbh., døbt 1/1 1813 i St. Petri, d. 21/12 1890 i Kbh. G. 1831 m. Digteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Kgl. Skuespillerinde. (9) Regina Amalie, f. 25/4 1814 i Kbh., d. 17/2 1855 i Roskilde. Ugift. Balletelev 1821-29. Skuespillerinde ved Christiania Teater. - Sml. A. D. J.s Oplysninger i Et Liv. 1. Udg. I, 511-18. Endv. R. Høeg Brask i Pers.hist. Tidsskr. 1939, hvor nogle af Familiens Boliger i Kbh. er angivet. Endv. Nationaltid. 4/3 1940. Personalhist. Oplysninger i Fru Heib. Ark. - L.8. Fru Heibergs Moder og Moster (se Note til I, 25,39) var Døtre af Hirsch Moses Amsterdamm, g. med to Søstre, f. Prager. - L.26. Lille Ravnsborg paa Nørrebro laa paa det Grundstykke, der nu omfatter Nr. 61 og 63 paa Nørrebrogade, Solitudevej Nr. 2 og Kapelvej Nr. 1. Op til Hovedbygningen, hvor Pätges holdt Beværtning og Dansebod, laa en lav Sidebygning mod 281 Solitudevej med to Værelser og Køkken, men uden Kælder. Her blev Fru Heiberg født. Sml. Carl C. Christensen i Nationaltid. 29/8 1924, Aft.

14,L.12. Aalborg: Husene, hvori Familien Pätges boede under Opholdet i Aalborg, er nu nedrevet. 2. jyske Regiment rykkede ind i Byen i Beg. af Juni 1816 og afmarcherede igen 6/5 1820. Pätges averterer første Gang "sit Værtskab som Tracteur" 30/5 1816 i Aalborg Stiftstid. Sml. Chr. Jørgensen smst. 5/5 1940.

15,L.7. Stabshoboist, sen. Stadsmusikant Johan Friedrich Zangenberg (f. i Lüneburg 1794, d. 1849). Fru Heiberg har glemt, at han gav hende en Anbefaling med til Solodanser Carl Dahlén (1770-1851), og at denne bidrog til at skaffe hende Optagelse i Danseskolen. A. D. J. meddeler (Et Liv. 1. Udg. I, 518 ff.) paa Grundlag af Afskrifter disse to Breve fra Johanne Luise Pätges til Zangenberg:

Kiære Zangenbærg
jei vil lade ham vide at jei har været hos baletdandseren med breved jei skul danse noge for ham og saa danse jei noge af den franske dans han har lært mei i næste uge skal jei begynde at go paa baletskolen og jei skal ogso go i en anden skole han skal ha mange tak for alt det got han har gior mei i Aalborre og for ded jei fik lov til at beholle kiolen og skoene skiberen vi segled med har jei set her han vil ta breved med til Aalborre
fra
Johanne Luise Pätges
jei ska nok skriv en anden gang

Originalen til ovenanførte Brev skal have været skrevet paa et udskaaret Blad af en Skrivebog, indviklet i graat Papir.

Her Stadsmusikus Zangenberg
Thisted
Da jeg har loved Dem, at De skulde faa at vide hvorledes det gaar mig her i Kjøbenhavn, saa vil jeg Idag skrive og fortælle Dem lidt derom.

Som De ved var jeg først paa Baletskolen; mange Gange var det stræng for mig, især i Begyndelsen, at følge med de andre Elever, men saa tænkte jeg paa hvad Zangenberg saa ofte havde sagt til mig, at man kunde det man vilde, og saa kom jeg ogsaa efter det.

Nu er jeg imidlertid ikke længere ved Baletten, men jeg er bleven Skuespillerinde ved det kongelige Theater, i det jeg den 22de April debuterede som Trine Rar i Aprilsnarrene; De kan tro det var en Fryd for mig at høre hvorledes Publikum klappede og vare begeistrede over min fremstilling, og jeg takkede Gud for at jeg var naaet saa vidt.

Jeg haaber nu at min Fremtid er sikkret, og at jeg kan se en lysere Tid i møde, end da jeg boede i Aalborg, nest Gud i Himlen maa jeg takke Dem min kjære Zangenberg, thi havde De ikke medgivet mig Brevet, og saa varmt anbefalet mig til Her Baletdandser Dahlén, var jeg vel neppe naaet til den 282 Plads jeg nu har, skulde jeg i Fremtiden kunne gjøre noget for Dem, eller Deres, da vil det glæde mig meget thi jeg vil da betragte det som afbetaling paa en gammel Gjæld. Haabende at De og Deres Familie maa have det rigtig godt forbliver jeg Deres hengivne
Johanne Luise Pätges .
Kjøbenhavn den 7de Juni 1826.

Løftet, Fru Heiberg gav, opfyldte hun, da hun 1881 bidrog afgørende til Skuespiller Christian Zangenbergs (1853-1914) Ansættelse ved Det kgl. Teater. Han var Danselærerens Sønnesøn.

16,L.18. Jøden under Træet, som Oehlenschläger satte op i "Sanct Hansaften-Spil", og Aarestrup besang i Digtet,,Dyrehaugen", hed Michel Levin (ca. 1748-1835). Sml. Note til I,30,13. E. Nystrøm: Offentlige Forlystelser II (1913), 90ff. Endv. Neiiendam, 125 f. Datteren hed Fru Elers; efter mange Aars Ophold i Udlandet besøgte hun Fru Heiberg 1861. Sml. Krieger. I, 55 ff. - L.36. Hoftheatret (hvor Danseskolen dengang var) er det nuværende Teatermuseum ved Christiansborg. Optagelsen i Danseskolen maa have fundet Sted før 12/4 1821, hvilken Dag de to Smaapiger optraadte som Amoriner i Dahléns Ballet "Armida", hvor H. C. Andersen agerede en Trold. Programmet i T.Mus.

17,L.6. Æggedans var en i Tyskland kendt Dans, som Goethe lader Mignon udføre. Sml. Wilhelm Meister II, 8. Kap. - L.31. simple Klædedragt: Uddrag af Pätges' Ansøgninger til Teaterdirektionen, der gik ud paa at skaffe Døtrene bedre Klæder, findes i Neiiendam: Breve Skuesp. II, 180. Sml. Teatret. Nov. 1912.

18,L.35. Andrea Marie Møller (1811-89), g. m. Kapelmusikus Krätzmer (1808-53), var Solodanserinde 1830-34. Hun blev Det kgl. Teaters sidste Blaataarnsfange.

19,L.8. Brogaden Matr.-nr. 20, senere Gadenr. 2, laa paa Gadens højre Side fra Knippelsbro og er forlængst nedrevet.

20,L.19. Dansen ophørte: Sml. Var. til I, 30, 37. - L.28. hverken kunde læse eller skrive: Teaterdirektionen havde i 1813 forsøgsvis oprettet en Skole i Skrivning og Regning for Dansebørnene, men da denne snart ophævedes, fik det Elevhold, hvortil Fru Heiberg hørte, ingen Undervisning i alm. Skolefag. Sml. kgl. Res. 24/4 1821, Teaterark. (R. A.). Fru Heiberg overdriver eller husker fejl, naar hun siger, at hun dengang slet ikke kunde skrive (sml. hendes Brev i Note til I, 15,7), men hun lærte iøvrigt aldrig at skrive ortografisk rigtigt. Sml. IV, 44 f.

21,L.18. Herman, saaledes vil jeg kalde min Befrier: Johan Gebhard Harboe (1799-1829) var Assistent ved det kgl. Klædeoplag, hvor hans Fader havde været Forvalter. Pseudonymet, som Fru Heiberg benytter, er taget fra Goethes Digt "Hermann und Dorothea". Sml. A. D. J. i Et Liv. 1. Udg. I, 524-28; Neiiendam, 55; 152.

22,L.7. "Correggio", Tragedie i 5 Akter af Oehlenschläger, opf. 1. Gang 1811. Fru Heiberg spillede Giovanni 1. Gang l4/5 1823. - L.12. Kgl.

283

Skuespiller, Instruktør Ferdinand Lindgreen (1770-1842) var en fremragende Holberg-Skuespiller og Elevinstruktør fra 1817. - L.35. Dr. med. Johan Christian Ryge (1780-1842), den store Oehlenschläger-Skuespiller, tidl. Fysikus i Flensborg.

23,L.13. mine Repliker: Giovannis Replik i "Correggio"s tredie Handling lyder i Oehlenschlägers Tekst:

Ja, jeg vil ride paa
Dit Knæ; du er min Hest.
Nu vil jeg ride
Paa dig til Parma.
(Oehl. V, 88).

24,L.2. Kgl. Skuespiller og Instruktør Nicolai Peter Nielsen (1795- 1860), fremragende Oehlenschläger-Skuespiller og paa sine ældre Dage Teatrets père noble. - L.8. Barneroller: Den første af Fru Heibergs Taleroller var et af Catharine Juuls Børn i "Christian den Fjerdes Dom", Skuespil af N. Søtoft, opf. 1. Gang 13/5 1823; næste Aften udførte hun Giovanni i "Correggio". Samme Aar medvirkede hun første Gang i en Opera; i alt spillede hun 21 Smaaroller foruden Dansetjenesten, inden hun (1826) udførte Trine i "Aprilsnarrene". Mest kendt var Titelrollen i "Den lille Hyrdedreng", Idyl i 1 Akt af Oehlenschläger. SmI. Teatrets Plakater 1823-26. - L.16. Operasangerinde Marie Elisabeth Zinck, f. Thomsen (1789- 1823). Hendes Glansrolle var Titelfiguren i "Cendrillon eller den lille grønne Sko", Tryllespil af Étienne og Isouard.

25,L.35. "Hvælvingen", hvor Familien Pätges boede i 1824, ligger i ny Skikkelse paa Hjørnet af Lille Kirkestræde og Nikolaj Plads. - L.39. min Moders Søster: Rebekka Hartwig (ca. 1773-1838), g. m. Købmand, Gæstgiver Hertz Moses Wulff i Stubbekøbing (ca. 1771-1855). I deres Hjem optoges Fru Heibergs næstældste Søster, Caroline Henriette, der fortsatte Forretningen. Sml. Noter til I, 13. - L.40. Min ældste Søster: Johanna Magdalena; sml. Note til I, 13, 7. Brylluppet fandt Sted 31/5 1824 i Holmens Kirke.

26,L.26. en lille Datter: Johanne Henriette Marie Kett (1825-1906), g. m. Bagermester, senere Varemægler Th. Welding (1822-90); sml I, 64.

28,L.38. I "Reichmuth von Adocht", der udkom i Oehlenschlägers Digtninger II (1813), skildres, hvordan en skindød Kvinde, som allerede er begravet, reddes ved, at en Graver ved Midnatstid bryder ind i Gravkapellet for at stjæle hendes Smykker og saaledes opdager, at hun endnu lever. Oehlenschläger angiver selv, at "virkelige Træk" har givet Anledning til Fortællingen. - I nogle Slægtserindringer nedskrevet 31/1 1891 af Fru Heibergs ovennævnte Søsterdatter Marie Welding (i Fru Heib. Ark. Lægget: B. Manuskripter) gengives udførligt Beretningen om den skindøde, der skulde være Heinrich Pätges' Stammoder i Köln.

29,L.15. "Min Datter er intet Menneske, hun er et Væsen": Kgl. Skuespillerinde, Admiralinde Louise Jacobson fortalte, at Sætningen havde lydt 284 saaledes i Madam Pätges' Mund: "Min Datter Hanna er ingen Mensch, hun er et Fæsen". Sml. Ill. Tidende 24/11 1912. Neiiendam, 8; 149 f. - L.22. to Retsbetjente: Udpantningen, som ikke fandt Sted i "Hvælvingen", men i Pilestræde Nr. 124 (nuv. 46), er arkivalsk undersøgt af R. Høeg Brask; sml. Pers.hist. Tidsskr. 1939. Der er forskellige Afvigelser mellem Fru Heibergs Skildring og de faktiske Forhold. Faderen var saaledes ikke hjemme, og da Moderen betalte en Del af Gælden og lovede at udrede Resten, lod Rekvirenten "det Udlagte forblive". - L.40. Traad- og Baandhandler J. Körner boede i Pilestræde Matr.-nr. 87, Gadenr. 31, og ejede Huset. Han var Katolik.

30,L.9. I Adresseavisen 2/1 1824 og jævnligt senere ses flg. Avertissement: Hos Tracteur Pätges kan erholdes de saa meget søgte Blod- og Risengryns-Pølser idag (Løverdag), fra Kl. 12 Middag til Kl. 10 om Aftenen, saavel i som ud af Huset, i Pilestræde 124, i Stuen. - L.11. ad Trappen og Gangen: Rettelsen af Teksten her stemmer overens med MSS og med Lokaliteterne i den endnu bevarede Ejendom. Sml. I, 38,7. - L.13. Madam Pätges' Telt i Dyrehaven laa lige over for det store Træ, hvorunder Jøden sang. Hvilket Aar hun begyndte sin Virksomhed paa Dyrehavsbakken, vides ikke, men det maa være sket, medens Fru Heiberg endnu var Barn, da Jøden paa det Tidspunkt satte hendes Fantasi "i stærk Bevægelse". Smi. Note til I, 16, 18. 1869 gensaa hun Bakken og skrev til Krieger (II, 85) "hvor ofte har jeg ikke grædt paa disse Steder, hvor ofte rødmet". Heibergs Inspiration til "Recensenten og Dyret", skrevet Sommeren 1826, da han havde lært Johanne Luise at kende, hænger sammen med Familien Pätges' Ophold derude. Teatret lejede Teltet af Faderen til Brug for den nye Vaudeville, som blev opført 1. Gang 22/10 1826. Sml. Neiiendam, 127 og Note. Madam Pätges drev endnu Forretningen i Sommeren 1846, da Datterens Berømmelse stod i Flor. - L.27. "Dog, fra den ringeste Vraa -": Citatet er ikke fundet.

32,L.24. Solodanser Pierre Joseph Larcher (1801-47). Bemærkningen om, at han fik et nyt Navn, hentyder til, at han kaldte sig Pierre, skønt han var døbt Peter.

33,L.20. et Par smaa Entréer: 11/9 1824 opførtes mellem to Lystspil en "Entrée", der bl. a. udførtes af Eleverne Andrea Møller og J. Pätges. 11/3 1825 opførtes en anden "Entrée", hvor I archer dansede med sine to Flever. Sml. Teatrets Plakater.

34,L.10. min Søster: Figurantinde Elisabeth Larcher (1800-82). - L.26. Reisen var for Haanden: I Sommeren 1825 fik Larcher og Marie Werning efter Ansøgning Tilladelse til at optræde i nordlige tyske Byer med smaa Balletter paa Programmet. Kgl. Res. 4/6 1825. Selskabet bestod ogsaa af nogle Figuranter. Rejsetilladelsen udløb medio August. Sml. Prot. T. D. (R. A.). - L.27. Jfr. W.: Solodanserinde Marie Werning (1798- 1871), af gik fra Teatret 1837 og blev s. A. g. m. Skolerytteren Jean d'Abis.

36,L.16. Philine: En af Hovedfigurerne i Goethes "Wilhelm Meister".

37,L.11. jeg har syv: Fru Heibergs Meddelelse, at Marie Werning havde syv Børn uden for Ægteskab, godkendtes ikke af hendes Barnebarn, 285 Danserinden Johanne Petersen (1844-1934), som oplyste, at Børnenes Antal var tre. Sml. Neiiendam, 38; 151.

38,L.4. en gammel Pebersvend: Da Mandtalsliste ikke findes for Aaret 1825, har Navnet ikke kunnet oplyses. - L.35. Skuespiller N. P. Nielsen og Dr. Ryge havde i Sommeren 1825 Tilladelse til at give Gæsteroller paa Scenerne i Slesvig og Holsten under Ledelse af den af Prins Carl af Hessen understøttede tyske Teaterdirektør Huber. Prot. T.D. 1825 (R. A.).

40,L.28. en Datter: Figurantinde Marie Cathrine Werning, g. Kohl.

41,L.13. Poul Erik Funck (1790-1837) var Solodanser fra 1815. Hans Arrangement af Dansene til "Elverhøi" benyttes endnu. - L.18. min første Debut: Sml. Et Liv. 1. Udg. I, 521. Solodanser Funcks "Entrée", hvori Fru Heiberg dansede Solo, opførtes 1. Gang 23/12 1824. - L.22. Barneroller: Sml. Note til I, 24, 8. - L.25. N.P.Nielsens Deklamatorium fandt Sted 8/1 1826. Allerede 3/1 kunde han meddele i Adr., at alle Billetterne var solgt. - L.28. "Lob der Kleinen", Digt af den østrigske Digter Ignaz F. Castelli (1781-1862).

42,L.8. Kgl. Skuespiller og Instruktør Jørgen Peter Frydendahl (1766- 1836) var en af Teatrets store komiske Karakterskuespillere, Han boede da i Frederiksberggade Matr.-nr. 13, Gadenr. 21. Sml. I, 140 f. med Noter. - L.15. Kgl. Skuespiller Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861) var et stort komisk Talent, hvis Navn særlig er knyttet til Fremstillingen af Holbergs og Heibergs Skuespil. - L.35. Frydendahls Deklamatorium, hvortil Heiberg havde skrevet Prologen, fandt Sted paa Hofteatret ved Christiansborg 12/2 1826. Nr. 11 paa Programmets 2. Afdeling var "Hans og Trine" af Paul Martin, Digteren Poul Martin Møllers (1794-1838) Pseudonym. Sml. Neiiendam, 60. Digtet var udkommet i "Gefion, Nytaarsgave for 1826" 154-59. Det genopførtes 1937 i Anledning af 125-Aarsdagen for Fru Heibergs Fødsel.

43,L.2. Dr. phil. Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) var 35 Aar, da han paa Hofteatret traf den ISaarige Balletpige, der skulde blive hans Hustru. Han havde da allerede en betydelig litterær Produktion bag sig. 1822-25 var han Lektor i Kiel. - L.7. "I Kjøbenhavn -": Fri Gengivelse af sidste Vers af Heibergs Digt i "Børne-Vaudeviller", "Mit Farvel til de Smaa":

Her at døe, er mere værd,
End i Kiel at leve.
(Heib. Poet. V, 152).

- L.8. Heibergs første Vaudeville, "Kong Salonion og Jørgen Hattemager", opførtes 1. Gang 25/11 1825 og gaves allerede i den første Sæson 15 Gange. - L.20. "at fordærve Smagen": En af Vaudevillernes heftigste Modstandere, Professor K. L.Rahbek, som var Medlem af Teaterdirektionen, dømte om "Aprilsnarrene", at Vaudevillen laa "dybt under Lystspillets og et kgl. Nationaltheaters Værdighed". Om "Recensenten og Dyret" nægtede han at udtale sig, da han fandt Stykket "under al Kritik". Sml. Af Jonas Collins 286 Papirer (1871), 73; 84. Det var uden Tvivl en Følge af denne Modstand, at Heiberg havde Lyst til at indbyde til Aktietegning for at faa et folkeligt Teater med mange billige Pladser rejst i Kongens Have. Her ønskede han Vaudevillerne spillet. Sml. N. C. L.Abrahams: Meddelelser af mit Liv (1876), 161 f; 186. Benedicte Arnesen Kall hørte Rahbek bruge Betegnelsen "Fjællebodskrara": "Var Heiberg bare mindre begavet, saa gjorde han ogsaa mindre Fortræd. Men Ulykken er, at han har et stort Talent og bruger det galt". Sml. Livserindringer (1889), 61 f. - L.30. Fri Gengivelse af Korets Sang i "Kong Salomon og Jørgen Hattemager", 21. Sc.:

Ja ja ja vort Korsør det kan
Vist vist vist som hvert andet Land
Godt godt godt bruge Pengene;
Vi ere trængen'e
Til dem forsand!
(Heib. Poet. V, 244).

44,L.19. Dagen, paa hvilken Heiberg læste "Aprilsnarrene" for Johanne Luise Pätges, var 19/3 1826. Sml. Af Jonas Collins Papirer, 77. - L.37. en Herre: Talen er om Redaktør, senere Folketingsmand og Postmester Ove T. Thomsen (1801-62), der ledsagede Johanne Luise Pätges til Heibergs Bopæl. Sml. A. D. J.S Note til Et Liv. 1. Udg. I, 522.

45,L.11. Sammen med "Recensenten og Dyret" og "Nei" er "Aprilsnarrene" Heibergs hyppigst opførte Vaudeville paa den danske Skueplads. 1938 gaves den for 274. Gang. Om Forhandlingerne ved Antagelsen sml. Af Jonas Collins Papirer, 70-80. Om Forskellen mellem Fru Heibergs og andres Udførelser sml. Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist. (1921 ff.) V, 152. - L.20. Costumevæsenet: 1816 blev Dr. Ryge Teatrets Økonomiinspektør og dermed Leder af Kostumevæsenet. Han var som Embedsmand despotisk, og da han nægtede at adlyde Jonas Collins Befalinger, blev han en Tid suspenderet. Sml. E. Collin: H.C.Andersen og det Collinske Hus (1882), 588.

46,L.7. Han forfulgte mig: Sml. I, 61, 13; Heib. Familiebreve, S. 46. Til Belysning af Forholdet mellem Dr. Ryge og Jfr. Pätges tjener, at han 27/3 1828 skrev til Collin og foreslog, at Titelrollen i "Den Døvstumme" blev frataget hende, fordi hun manglede "Liv og Sans for det rørende" (T. Mus. Brevsamling). - L.14. Finansdeputeret, Etatsraad Jonas Collin (1776- 1861) var Medlem af Teaterdirektionen 1821-29 og 1842-49. Blandt hans mange gode Gerninger var ogsaa den, at han beskyttede Heibergs Vaudeviller ved deres Fremkomst. - L.29. bestemte Kunstnere: Med Poul Møllers "Hans og Trine" som Forbillede skrev Heiberg Hans og Trine i "Aprilsnarrene" for Jfr. Pätges og Rosenkilde. Zierlichs Rolle havde han tiltænkt J. A. G. Stage, men da han undslog sig, fik Carl Winsløw Lejlighed til at skabe en af sine ypperligste Skikkelser. Sml. Af Jonas Collins Papirer, 78. - L.37. intet Øieblik faldt (det) mig ind: Sml. de hermed kontrasterende Ytringer i Brevet til Zangenberg 7/6 1826 (trykt i Note til I, 15,7).

287

48,L.6. Forfatterinden Thomasine Christine Gyllembourg-Ehrensvärd, f. Buntzen (1773-1856) g. 1° 1790 m. Forfatteren Peter Andreas Heiberg (1758-1841), 2° 1801 m. Friherre Carl Frederik Gyllembourg-Ehrensvard (1767-1815). forvist fra Sverige for Delagtighed i Sammensværgelsen mod Gustaf III. Hun boede 1826 i Overgaden o. V. Matr.-nr. 169, Gadenr. 2; sml. Note til I, 114, 35. - L.15. Lægen Nicolai Christian Møhl (1798-1830) var i 1826 Reserve-Medicus ved Frederiks Hospital; først 1830 blev han Professor. Jfr. Pätges gjorde hans nærmere Bekendtskab i det Wexschallske Hjem. Sml. I, 62, 8; 92, 17; Note til I, 132, 12. - L.17. "Der er i Himlen -": "Aprilsnarrene" 5. Sc. (Heib. Poet. VI, 18).

50,L.16. Persens: Journal for den spekulative Ide. Tidsskrift udg. af J. L.Heiberg. 1837-38. - L.19. Bellevue: Traktørsted paa Strandvejen ved Klampenborg. - L.27. en Kildevogn: Køretøj, som befordrede Publikum ad Strandvejen til Kirsten Piils Kilde.

51,L.2. Goethes "Wilhelm M eisler": Sml. Note til I, 17,6. Antagelig Rahbeks Oversættelse. Sml. Note til I, 52, 3. - L.10-32. Mignon: De af Fru Heiberg citerede Strofer forekommer ikke i "Wilhelm Meister", men i det selvstændige Digt "An Mignon" (Goethe I, 63). Sml. A. D. J.s Note i: Et Liv. 1. Udg. I, 523.

52,L.3. "Jomfruen af Odeans": Fru Heiberg har sandsynligvis benyttet Rahbeks Oversættelse ("Johanna d'Arc"), der udkom 1813. Denne havde Harboe (iflg. en Regning i hans Skifte i L.A.) købt 16/1 1828 og antagelig foræret hende. - L.27. høiere Gage: Fra 1. Juli 1825 blev Jfr. Pätges ansat som Elev med 25 Rdl. Sølv i aarlig Gage. Fra Juli 1826, da hun ophørte med at gøre Tjeneste ved Dansen, fik hun aarlig 100 Rdl. og kaldtes da "dramatisk Eleve". Fra Oktober 1827 fik hun 150 Rdl. og fra Juli 1828 aarlig 200 Rdl. Sml. Et Liv. 1. Udg. I, 521-24 og Afregningsbogen 1825-28 i Teaterark. (R. A.). - L.31. hans Bolig: Jonas Collin boede da i "den Collinske Gaard" i Norgesgade Matr.-nr. 159, d. v. s. Bredgade Nr. 4 = St. Strandstræde Nr. 3.

53,L.16. begjære mere, end Directionen: Her har Hukommelsen svigtet Fru Heiberg. Iflg. Teaterark. (R. A.) søgte hun 29/9 1832 om forøget Anciennitet og 5/5 1841 om et ekstraordinært Gagetillæg. Sml. Note til I, 227,28; Neiiendam. Breve Skuesp. II, 180; endv. Neiiendam, 44. - L.26. Kommandør, Chef for Søkadetakademiet P.F.Wulff (1774-1842), var Kunstven og kendt som Fortsætter af P. Foersoms Oversættelse af Shakespeare. Han var g. m. Hanne Henriette, f. Weinholdt (1784-1836). Ægteparrets Datter var Henriette Wulff (1804-58). - Sml. Var. til I, 294,34,

54,L.16. en af Kjøbenhavns bekjendte Damer: Sandsynligvis Fru Camilla Buntzen, f. du Puy, Edouard du Puys Datter. Sml. Note til I, 96, 37.

55,L.6. Holbergs "Julestue": Det kan ikke oplyses, hvilken Rolle Jfr. Pätges spillede ved den Lejlighed, men paa Teatret optraadte hun aldrig i "Julestuen".

56,L.29. Børn uden Skolegang: Sml. Note til I, 20,28.

57,L.19. "Et Eventyr i Rosenborg Have", som Heiberg paa Grund af 288 den megen Musik kaldte "en Operette", var allerede færdig fra hans Haand i Aug. 1826 og blev opført 1. Gang 26/5 1827. Jfr. Pätges spillede Christine og Rosenkilde Tjeneren Peter. - L.22. Komponisten Christoph Ernst Friedrich Weyse (1774-1842), skrev Musiken til "Et Eventyr i Rosenborg Have", som Heiberg kaldte "genial". Han anmeldte en Opførelse i Kbh.s flyv. Post 12/10 1827 (Nr. 82). Breve fra ham til Heiberg som ung er meddelt af A. D. J. i: Museum (1890), 393-563 og i: Fra J. L.Heibergs Ungdom (Mem. og Breve XXXVII), 1922. - L.24. "En tæt Forening af Ord og Toner", Charlottes Slutningssang i "Et Eventyr i Rosenborg Have" (Heib. Poet. VI, 344), er siden ofte blevet citeret som en kort Karakteristik af Heibergs Vaudeviller. - L.30. Solodanser, Balletmester Antoine Bournonville (1760-1843) var en ypperlig Danser, men ikke betydelig som Leder og Balletskribent. Sønnen, Antoine August Bournonville (1805-79) opholdt sig fra 1824 i Paris og havde ingen Indflydelse paa Jfr. Pätges' Udvikling som Danserinde. Sml. I, 107-111 med Noter.

58,L.29. en Række Sommerskuespil: Lederne af nogle Sommerforestillinger i 1827 var Heiberg, Rosenkilde og Syngemester L.Zinck (1776-1851). Deltagerne var de Scenekunstnere (sml. Registret), Fru Heiberg nævner. 11/6 opførte de 1. Gang "De Uadskillelige", Vaudeville i 1 Akt; senere gik den over paa Repertoiret. Jfr. Pätges spillede Caroline. Rahbek kaldte Vaudevillen en "tre Gange opkogt Suppe paa Poul Møllers Pølsepind". Sml. Af Jonas Collins Papirer, 113; Heib. Familiebreve, S. 4. - L.31. Ida Wulff (1808- 76) var i nogle Aar Operasangerinde ved Det kgl. Teater, indtil hun 1831 blev gift med Hofchef, sen. Overpostmester i Lübeck, Kammerherre Ernst v. Holstein (1801-83). - L.36. Emilie Pohlmann, hvis Data ikke har kunnet nærmere fastslaas, var i Aarene 1825 og 1827 Gæst i Teatrets Sommerforestillinger. Hun gjorde megen Lykke ved sin Sangstemme og sit Skælmeri. Fru Heibergs Uvilje kan være betinget af, at to Selskaber i Sommeren 1827 konkurrerede med det Udfald, at Emilie Pohlmann gik af med Sejren. Hun spillede paa Dansk Carolines Rolle i "Alexis", og de danske Skuespillere udførte paa Tysk bl. a. den komiske Opera "Das Donauweibchen". Det Selskab, som Jfr. Pätges tilhørte, kaldte sig "Vaudeville-Theatret". Sml. Overskou IV, 764; 823. Teatrets Plakater 1827.

59,L.22. 1827 aabnede Professor Giuseppe Siboni (1780-1839) sit Musikkonservatorium paa Hofteatret. Han var paa den Tid Hovedstadens første Autoritet paa Sangens Omraade.

60,L.15. "Preciosa", lyrisk Drama i 4 Akter af P. A. Wolff, oversat af C. J. Boye, Musiken af C. M. Weber, Dansen af Antoine Bournonville, opf. 1. Gang 1822. Jfr. Pätges spillede Titelrollen 1. Gang 31/12 1827. Heiberg kaldte "Preciosa" "eet af de sletteste Stykker, som ere skrevne siden Syndfloden". (Heib. Pros. VII, 141). Han anmeldte Forestillingen i Kbh.s flyv. Post 1828 Nr. 21, men det nævnte Citat findes ikke dèr. Derimod skrev han, at Jfr. Pätges' "Hovedfortjeneste er naturlig Frihed og gratiøs Sandhed". (Heib. Pros. VII, 141). Naar Heibergs Ros skaffede Jfr. Pätges Modstandere, var 289 Grunden den, at Rollen egentlig tilhørte Rahbeks Protégé, Birgitte Elisabeth Andersen, som fem Aar forud havde kreeret den. - L.27. "det blodige Barn": I "Macbeth", Shakespeares Tragedie, som efter Schillers Bearbejdelse var oversat af Foersom (1816), udførte Jfr. Pätges "et Syn" 1. Gang 15/9 1825. Synet forekommer i 4. Akt 1. Scene (S. 83), og Verset lyder:

Blodtørstig vær, og dierv og bold,
foragt og trods hver Magt og Vold,
thi ingen født af Qvinde kan
faae Navn af Macbeths Banemand.

I Heibergs Kritik i Flyveposten Jan. 1827 af "Macbeth" (Pros. VII, 12 -13) fremhæver han "den correcte Diction, og det poetiske Udtryk, hvormed Jfr. Pätges fremsiger de faa Ord, som Digteren har lagt det blodige Barns Vision i Munden". Og videre siger han: "Dersom vort Theater kjendte sin egen Fordeel saa godt som mangt et udenlandsk, saa vilde denne unge Skuespillerinde allerede være en Guldmine for Kassen". Sml. Var. til II, 351, 39.

61, L.4. "Aabenbar Krig eller Høg over Høg", Komedie i 3 Akter efter Dumaniant's "Guerre ouverte ou ruse contre ruse", oversat af Fr. Schwarz, opf. 1. Gang 1/12 1791. 8/2 1828 spillede Jfr. Pätges I. Gang Kammerjomfruen Lise, som tidligere var udført af Teatrets komiske Skuespillerinder. - L.6. Professor i Æstetik. Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) blev 1809 Medlem af Teaterdirektionen. Hans Virkeomraade var især Censuren. - L.27. Kgl. Skuespillerinde Frederikke Nicoline Lange (1812-92), g. 1830 m. Solodanser P. J. Larcher; sml. Note til I, 32, 24. - L.28. Kgl. Skuespillerinde Elisabeth (kaldet Elisa) Frederikke Margrethe Heger (1811-91), Datter af Skuespillerparret H., g. 1834 m. kgl. Skuespiller W. Holst (1807-98). - Z,. 29. "Emilie Galotti", Tragedie i 5 Akter af G. E. Lessing, oversat af C. D. Biehl. opf. 1. Gang 1775. Jfr. Heger debuterede i Titelrollen 16/12 1827. - L.33. "Ildprøven eller Fruentimmerlist overgaar Trylleri", Lystspil i 1 Akt af Kotzebue (Die Feuerprobe), oversat af H. H. Jansen; opf. 1. Gang i 1819. De tre unge Skuespillerinder udførte deres Roller fra 13/5 1828.

62,L.4. Kgl. Skuespillerinde Anna Helene Dorothea Wexschall, f. Brenøe (1803-56), blev 1823 g. m. Violinisten F. T. Wexschall og 1834 m. Kgl. Skuespiller N. P. Nielsen. Hun var paa dette Tidspunkt 25 Aar, skønt Fru Heiberg betegner hende som en "ældre Dame". Aldersforskellen mellem dem var kun otte Aar; men Fru Heiberg vedblev, som det ses af Teksten og bevarede Breve, at sige "De" og "Fru Nielsen", medens denne sagde "du" og "Hanne". Ved Siden af Fru Heiberg var Anna Nielsen Teatrets største Navn paa Spindesiden. - L.8. Professor i Matematik Henrik Gerner v. Schmidten (1799-1831) var en af Heibergs nære Venner. - L.8. Den senere Finansminister C. G. N. David (1793-1874), der 1823 havde taget den filosofiske Doktorgrad i Göttingen, skrev omkring 1828 Teateranmeldelser i Kbh.s 290 flyv. Post. - L.10. Ermelundshuset ved Jægersborg Dyrehave var et yndet Traktørsted med Sommerbeboelse i smukke Omgivelser, knyttet til Oehlenschlägers Ungdomshistorie. Sml. hans Erindringer I (1850), 232 f. Anna Wexschall havde ved Resol. af 7/6 1827 faaet bevilget et Forskud paa 500 Rdl. for af Helbredshensyn at kunne opholde sig paa Landet i Ferien, dog ikke længere borte fra Byen, end at hun kunde tage Del i Sommerforestillingerne (Kgl. Teaters Resol. prot.). - Billeder af Huset i Museet paa Øregaard; et Kobberstik fra 1826 gengivet i "Sjællands yndigste Egne". Det er i moderne Tid delvis ombygget. - L.27-28. Digteren Adam Oehlenschläger (1779- 1850). Forud for dette Møde havde Jfr. Pätges i 1825 spillet Titelrollen i Oehlenschlägers Idyl "Den lille Hyrdedreng". - Digterens ældste Datter, Charlotte Oehlenschläger (1811-35). Hun, som 1832 blev g. m. kgl. Skuespiller Ludvig Phister (1807-96), debuterede 1833 paa Det kgl. Teater, men Udfaldet blev en Skuffelse for hende selv og Publikum. Sml. Neiiendam: Scenen drager (Et Imitationstalent) (1915), 111-33; Var. til II, 223,26.

63, L.10. en Slags Ragnhild: Fru Heiberg tænker her paa sin Rolle i "Svend Dyrings Huus", romantisk Tragedie i 4 Akter af Hertz, opf. 1. Gang 15/3 1837, - L.19. Komponisten Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau (1786- 1832). Fra samme Periode har N. C. L.Abrahams givet en tilsvarende Karakteristik af ham. Sml. Meddelelser af mit Liv, 142-44. Kuhlau var i 1826 flyttet til Lyngby. Se K. Graupner: Friedrich Kuhlau (1930), 47. - L.24. Violonisten Frederik Thorkildsen Wexschall (1798-1845) var fra 1835 Koncertmester i Det kgl. Kapel. Sml. I, 62,4 med Note, I, 84 og I, 124. Han var en fremragende Kunstner og Lærer for Gade og Paulli. Samtiden lagde ikke Skjul paa, at Wexschall ligesom Kuhlau var en Ven af Bacchus. Marie Konow kaldte Wexschall "en raa og brutal Person", sml. Nogle Barndoms- og Ungdomsminder (1902), 66. Bournonville beklagede den Modsætning, der var mellem hans Talent og hans Kundskaber, sml. Mit Theaterliv III, 3 (1878), 245-49. - L.36. "Wer niemals -" er et Citat fra J. Perinets Syngestykke "Das Neu-Sonntagskind" (1794), ikke opført paa Det kgl. Teater. - L.38. Hvad Var. til denne Linie fortæller om Chr. Winther, stemmer med N. Bøgh: Christian Winther (1900), 63 og P. V. Jacobsens Dagbøger 1827-33 (i Pers. hist. Tidsskr. 1899, 65). Naar Fru Heiberg til Krieger (II, 276) fortæller, at hun i Sommeren 1829 "spaserede i Ermelundshuset med den vævre Courmagei Christian Winther", maa det være 1827, hun tænker paa.

65,L.33. Kilden til stor Sorg: Disse Ord gav siden Georg Brandes Anledning til at hævde, at Fru Heiberg skammede sig over sin jødiske Afstamning. Herimod protesterede Bjørnstjerne Bjørnson, hvilket fremkaldte en Avisdiskussion, hvor Opfattelse stod mod Opfattelse. Bjørnson mente, at det kun var som Barn, at Fru Heiberg nærede denne Følelse, Brandes derimod, at hun aldrig kom bort fra den. Sml. Politiken 2/4, 9/4, 11/4, 18/4, l9/4, 27/4 1905. Hendes Ytringer i det opr. MS (se Var. til I, 65, 21-35) og Udfaldene mod Jøder i Brevene til Heiberg (Heib. Hjem, 288) og til Krieger (for Eks. II, 329) lader vel ikke Tvivl tilbage om, at Brandes havde Ret.

291

66,L.11. Baggrunden for Retssagen var i Realiteten meget forskellig fra Fru Heibergs Beretning, der aabenbart hviler paa Praleri fra Faderens Side. Pätges ønskede, at hans førstefødte Søn skulde døbes i den romersk-katolske Tro, men da Menighedens Præster ikke billigede en Vielse mellem en Katolik og en Jødinde, tilmed foretaget af en evangelisk-luthersk Præst, kunde Barnet ikke blive døbt paa den sædvanlige Tid, men kun Kl. 7 om Morgenen. Herover blev Pätges vred, og i Fuldskab overfaldt han sammen med en lige saa lidt ædru Bekendt to katolske Præster med Trusler og grove Skældsord. Ved Hof- og Stadsretten idømtes han en Bøde paa 200 Rdl., der senere blev nedsat. Om nogen upassende Opførsel fra Præsternes Side over for Pätges' Kone er der slet ikke Tale i Sagens Dokumenter. Sml. R. Høeg Brask i: Pers.-hist. Tidsskr. 1939, 172 f. - L.30. Jfr. Pätges spillede Julie i Shakespeares Tragedie "Romeo og Julie", oversat af Foersom og A. E. Boye, ved Førsteopførelsen 2/9 1828. Som et Kuriosum kan tilføjes, at Balleteleven Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, samme Aften optraadte som en Page. - L.37. Confirmationen: Søstrene Pätges blev konfirmeret 5/10 1828 i Trinitatis Kirke. De var Nr. 3 og 4 blandt 83 Piger og 48 Drenge. Sml. Konfirmand Prot. for Trinitatis Menighed (L.A.).

67,L.1. Præsten i vort Sogn: Familien Pätges boede da i Pilestræde 124 (nuv. Nr. 46) i Stuen (1. Etage). Præsten var Valdemar Henrik Rothe (1777

-1857); han blev i 1822 resid. Kapellan ved Trinitatis Kirke, senere Sognepræst, og Dr. theol. Fr. Nielsen kaldte ham "en rigt begavet Natur med opladt aandelig Sans". Se Biogr. Leks. XIV, 371. - L.19. Kierkegaards Artikel "Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv" fremkom som 4 Feuilletoner i "Fædrelandet" 1848 (Nr. 188-91). (Trykt i Kierkegaard: Saml. Værker (1901 ff.) X. 319-44). Sml. II, 134,7 med Note.

68,L.37. "Det Barn -": Sidste Vers af Ingemanns Digt "I fjerne Kirketaarne hist -" (Ingemann: Saml. Skr. 4. Afd. VII (1861), 246).

69,L.6. "Elverhøi": Frederik VI paalagde i Reskript af 31/5 1828 Teaterdirektionen at lade udarbejde et Festspil til Formælingshøjtideligheden mellem Kongens Datter, Prinsesse Vilhelmine, og hans Fætters Søn, Prins Frederik Carl Christian (Frederik VII). Der skete Henvendelse til Oehlenschläger, J. L.Heiberg og C. J. Boye. Man foretrak Heibergs Udkast fremfor Planen til et Opera-Feeri fra Hedenold, "Sigrid med Sløret", som Oehlenschläger indsendte. Boye ønskede kun at skrive Prologen og Sangen, der skulde synges af Publikum. Aktstykkerne vedr. "Elverhøi"s Tilblivelse er trykt i Af Jonas Collins Papirer, 156-86, og senere benyttet af P. Hansen i hans Udgave af Stykket (1891). Dets Historie er skildret af Neiiendam: Ved "Elverhøi"s 700. Opførelse, udg. af Det kgl. Teater (1938). Det er det hyppigst opførte Skuespil af Nationalscenens Repertoire. Indtryk fra Premieren er givet af Benedicte Arnesen Kali i Livserindringer (1889), 109. - L.7. Frederik den Sjettes Datter Vilhelmine (1808-91) viedes 1/11 1828 i Christiansborg Slotskirke til Prins Frederik (VII). "Elverhøi" opførtes 1. Gang 6/11 s. A. - L.17. jeg gik til Nielsen: 23/10 1839 skrev N. P. Nielsen til J. G. Adler: 292 "Vel veed jeg, at Fru Heiberg senere nævner Lindgreen som sin Lærer; thi det er hende maaske behageligst at kalde den Lærer, om hvem hele Verden vilde kunne indsee, at han næppe i den Retning kunde lære hende noget; men jeg beraaber mig paa Chefen og Conferenceraad Collin, som have i min Bopæl været tilstæde for at overvære daværende Jfr. Pætges Prøve som Preciosa og som Julie i Shakespeares Romeo." Sml. Neiiendam: Breve Skuesp. II, 181.

70, L.14. det eneste reelle Udbytte: Fru Heiberg har glemt, at Vielsen ogsaa betingede Oprettelsen af Prinsesse Vilhelmines Brudeudstyrslegat, der eksisterer endnu. - L.17. Fru Heibergs Underkendelse af Kuhlaus Part i det Samarbejde, som førte til "Elverhøi", modbevises af Breve fra Komponisten med Nodemanuskripter i Heib. Ark. I Indledningen til den trykte Udg. af "Elverhøi" gjorde Heiberg Rede for sine og Kuhlaus Kilder. Alle Sangnumrene, med Undtagelse af Jægerkoret og Slutningskoret, er fortidige, benyttet med mere eller mindre væsentlige Forandringer af den geniale Komponist, "der maaske aldrig viste sig mere opfindsom end just i de Baand, han her paalagde sig." (Sml. Heib. Pros. IV, 48.) Den ypperlige Idé at anvende "Kong Christian" til Slutningssang var et Laan fra Nicolai Søtoft, der 1821 havde benyttet de pompøse Toner baade i Ouverturen og Slutningen af Skuespillet "Christian den Fierdes Dom". Forøvrigt gentog C. N. Rosenkilde Ideen i "Vennernes Fest", opført 1826. Om Heibergs Forhold til Musiken, særlig i Vaudevillerne sml. Torben Krogh: Heibergs Vaudeviller (1942).

72,L.23. Agnete: De Elskovserklæringer, som Ridder Ebbesen siger til Agnete i "Elverhøi", var Udtryk for Heibergs Kærlighed til Jfr. Pätges. Sml. I, 78, 35; endv. Krieger II, 77. Hun spillede ikke denne Rolle i 27 Aar, men i 20 Aar, sidste Gang 3/3 1849. Først bar hun en stiliseret landlig Dragt, men i de senere Aar var hun klædt som Bondepige (Kostumetegninger i T.Mus.). Elisabeths Rolle, hvortil Ida de Bombelles f. Brun formentlig var Heibergs Model, udførte hun 1. Gang 10/10 1855. - L.31. "Forleden sendte jeg -": Heib. Poet. IX, 476. Teksten i Heibergs originale Brev (R. A.), har "Imorges sendte jeg -". Sml. Heib. Hjem, 39 og 420.

73,L.4, Fra Okt. Flyttedag 1828 og til deres Død boede Ægteparret Pätges i Holmens Gade 121, Hj. af Vingaardsstræde. Lejligheden bestod af 5 Værelser foruden Køkken og Spisekammer; Huset, der var en smuk Ejendom, bygget kort efter Branden 1794, blev nedrevet 1932. Herfra averterede Pätges 1. Gang (Adr. 8/11 1828) sine Varer:

Spiseseddel.
Hos Tracteur Pätges paa Hjørnet af Holmensgade og Viingaardsstrædet 121, 1. Sal kan, foruden de saa bekjendte gode Blodpølser, idag (Mortensaften) fra Kl. 12 Middag erholdes: Carbonade med Kartofler 16 sk., Beufsteg med ditto 16 sk., Gaasesteg med Rødkaal 16 sk., Kalvesteg med Kartofler 16 sk., Gaas i Gelee 20 sk., Pressesylte 16 sk. samt ekstra fine tillavede 293 Æbleskiver, hvorpaa dog, saavidt muligt, Bestillinger saa tidligt muligt udbedes.

- L.6. lians elskværdige Søster: Anette Arentine Harboe (1808-87). - L.25. Juletræet var paa den Tid noget nyt i København og ikke udbredt i Samfundets jævne Lag. Det første tændtes 1811 i Ny Kongensgade hos Holsteneren Dr. phil. Kommitteret M. G. Lehmann. Sml. Johs. Lehmann: Mænd og Meninger (1942), 164-71. - L.34. Det Wexschallske Hus var i Laxegade Matr-nr. 203, Gadenr. 8, nu en Del af Landmandsbankens Bygning paa Gadens nordre Side.

74,L.36. en ung... Militair: Saafremt Fru Heibergs Oplysning (I, 87,1) at denne senere faldt i Duel, er rigtig, maa det formentlig dreje sig om Hans Georg Schlotfeldt (1805-34), som efter 1820-25 at have gennemgaaet Kadetskolen i København fra Slutningen af Januar 1826 som Sekondløjtnant (senere Premierløjtnant) laa ved Oldenborgske Infanteriregiment i Rendsborg. Han forblev her, til han 23/5 1834 faldt i Pistolduel i Nobiskrugerskoven ved Rendsborg efter at have udfordret sin Kaptajn paa Grund af en Konflikt i et Tjenesteanliggende. If. Regimentets Stabsrapporter (i Hærens Arkiv) besøgte han København paa Ferie 7/7-19/9 1827 og 24/6-1/9 1830. - Han skal have været en køn ung Mand, der gjorde megen Lykke, hvor han kom hen. Forholdene omkring den tragiske Duel viser ham som højst ærekær (se Generalauditørens Relationer Nr. 258, 1834, Hærens Arkiv). Hans Moder Enkefrue, Justitsraadinde Anna Maria S., f. Dixen, boede formentlig i København fra 1826.

76,L.10. hans Portrait findes nu i T.Mus., hvor ogsaa et Smykkeskrin, en Gave fra Harboe, opbevares. Herom skrev Fru Heiberg 24/12 1878 til Datteren Lelia: "For 51 Aar siden fik en ung Pige, kaldet Johanne Luise Pätges, denne Smykkeæske i Foræring af en trofast Barndomsven, hvis Navn var Harboe. Ethvert Rum deri kunde fortælle mangt et Eventyr om denne unge Pige, ifald de kunde tale. Dog, af megen Tale kommer Fortræd, men Tavsheden er sikker, saa det er godt, at disse Rum maa gjøre en Dyd af Nødvendighed." (T.Mus.). Skrinet maa være foræret i sidste Halvdel af 1828, da der er Plads deri til det Kors, Heiberg gav hende til Konfirmationen. - L.39. være hendes Fader: Harboe kunde ikke være Jfr. Pätges' Fader. Han var kun 12 Aar ældre end hun. Sml. Note til I, 21, 18.

77,L.8. Heiberg havde... faaet fast Ansættelse: 6/1 1829 udnævntes Heiberg efter Ansøgning af 27/12 1828 til Teaterdigter og Oversætter med 600 Rdl. i Gage. Embedet som Oversætter havde staaet ledigt siden N. T. Bruuns Død i 1823. "Om Pladsen ogsaa er nok saa ringe," skrev Heiberg til Jonas Collin, "saa vil den dog altid være mig kær, naar den er her i Byen (thi i Provinserne vil jeg nødig være) og ved Theatret, som dog er den Genstand, der interesserer mig mest." Han ønskede at blive betegnet som "Theater-Digter, saaledes som det er Skik ved flere fremmede Theatre." Teaterark, kgl. Res. 1829 (R. A.). - L.17. et Brev: Synes ikke at være bevaret. Sml. Heib. Familiebreve, S. 16.

294

78,L.17. Til Belysning af Jfr. Pätges' Forhold til Fru Gyllembourg og hendes Søn i den nærmest følgende Tid gengives her det eneste foreliggende Brev fra hende til Fru G. før Ægteskabet. Det er udateret, men maa efter Indholdet være fra Jan.-Febr. 1829. Haanden er Jfr. Pätges', men Udskriften af Harboe, som antagelig har hjulpet hende med Ortografien (sml. det eneste foreliggende Brev fra Fru Heiberg til Fru G. i Heib. Familiebreve, S. 114-16).

Gode Frue Gyldenborg
Først i Gaar erfarer jeg at De er syg, ellers havde jeg for længe siden ladet spørge til Deres Befindende, for selv at komme tør jeg desværre ei, da min Moder siger jeg ei har haft Mæslinger og hun frygter for Smitte. Stakkels Frue som dog maatte faae dem, dog haaber jeg det snart er overstaaet, hvis denne lille Correspondence ikke generer Dem, beder jeg paa denne Maade at erfare noget om Deres Bedring thi hos Madamme Wexschals kan jeg ei heller faae noget at vide da hun ogsaa er syg.

Min Broder var i Gaar hos Deres Herr Søn og igjennem ham erfarede jeg først Deres Sygdom. - Af Hjertet beklager jeg Dem, men glæder mig til at høre om Deres Restitution, thi blandt Deres meest deeltagende og oprigtige
Veninder, nævner jeg
Hanna Pætges .

Af Heib. Familiebreve S. 16 fremgaar, at Brevet, der findes i N. k. S. 3066, 4°, maa være ældre end 14/3 1829; Mad. Wexschall optraadte paa Grund af Sygdom ikke mellem 13/1 og 21/2 1829 (sml. Det kgl. Teaters Direktionsprotokol 29/1 1829).

L.40. "Prindsesse Isabella eller tre Nætter ved et Hof", Lystspil i 3 Akter af Heiberg, blev opført ved Dronningens og Prinsesse Carolines Fødselsfest 29/10 1829, men ikke oftere. Jfr. Pätges spillede Titelrollen, Anna Wexschall hendes Hofdame Laura. Sml. I, 109-110 med Noter.

80,L.6. Begge suspenderede: Kun Harboe var suspenderet, nl. fra 10/2 1829, efter at Kollegiet 29/1 s. A. havde begæret Klædeoplagets Varelager opmaalt. Mistroen mod ham "grundede sig paa det Levnet, denne fører, som gjør det upaatvivleligt, at han forbruger mere end de 600 Rdl., han har i Vartpenge"' (se Klædeoplagets Journal 1829, Nr. 2). Sml. Note til I, 21,18. - L.17. betale dit aarlige Ophold: Om denne Sag ses intet i Det kgl. Teaters Arkiv. Jfr. Pätges havde paa dette Tidspunkt 200 Rdl. i fast Aarsindtægt og maa dermed have været i Stand til selv at betale sit Ophold. Sml. Noter til I, 52, 27 og 99, 39. - L.39. et Brev... til Kong Frederik den Sjette: Harboe efterlod sig en Ansøgning til Kongen, der af hans Moder gennem Kollegiet gik til Kabinettet, i hvis 1. Memorialprot. (Skr. 421) flg. udaterede Uddrag findes: "Assistent... Harboe søger om hans efterlevende Moder maa tillægges det hele Beløb, eller en Deel, af de Vartpenge, af 600 Rdl. aarlig, der vare ham tilstaaede, da hun, saavelsom hans 2de Sødskende, ved det Selvmord han var i Begreb med at begaae, ville miste deres eneste Støtte. - Han 295 bønfalder tillige om Deres Majestæts Naade og Tilgivelse for hans straf vær dige Handling."

81,L.2. Harboes Moder hed Marie Dorothea Kummerlehn, f. Neumann (1770-1843), g. 1° m. Forvalter v. det kgl. Klædeudsalg A. Harboe, 2° m. Klædefabrikant J. F. K. Sml. Note til I, 21, 18. - L.14. Den 1ste Januar: Denne Dato for Flytningen til Wexschalls, efter hvilken Jfr. Pätges ikke saa Harboe mere, lader sig ikke forene med den foregaaende Skildring af Samværet mellem dem efter Suspensionen 10/2. Flytningen fandt antagelig Sted omkr. 1/3, da Harboe ikke siden dette Tidspunkt indfandt sig i det Pätges'ske Hjem. (Sml. Note til I, 87, 38). At Fru Heiberg selv har følt sig usikker med Hensyn til Kronologien i den forudgaaende Fremstilling, synes at fremgaa af Var. til I, 72, 37. - L.37. "Der er Taarer -": Første Vers af Hertz's Digt "I Udlandet. Neapel 1834." (Hertz: Digte IV (1862), 10).

83,L.4. Traktør Pätges døde i Hjemmet i Holmensgade 12/11 1834, 58 Aar gl., og blev begravet paa Assistents Kirkegaard, katolsk Afd. Sml. Note til I, 73, 4. - L.17. Anna Wexschalls eneste Barn, Thora Marie, fødtes 2/7 1824 og døde af Brystsyge 10/5 1848. Sml. Neiiendam: Mennesker bag Masker (1931), 77. - L.20. Dorothea Liunge (1803-60), en Søster til Redaktør A. P.Liunge, styrede det Wexschallske og siden det N. P. Nielsenske Hjem. Efter Anna Nielsens Død kom hun i Huset hos Amtmand Orla Lehmann, med hvis Hustru hun var beslægtet. Hun døde i Vejle 1860.

85,L.2. Rimeligvis Oehlenschlägers Tragedie "Carl den Store", som udkom i Marts 1829 og opførtes 1. Gang 12/10 s. A. med Anna Wexschall som Imma og Jfr. Pätges som Bertha. - L.35. "fødes af-": Chevalier'ens Replik i "Ninon" 4. Akt, 8. Se:

Ingen ændser,
At jeg i søde smertefulde Timer
Har seet dem (*dolgoe O* Suk og Klager) fødes af min Sjæls Beklemthed.
(Hertz. XII, 173).

- L.36. Nielsen: Sml. Noter til I, 24, 2 og I, 69, 17; I, 99, 3. Jfr. Pätges' ændrede Syn paa N. P. Nielsen skyldtes formentlig især Heiberg. Det var paa denne Tid (1829), at han skrev Scenen mellem Skuespilleren og Døden i "En Sjæl efter Døden", der udkom i "Nye Digte" 1840. Sml. Schlichtkrulls Udg. (1919) og Heib. Familiebreve, S. 73.

86,L.23. hin Militair: Sml. I, 74, 36.

87,L.34. tre Maaneder: Der kan kun være forløbet ca. 3 Uger (sml. Note til I, 81, 14). - L.38. Herman er... død: Assistent Harboe skød sig i Munden paa Tømmerpladsen 21/3 1829. Ved Forhøret paa Kongens Fogeds Kontor forklarede bl. a. Forvalter Reumert (1787-1829), at Generaltoldkammeret og Kommercekollegiet havde paalagt Politiet at arrestere Harboe, fordi han var mistænkt for at have solgt Klæde til nogle Skræddere her i Byen. Om Harboes Skyld blev imidlertid intet bevist. 29/4 s. A. gjaldt 296 Forhøret Forvalteren, som havde hængt sig, da det ved Undersøgelsen var konstateret, at han havde foretaget omfattende Bedragerier. Sml. Journal for Sager det kgl. Klædeoplag vedr. 1829-31 (R. A.); endv. Prot. for de Undersøgelsesforhør, som forefalde ved Kongens Fogeds Embede 1822-33, 219 (L.A.); Kbh.s Politidirektørs Arkiv, 5. Prot., sluttede Sager for April 1829. Nr. 108/1532 (L.A.). Sml.Note til I, 21, 18; Var. til I, 89,18 og 89, 38.

88,L.9. 26 Aar: Der synes her og maaske S. 89, 20 at foreligge en urigtig Tidsangivelse. Oplysningen S. 88, 13 om Heiberg er næppe heller korrekt (sml. Var. dertil). - L.10. min ulykkelige Vens Søster: Det første bevarede Brev fra Arentine Harboe til Fru Heiberg er dat. 27/10 1843, altsaa ikke 26, men 14 Aar efter Broderens Død. Hun sendte da Fru Heiberg efter hendes Ønske en Lok af den Afdødes Haar. Senere udviklede Bekendtskabet sig til et Venskab, der varede til Livets Ende. En Tid var Frøken Harboe i Huset hos F. L.Høedt; efter Heibergs Død boede hun i nogle Uger hos Fru Heiberg. Det ovennævnte og andre Breve i Fru Heib. Ark. Sml. Peter Gradmans Skildring i Berl. Tid.s Søndagsnummer 7/1 1940.

90,L.5. en lystig Rolle: Jfr. Pätges optraadte 23/3 1829 1. Gang efter Harboes Død i "Ildprøven", hvor hun spillede Kammerpigen Cordula. Sml. Note til I, 61, 33. - L.22. De Kunstnere fra Det kgl. Teater, som fra 19. Juni til 31. Juli 1829 gav Forestillinger paa Christiania Teater, var foruden Jfr. Pätges Ægteparret Wexschall, N. P. Nielsen og Christen Foersom. Det var det første Gæstespil af et Ensemble fra Nationalscenen paa et andet Lands Teater. Repertoiret bestod af Brudstykker, deribl. Balkonscenen af "Romeo og Julie", Scener af "Axel og Valborg", "Correggio", "Preciosa", "Jægerbruden" og "Kabale og Kjærlighed". Forestillingerne var stærkt besøgt, og Gæstespillet sluttede under stormende Applaus og Bravoraab. Jfr. Pätges fremsagde en Epilog af H. A. Bjerregaard, trykt i Kbhpost. 13/8 1829. Hun optraadte aldrig siden udenfor Landets Grænser. Mindet om hende levede længe i Christiania; sml. Krieger II, 318. Endv. T. Blanc: Christiania Theaters Historie (1899), 44 f.

91,L.12. Jomfru Lange: Jfr. Pätges spillede allerede 30/11 1828 Trine Rar sidste Gang, hvorefter Rollen blev overtaget af Jfr. Lange; sml. Note til I, 61, 27. Om Heibergs Opfattelse af, hvorledes Rollen skal spilles sml. Pros. IV, 57-64.

93, L.7. Jacob Worm Skielderup (1804-63), Søn af Professor i Medicin Michael Skielderup (1769-1852). Han var Filolog og Jurist, Højesteretsadvokat og senere Statssekretær, flere Gange Direktør for Christiania Teater. Sml. Heib. Hjem, 47; Heib. Familiebreve, S. 20; Krieger I, 54. - L.9. Christian Rasmus Hansson (1807-72), norsk juridisk Student, senere Sorenskriver. Han skrev bl. a. i "Morgenbladet" 1829 forskellige æstetiske Bidrag o. lign. En Prolog af ham paa 9 Vers, fremsagt af N. P. Nielsen ved det kgl. danske Skuespillerselskabs første Forestilling i Christiania 19/6, er aftrykt i Kbhpost. 2/7 1829. Sml. Heib. Hjem, 46f.; Heib. Familiebreve, S.20. 297 1852 anbefalede han Student Henrik Ibsen til Heibergs Bevaagenhed. Sml. Heib. Hjem, 420f. Neiiendam: Mennesker bag Masker (1931), 117. - L.22. "Præservativ mod Søsyge": Se Heib. Poet. VIII, 325-27. - L.36. Digteren Christian Winther (1796-1876); sral. Note til I, 63, 38.

94,L.19. C.N.Davids Brev af 12/6 1830 (Fru Heib. Ark.). - L.24. "Preciosa", sml. I, 60, 15 og Note. - L.33. I Oehlenschlägers "Hroars Saga" forekommer Skulde, Rolf Krakes Søster, en skæbnestyrende Norne i nordisk Mytologi. Oehl.'s Digt "Hrolf Krake" var blevet angrebet i Maanedsskrift for Litteratur, 1829, I, 424 ff. og forsvaret af C.Hauch i Kbhpost. 6-7/7 1829 (Nr. 106-7). - L.38. I Fru Heib. Ark. er der ikke andre Breve fra Fru Gyllembourg fra den norske Rejse end de to nedenfor meddelte (det sidste med Efterskrift af Heiberg). Sml. Heib. Familiebreve, S. 103-09.

95,L.8. Citatet er en fri Gengivelse af flg. Linjer fra 4. Vers af Grundtvigs Digt "Dronninge-Stolen":

I Grunden er Bark ikke Træ saa nær,
Som fjærne, der have hinanden kjær.
(Grundtvig. Poet. Skr. V (1883), 372).

- L.30. I Kjøbenhavnsposten skrev Redaktørens Søster, Dorothea Liunge, der deltog i Rejsen som Anna Wexschalls Selskabsdame, smaa Korrespondancer om Skuespillernes Optræden i Christiania. Sml. 29/6 1829 (Nr. 101), og flg. Numre til 13/8 s. A. Sml. Note til I, 83, 20. - L.35. de daarlige Digte af Castelli: Hermed mente Fru Gyllembourg "Hvorledes dømmer Verden?" og "Nichts und Etwas", som N. P. Nielsen deklamerede.

96,L.2. Sauvegarden: Til Jfr. Pätges' Oplæsnings-Repertoire hørte Chr. Winthers Digt "Sauvegarden". (Winther: Saml. Digtninger V (1860), l-5).

- L.7. Hansen: *dolgoe O* Hansson, sml. Note til I, 93, 9. - L.13. al den Triumf: Adam Oehlenschläger blev 23/6 1829 laurbærkranset i Lunds Domkirke af Tegnér. Hans Digt i den Anledning blev trykt i Kbhpost. 26/3 (Nr. 101) s. A. Oehlenschlägers Svar "Hilsen til svenske Venner" tryktes 1. Gang i Kbhpost. 29/6 1829 (Nr. 102); Oehl. XX, 151-59. - L.18. Dr. J. P. Mynster (1775 -1854) var Sjællands Biskop fra 1834 til sin Død. - L.25. Georg Buntzen: Sml. Note til I, 125, 34. - L.37. Camilla Buntzen: Komponisten du Puys Datter Camilla Cécile Victoire (1790-1871) blev 1809 g. m. Grosserer Andreas Buntzen. Sml. Note til I, 97, 33.

97,L.24. min Falsterske og lydske Familie: Ang. Fru Gyllembourgs Familie se F. lürgensen & P. Hennings: Slægtregister over de indbyrdes beslægtede Familier Sangaard, Buntzen, Koch og lürgensen (1910). - L.26. Regensprovst, Professor F. C. Petersen (1786-1859) var g. m. Fru Gyllembourgs Søsterdatter Bolette Sophie f. lürgensen (1795-1881), Datter af Dispachør F. C. lürgensen og Lise f. Buntzen. - L.27. Fru Gyllembourgs anden Søsterdatter Johanne (Hanne) Christine Winge f. lürgensen (1798- 1835) var g. m. Konsulatssekretær, senere Grosserer O. B. Winge (1785- 298 1867). - L.28. En lille Falstersk Søsterdatter: Fru Gyllembourgs Søster, Laurentze Marie Buntzen (1781-1854) var g. m. Sognepræst H. C. E. Koch til Horbelev (1774-1847) og havde 11 Børn. Talen maa være om Datteren Laurentze Marie (1815-75) g. 1854 med Skolelærer Peter Jensen. - L.33. Grosserer Andreas Buntzen (1781-1830), en Fætter til Fru Gyllembourg, gik fallit 1820 og sank dermed fra stor Rigdom til Fattigdom. 1829 blev han Kornskriver i Kbh. Sml. Note til I, 96, 37.

99,L.22. Det nye Stykke var "Prindsesse Isabella". Sml. Note til I, 78, 40. - L.36. Kgl. Skuespiller Christen Martin Foersom (1794-1850), en af Nationalscenens betydeligste Naturkomikere, hvis Navn særlig er knyttet til Heibergs og Hertz' Skuespil. - L.37. Peter R.Duborgh (1792-1853), fransk Vicekonsul i Christiania. Sml. Heib. Familiebreve, S. 20. - L.38. min Fader: Forfatteren Peter Andreas Heiberg. Sml. Note til I, 48, 6. - L.39. Indstillingen fra Directionen: Jfr. Pätges blev indstillet til kgl. Ansættelse samme Dag som Christopher Hvid. Teaterdirektionen skrev, at det vilde "være upassende, om man ikke paa samme Tid bragte det andet Subject, Eleven Johanne Pätges, der længe har været ved Scenen og ved mange Leiligheder har aflagt uimodsigelige Beviser paa et sieldent Talent, i Forslag til temporair Ansættelse. Som Elev har hun i den sidste Tid havt 200 Rdl. Sølv aarlig. Directionen ønsker, at hun maatte begynde med 300 Rdl. Sølv regnet fra 1. d. M.". Frederik VI bifaldt Indstillingen 18/7 1829. (Teaterark. Kgl. Res. (R. A.)).

100,L.3. norske Ryttere: Sml. Var. til 102, 10-12. - L.16. Peder Carl Lasson (1798-1873), senere Justitiarius i Norges Højesteret, g. m. Ottilia Pauline Christine Munthe af Morgenstierne (1804-86). Venskabet med dette Ægtepar varede Livet til Ende. Sml. Krieger II (Registret).

102,L.24. Krogkleven, et overordentlig skønt og mærkeligt Vejstykke i Ringerike 17 km fra Oslo.

103,L.40. Udtryk for Fru Heibergs varme Kærlighed til Norge, hvor hun ofte tilbragte Sommeren i sin Enkestand, findes bl. a. i hendes Breve til Krieger. Sml. III, 200 ff.

104,L.16. en ung, smuk Candidat: Kgl. Skuespiller, senere Kammerraad Christopher Hvid (1803-72) var ikke Kandidat, men havde studeret Medicin, inden han 24/3 1829 debuterede som Kasper i "Jægerbruden". Han var i Besiddelse af en god Basstemme, der straks skaffede ham kgl. Ansættelse, men iøvrigt kun "en stiv Pænhed", som Overskou skrev (IV, 874). 1858 af gik han fra Teatret og blev Inspektør ved Sygehjemmet paa Rolighedsvej. I en Karakteristik af ham ved hans Død siges det, at det var Interesse for Jfr. Pätges, som førte ham til Scenen. Sml. Søndags Posten 11/8 1872 (Nr. 450); endv. Neiiendam, 58ff. Sejer Kühle mener (Frederik Paludan-Müller (1941), 79 -85), at Hvids Forlovelseshistorie gav Digteren Tilskyndelse til Handlingen i hans Digt "Dandserinden".

106, L.18. Hviids Moder hed Anette Christine f. Jernstedt (1769-1838), g. m. den danskfødte Læge Dr. med. Carl Adolph Hvid i Goteborg (1752- 299 1804). - L.34. "I Aar -": Se Heib. Poet. IX, 468. Versets Ordlyd stemmer overens med en usigneret Udfærdigelse med Heibergs Haand paa en Lap Papir i Fru Heib. Ark., paa hvis Bagside Fru Heiberg har skrevet: Da jeg var blevet forlovet med Hvid. Sml. Fru Gyllembourgs Brev til hende 22/11 1829 (Heib. Familiebreve, S. 109).

107,L.20. 1829 kom August Bournonville tilbage fra Operaen i Paris og blev Ballettens myndige Styrer. Dansekunsten hos os trængte da i høj Grad til Fornyelse. Forholdet mellem Bournonvilles og Vincenzo Galeottis (1733- 1816) kompositoriske Talent kan udtrykkes saaledes: Medens Galeotti ballettiserede Tidens yndede Komedier og Tragedier, komponerede Bournonville originale Danse og dramatiserede dem. Indadtil skabte han Balletetaten, og udadtil gjorde han Dansen til en selvstændig og national Kunstart. Sml. Note til I, 57, 30. - L.27. "Søvngjængersken", Ballet i 3 Akter af Aumer, indrettet af August Bournonville. Musiken ved F. Herold; opført 1. Gang 21/9 1829. Bournonville kreerede heri Forpagteren Edmund, men "Søvngjængersken" var ikke hans første Arbejde efter Hjemkomsten; det var "Gratiernes Hyldning", opf. 1. Gang 1/9 1829.

108,L.40. Dronning Marie Sophie Frederikke (1767-1852).

109,L.2. "Prindsesse Isabella": Sml. Note til I, 78, 40. Heiberg har i en "Forerindring til Prindsesse Isabella" (Pros. IV, 51-56) retfærdiggjort æstetisk, hvorfor Balletmester Bournonville maatte optræde talende som Prins Giovanni i "Prindsesse Isabella"; men "hvad man fra underordnede, Kunsten uvedkommende Synspunkter har indvendt derimod og endog givet Publicitet," vilde han ikke svare paa. Bournonville forstod, at Heiberg ønskede at benytte den Yndest, han som Danser havde vundet blandt Publikum, men indlod sig ikke uden Modstræben paa Ideen. Det faldt ham dog ikke ind, at hans Optræden som Skuespiller "skulde fremkalde en Storm blandt Skuespilpersonalet," skrev han, "blandt hvilke min ædle Ven Nielsen gebærdede sig paa det voldsomste og raabte paa Scenens Profanation og Prostitution. Denne udmærkede og feirede Kunstner... syntes nu ikke at kunne taale den overordentlige Succes, som jeg ved min Hjemkomst opnaaede, thi allerede efter mine første Forestillinger vendte han mig Ryggen og gik i flere Aar formelig afveien for mig" (sml. Mit Theaterliv III, 2.127). Ved Opførelsen nøjedes han efter Kongens Bestemmelse med at synge en Romance, men Lystspillet gjorde ikke Lykke, og Heiberg ønskede det straks henlagt. Kongen mildnede de Chikaner, Heiberg havde været udsat for, ved at give ham et Tillæg paa 400 Rdl. til hans Gage som Teaterdigter. Sml. Heib. Familiebreve, S. 25 f og Overskou V, 61-71. - L.7. Allerede som Barn spillede Bournonville Roller i Skuespil, for Eks. Oehlenschlägers "Den lille Hyrdedreng" og Erling i "Hakon Jarl". Oprindelig havde han villet være Skuespiller, og han gjorde Lykke ved Foredrag af en Romance som Adonia i "Salomons Dom".

110,L.20. N. P. Nielsens Spil som Gesandten Fernando i "Prindsesse Isabella" medførte en Korrespondance mellem Digter og Skuespiller, der yderligere maatte irritere Heiberg og inspirere ham til Scenen mellem 300 Skuespilleren og Døden i "En Sjæl efter Døden". Sml. Schlichtkrulls Udg. (1919), 37-41. - L.27. Anna Wexschall (Nielsen) udførte 12/1 1843 Hovedrollen Dronning Agnes af Danmark i Bournonvilles Ballet "Erik Menveds Barndom". - L.29. I Holbergs "Den Vægelsindede" 3. Akt, 5. Sc. gentager Lucretia tre Gange Repliken "Det var den Gang". - L.36. Jonas Collins Efterfølger som Medlem af Teaterdirektionen, Konferensraad J. D. T. Manthey (1771-1831) var tidl. Legationssekretær og nu Chef for Ordenskapitlet. Hans Betydning for Teatret blev ringe, da han døde to Aar efter sin Udnævnelse.

111,L.17. Kgl. Skuespillerinde Birgitte Elisabeth Andersen, f. Olsen (1791-1875); sml. Note til I, 60, 15.

112,L.35. Om Flytningen se Fru Gyllembourgs Billet til Jfr. Pätges 21/4 1830 (Heib. Familiebreve, S. 110).

113,L.33. Der foreligger ingen Breve fra Jfr. Liunge i Fru Heib. Ark.

114,L.35. Ejendommen i Overgaden over Vandet, det nuv. Nr. 2, hvor Fru Gyllembourg boede, er stærkt ombygget og den tilhørende Have forsvundet. Sml. Heib. Familiebreve, S. 231.

116,L.23. Kgl. Skuespillerinde Anna Dorthea Liebe f. Jensen Sølver (1784-1838) var navnlig kendt som en ypperlig Pernillefremstiller. Paa Grund af Halthed maatte hun allerede tage Afsked fra Juli 1830; Afskedsforestillingen fandt Sted paa Teatret i Helsingør, hvor hendes og du Puys Søn, adopt. Liebe, var Organist.

117,L.12. en Anden: Af Var. fremgaar, at det var Skuespilleren og Forfatteren Thomas Overskou (1798-1873). - L.14. Digtet findes i Fru Heib. Ark. sammen med et løst Blad, hvorpaa der med samme Haand er skrevet:

Til Frue Heiberg!
afsendt af Den gamle Frue Bittermandel.
Heri Et Syebrædt.

L.37. Denne og flg. Linier hentyder til, at Mad. Liebes ene Ben efter et Brud var kortere end det andet, hvad hun bødede paa ved en Klods under den ene Fod (se P. Hansen i Nat.tid. 28/11 1891 (Aften).

118,L, 19. Heibergs Svardigt findes i de Heibergske Familiepapirer, N.k.S. 3066, 4°; en anden Udfærdigelse med Fru Heibergs Navn under (ligeledes med Heibergs Haand) ligger i Fru Heib. Ark. - L.20. "Livet er en Drøm": Allusion til Dramaet med denne Titel af den spanske Digter Calderón (1600 -81), opf. paa Det kgl. Teater 1753 og genoptaget 1838.

119,L.34. "Amors Geniestreger", versificeret Lystspil i 2 Akter af Hertz; opf. 1. Gang 31/3 1830; Fru Heiberg spillede Lotte.

120,L.7. "Den Stumme i Portici", Opera i 5 Akter af Auber, Teksten af Scribe og Germain Delavigne (La muette de Portici), oversat af Heiberg, Dansen af Aug. Bournonville og P. Funck; opf. 1. Gang 22/5 1830. - L.8. Blandt C. Bruuns Kostumetegninger (T.Mus.) findes et Billede af Jfr. Pätges i Fenellas Rolle; se I, 120. Hendes Spil bedømmes i Kbh. flyv. Post 28/5 1830, hvor det paatales, at hun "ganske havde været overladt til Selvstudium." - 301L.33. Davæ2rende stud. jur., sen. Højesteretsadvokat Edouard Buntzen (1809 -85) var Søn af Grosserer Andreas Buntzen og Camilla, f. du Puy.

122,L.25. Kgl. Skuespiller J. A. G. Stage (1791-1845) var fra 1828 Teatrets dygtige Regissør. Sml. I, 140, 20 og Var. til II, 112, 40. - L.28. Fenella blev ved "Den Stumme"s Opførelse i Stockholm 1836 udført af den franskfødte Danserinde Sophie Daguin, som under et Studieophold i Kbh. havde indstuderet Rollen med Fru Heiberg. Sml. N. Personne: Svenska Teatern VII (1925), 49. - L.34. Fru Heiberg afgav Fenellas Rolle 1840. De, der overtog den, var ubetydelige Kunstnerinder, hvis Udførelse fremhævede Mindet om Fru Heiberg; først med Danserinderne Caroline Kellermann f. Fjeldsted og navnlig med Laura Stillmann, der fra 1850 levendegjorde Rollen, fik den paany værdige Fremstillerinder. - L.38. "Den Stumme", som 1828 havde Uropførelse i Paris, gaves 25/8 1830 paa Théâtre de la Monnaie i Bruxelles, hvor Operaen blev Signalet til Revolutionen, der sprængte Statsforbundet mellem Belgien og Holland. I Følelsen af Modsætningen mellem danske og fremmede politiske Tilstande omkr. Julirevolutionen gav i Kbh. Tilskuerne deres loyale Følelser Udtryk i en stormende Hyldest til Frederik VI, da han 7/10 1830 overværede en Opførelse. Nationalsangen blev spillet, og under det revolutionære Optrin i tredie Akt, hvor Fiskerne overvælder Soldaterne, lød Raabet "Kongen leve!" Sml. Overskou V, 113.

123,L.25. I Fru Heib. Ark. findes flg. Brev fra Hvid uden Dato og uden anden Overskrift end Adressen:

Jfr. Hanna Pätges.
Efter en med Feberdrømme gjennemvaaget Nat føler jeg mig idag syg, ja meget syg; men min Sygdom er, Gud skee Lov! af den Natur at den er skjult for Verdens Øine, og ingen Læge formaaer at tilintetgjøre den Gift, der rinder i mine Aarer, hvilken vel langsomt, men dog sikkert dræber. Ingen Læge siger jeg, jo Du og Du kun ene kjender Lægemiddelet: Din oprigtige Kjærlighed . Derfor svar mig paa Samvittighed og Ære, jeg besværger Dig ved Alt hvad helligt er i Himlen og paa Jorden, svar mig, men oprigtigt, tydeligt og klart: er det sand, oprigtig, inderlig Kjærlighed, grundet paa Agtelse, Du nærer for mig, eller er er [sic] det forstilt, kun blot Venskab, en byrdefuld Tanke, som du troer ikke at burde afkaste, fordi du engang har paataget Dig den. - Er det første Tilfældet, o! saa kald mig kjærlig til din Barm, og lad mig der forsone Brøden med Angerens Taare. Men er det Sidste Tilfældet, saa forund mig blot end eengang at see Dig, sige Dig mit sidste Farvel, og glem da den miskjendte, for falsk anseete, men Dig evig hengivne
Hvid.

124,L.16. Om Ophævelsen af Forlovelsen med Hvid sml. A. D. J. i Et Liv. 1. Udg. IV, 399-407. - L.18. Anna Wexschall var 27 Aar, da hun 1830 blev skilt fra Violinisten Wexschall og kan derfor ikke, som Fru Heiberg gør 302 det, betegnes som ældre. Om de Vanskeligheder, hun gennemgik ved Skilsmissen, ogsaa af økonomisk Natur, da Boet var insolvent, sml. Neiiendam: Breve Skuesp. II, 192. 1834 blev hun i Søllerød Kirke viet til N. P. Nielsen.

125,L.34. en Pleiesøn: Frederik Georg Julius Buntzen (1815-47), Søn af Grosserer Andreas Buntzen og Camilla f. du Puy, blev Student 1833 fra Borgerdydsskolen paa Christianshavn. Han var Heibergs Model til Balthasar i "Syvsoverdag". Et Rygte og en endnu bevaret Tradition (mundtligt meddelt af Hr. Kontorchef F. H. Eibe) vil vide, at han egentlig var Søn af J. L.Heiberg, og at Fru Gyllembourgs Viden herom var Grunden til, at hun optog ham i sit Hus. Sml. Var. til II, 137, 25. Heiberg var (i Modsætning til, hvad der staar i Varianten) ikke i Udlandet Aaret før Georg Buntzens Fødsel 1/7 1815.

127,L.31. "Seer jer i Speil", (Nehmt ein Exempel daran), Lystspil i 1 Akt paa rimede Vers af den tyske Skuespiller og Forfatter Karl F. G. Topfer (1792-1871), frit oversat af Heiberg, opf. 1. Gang 11/10 1830. Jfr. Pätges spillede deri (sammen med N. P. Nielsen) den unge Frue, som siden blev udført af Fru Hennings, forøvrigt den eneste Rolle, hvori Fru Heiberg instruerede hende (se Heib. Poet. XI, 61-113). - L.37. Kgl. Skuespillerinde Henriette Jørgensen (1791-1847) var ikke alene en meget kultiveret, men ogsaa en meget talentfuld Kunstnerinde paa et Omraade, der strakte sig fra Dronning Elisabeth i "Maria Stuart" og Lady Macbeth til Holbergs Magdelone og Jfr. Trumfmeier i "Aprilsnarrene". Teatrets unge Kunstnere, foruden Jfr. Pätges for Eks. Phister og Julie Rosenkilde, hvis Lærerinde hun var, satte megen Pris paa hende. Sml. J. W. Sødring: Erindringer I (1894), 60f.

128,L.2. Sml. Heib. Familiebreve, S. 9 og 11, hvoraf det fremgaar, at Jfr. Jørgensen var i Paris i Sommeren 1828. - L.22. Portrætmaler Jens Juel (1745-1802). Sml. Heib. Familiebreve, S. 41. Billedet af P. A. Heiberg findes nu i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. - L.35. Om Dorothea sml. Heib. Familiebreve, 134.

129,L.20. Med denne "Roman" begyndte Bordskuffekorrespondancen, som førte til Ægteskabet mellem Jfr. Pätges og Heiberg. Fru Heiberg benyttede den, da hun udarbejdede dette Kapitel af sit Værk, og hendes Afskrifter derfra er meget korrekte, i Modsætning til mange andre Gengivelser af Breve i hendes MSS. Hvad der er bevaret af Korrespondancen, findes i hendes Ark. og er trykt i Heib. Hjem, 53-74. Sml. Pers.hist. Tidsskr. 10 R. VI, 81 ff.; Neiiendam, 65 f.

132,L.12. Møhl er død: Sml. Note til I, 48, 15. Professor Møhls Selvmord fandt Sted 3/11 1830. "Nu gaar jeg ind og slukker mit Lys," sagde han til Dr. David, da han med Lyset i sin Haand gik i Seng (Meddelelse fra Pastor R.P.Rasmussen (1937), hvis Hustru var født Møhl). Om Heibergs Forhold til Møhl sml. Rimbrevet S. 138 f. og Heib. Familiebreve, S. 43. Om Møhl som Videnskabsmand sml. Otto Mokke: Bibliotek for Læger (1940), 232-33. - L.14. Skolebestyrer, Dr. phil. Niels Bygum Krarup (1792- 1842) var g. m. Christiane Amalia Møhl (1803-76), Prof. Møhls Søster.

133,L.29. "smaa... Sedler": Sml. Note I, 129, 20.

303

136,L.22. Digteren Henrik Hertz (1797-1870). Han havde, før Fru Heiberg blev gift, faaet bl. a. "Amors Geniestreger" og "Flyttedagen" opført, hvori hun udførte Lottes og Julies Roller. - Eugène Scribe (1791-1861), fransk Skuespilforfatter, som omkr. 1840 beherskede Det kgl. Teaters Repertoire, dels gennem sit scenetekniske Mesterskab, dels ved Fru Heibergs Spil. Teatret opførte fra 1824, da Scribe indførtes, ikke færre end 72 Skuespil og 28 Syngespiltekster, som bar hans Navn. - L.37. "Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis" udkom anonymt 1830. De foregav at være skrevet af den afdøde Jens Baggesen, men Forfatteren var Hertz. Tre af Brevene var henvendt til Heiberg, to til Hauch og et til det danske Folk. Hertz fremsatte her litterære Doktriner, som var beslægtede med Heibergs.

137,L.13. "Væringerne i Miklagaard", Tragedie i 5 Akter af Oehlenschläger, Musiken af P. Jensen; opf. 1. Gang 17/11 1827. Heibergs Kritik stod i Kbh. flyv. Post 10/12-17/12 s. A. (Nr. 99-101). - L.15. tre af det lille soranske Akademis Professorer: Digteren Chr. Wilster (1797-1840), Digteren Carsten Hauch (1790-1872) og Kritikeren Peder Hjort (1793-1871). Sml. K. Arentzen: Baggesen og Oehlenschläger. VII (1877), 100 ff. - L.35. Baggesens Digt i "Skuddagen" 1/5 1814: "Til Fru Frederike Brun, fød Munter, Pindsedag 1814" (Baggesen. V, 246); det er skrevet i Tilknytning til et Digt af Heiberg "Til Fru Frederikke Brun, med Oversættelsen af to af hendes Digte, det ene til Oehlenschläger, det andet til Baggesen" (Heib. Poet. VIII, 333).

138,L.24. Rimbrevet, hvori Møhl omtales, findes i Kbh. flyv. Post 31/12 1830.

139,L.24. Professor v. Schmidten (sml. Note til I, 62, 8) døde af Brystsyge 16/7 1831 kort efter Ankomsten til St. Croix. Hans Moder var Christiane Elisabeth, f. Harboe. I T.Mus. findes et Brev fra Heiberg til ham, der fortæller om deres varme Venskab. Fru Gyllembourg skrev 9/9 1831 til hans Søster, Frk. Magdalene v. Schmidten, og bevidnede Familiens Deltagelse ved hans tidlige Død: "Jeg veed intet Menneske, om hvis Værd der er mindre ulige Mening end om ham." Sml. Heibergs Digt til ham (Heib. Poet. VIII, 384); endv. A. D. J. i Et Liv. I. Udg. IV, 408.

140,L.9. en Del af de ældre Skuespillere: Det var Frydendahl, Winsløw, N. P. Nielsen, Liebe og Stage, som understøttet af Anna Wexschall, Phister og Jfr. Pätges havde Tilladelse til at give Forestillinger i Juni 1831 paa Det kgl. Teater. - L.15. "Den første Kjærlighed", Lystspil i 1 Akt af Scribe (Les premiers amours ou Les souvenirs d'enfance), oversat af J. L.Heiberg; opf. 1. Gang 10/6 1831. Stykket blev Scribes største Sukces paa Det kgl. Teater, og Kierkegaard gav Udførelsen en aandfuld Panegyrik i "Enten-Eller" (Kierk. I. (1901), 205-253). - L.21. Kgl. Skuespiller Joachim Ludvig Phister (1807-96), Lindgreens Elev, var fra 1825 Teatrets største Forvandlingskunstner. - L.26. Til Fru Heibergs Karakteristik af Frydendahl kan føjes, at Lindgreen kaldte ham "Greven", dels fordi han var Søn af Teaterchef, Kammerherre Warnstedt, dels fordi Frydendahl, naar han var i sit fornemme Hjørne, virkede tilknappet og arrogant. Sml. Note til I, 42, 8.

304

141,L.7. Ringen Nr. 2: "Ringen eller Det af Delikatesse ulykkelige Ægteskab", Lystspil i 4 Akter, efter Farquhar (Sir Harry Wildair), af F. L. Schröder, oversat af Fr. Schwarz; opf. 1. Gang i 1792. I 1829 spillede Frydendahl Sir Harry Wildair, og fra 12/1 1831 udførte Jfr. Pätges Mrs. Wildairs Rolle. - L.22. "Muserne", Forspil i Anledning af Frydendahls Død. Opf. 15/3 1836 (Heib. Poet. IX, 169).

142,L.4. "Qvækeren og Dandserinden", Lystspil i 1 Akt af Scribe og Paul Duport, oversat af J. L.Heiberg; opf. 1. Gang 30/6 1831. Danserinden Miss Georgina var Jfr. Pätges' sidste Rolle inden Ægteskabet med Heiberg. - L.31. de gamle tyske Comedier: Der sigtes her til Ifflands og Kotzebues Komedier, som Scribes Lystspil fortrængte fra Repertoiret. - L.37. Dannelsens Præg: Den unge Officer Adolph Fibiger fortæller, hvordan Fru Heiberg omkr. 1831 optraadte i Selskabslivet: "Hun taler meget langsomt og korrekt, næsten med samme Opmærksomhed, som man taler et fremmed Sprog. Hendes Stemme er derhos noget syngende, men naar hun bliver munter, da bliver Tonen raskere og højere. Hvad Øjnene angaar, da ere de brillante!" Sml. Museum. 1894. I, 144. Det var denne Tone fra Selskabslivet, Fru Heiberg tilførte Konversationen i Scribes Lystspil.

143,L.11. Joseph Isidore Samson (1793-1871), Skuespiller ved "Théâtre français" fra 1827, en Mester i Talens Kunst. - L.12. "Statsmand og Borger", Skuespil i 5 Akter af Scribe (Bertrand et Raton ou L'art de conspirer), oversat af C. Borgaard, opførtes 1. Gang paa Det kgl. Teater 7/6 1844. Statsministeren, som Samson udførte paa "Théâtre français", var en af N. P. Nielsens Glansroller. - L.21. Om Fru Heibergs Sprog og Udtale sml. Erik Bøgh: Dit og Dat (1866), 53; Helga Stemann: F. Meldahl I (1926), 177 og III (1929), 78; P. Jerndorff: "Det danske Sprog paa den danske Scene" i Tilskueren (1908), 199f. - L.35. Fru Gyllembourg blev 9/7 1831 underrettet om Forlovelsen. Heiberg gav derimod ikke sin Fader Meddelelse derom før 2/8 s. A., da Bryllupet havde fundet Sted. Se Heib. Familiebreve, S. 47 f. og 133 f.

144,L.25. Heibergs Barndomslærer, senere Sognepræst til SlangerupUvelse, Konsistorialraad Peter Hansen (1773-1859), som Wiberg i sin Præstehistorie (III (1871), 133) kalder "lærd og saare agtværdig", var g. m. Maria Nicoline, f. Schou (1789-1871). Han sad i Embedet fra 1816 til sin Død. Sml. Heib. Hjem, 329, Fra Frederiksborg Amt. 1907, 20-46.

145,L.26. Laboratoriet: Det militære Laboratorium ved Christianshavns Vold.

146,L.13. Brylluppet anmeldtes til Præsten, to Dage før det fandt Sted. Indskrevne Forlovere var Konferensraad Jonas Collin og Traktør C. H. Pätges. (Sml. Kirkeb. for Slangerup Sogn 1824-36, Landsark.). Fru Heiberg har fortalt Erindringer fra Bryllupsdagen i Brev af 25/7 1854, deriblandt den, at "de gamle Fruentimmer, der var tilstede i Præstegaarden efter Vielsen, sagde Vittigheder, som jeg fandt høist upassende". Sml. Heib. Hjem, 198 f. Om Hvedebrødsdagene i Lyngby sml. Heib. Familiebreve, S. 111-123, 305 deriblandt Fru Heibergs Brev til Fru Gyllembourg 12/8 1831. - L.20. hendes Datter: Formentlig Dorothea Elisabeth H. (f. 1811).

147,L.11. Det fremgaar af Fru Heibergs Brev af 12/8 1831 til Fru Gyllembourg, at Huset laa tæt ved Kirken. Hvilken Idyl Kongens Lyngby paa den Tid var, giver et Kobberstik fra 1826 i "Sjællands yndigste Egne" Begreb om. - L.25. Heiberg blev fra 2/11 1830 udnævnt til Lærer i Logik, Æstetik og dansk Litteratur ved den militære Højskole. 1836 fratraadte han denne Stilling. Sml. Heib. Familiebreve, S. 32 og 81. - L.36. Om Professor David sml. Heib. Familiebreve, S. 112 og 122. Han blev 5/11 1831 viet til Georgine Nicoline Bramsen (1811-90). Sml. Note til I, 62, 8.

148,L.14. Ægteparret Heiberg boede i deres første Lejlighed fra Oktbr. Flyttedag 1831 til 1842. H.P.Holst skrev i "Fra min Ungdom" (1873) et Digt til dette Hjem. Senere, under Krigen 1864, boede Konseilspræsident Monrad i deres Lejlighed. Husets ældre Historie er skildret af Steffen Linvald i: Hist. Medd. om Kbh. (1938-39), 410-28. Det blev nedrevet i 1938. - L.35. Han skrev fra Paris: Brevet foreligger ikke. - L.36. Se Note til I, 143, 35. - L.40. I "P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg", 3. Udg. (1883), 467 fortæller Fru Heiberg: "Saa fransk var... P. A. Heiberg bleven i sine Anskuelser, at han i det sidste Aar, Sønnen var hos ham, ganske paa fransk Maneer ønskede at stifte et Parti imellem ham og en formuende ung dansk Pige, der i længere Tid havde opholdt sig i Paris med sin Fader. Men uagtet Johan Ludvig fandt Pigen meget elskværdig, var han dog fremdeles saa dansksindet, at han helst selv vilde vælge sin Brud uden alle Mellemmænd". Den unge Dame hed Juliane Elise Mathiesen (1807-90), Adoptivdatter af norsk Generalkrigskommissær M. 1831 blev hun g. m. Læge Isaac Larpent. Det var ikke i 1822, at P. A. Heiberg foreslog sin Søn dette Parti, men i 1828. Se Heib. Familiebreve, S. 10 f., 32 og 48 f.

149,L.5. Se Note til I, 143, 35. - L.7. Af saadanne Breve er der i P. A. Heibergs Arkiv (R. A.) kun bevaret eet, nemlig det nedenfor meddelte af 26/9 1831. Sml. J. L.Heibergs Brev til Faderen 1/10 s. A. (Heib. Familiebreve, S. 48 ff.). - L.21. dine Erindringer: Erindringer af min politiske, selskabelige og litterære Vandel i Frankrig. Rhapsodie af P. A. Heiberg. Christiania. 1830.

150,L.1. Etatsraad, Professor, Dr. Hans Christian Ørsted (1777-1851), den berømte Fysiker.

151,L.34. af danske Reisende... hørte mig rose: Sml. H. C. Andersens Beretning om sit Besøg hos P. A.Heiberg i 1833: "Sønnen, Johan Ludvig Heiberg, vor nuværende Theaterdirecteur, havde da nylig ægtet Johanne Louise, Danmarks, ja, man kan vistnok sige, en af Tidsalderens meest hædrede og vurderede Skuespillerinder; den gamle Heiberg var levende interesseret for at høre om hende, men jeg forstod, at han levede endnu i gammeldags, eller maaskee parisiske Anskuelser om en scenisk Kunstnerinde. Det, som var ham meest imod, sagde han, var, at hans Søns Kone skulde 306 kunne commanderes af en Theaterdirecteur; en saadan lod det til, at han betragtede som et Stykke Tyran, imidlertid var han glad ved af mig og, som han sagde, af alle Danske at høre, det var en saadan høist respectabel Pige og et virkeligt Talent." ("Mit Livs Eventyr" i Saml. Skr. XXI (1855), 128 f.). Sml. Heib. Familiebreve, S. 48 f. - L.36. Breve: Foreligger ikke. - L.39. Fra 1/8 1829 havde Heiberg Titel af Professor; Betegnelsen stod første Gang paa Plakaten 1/9 s. A.

152,L.2. Skuespillerinderne kaldtes paa Teaterplakaten enten Jfr. eller Madam - endog Caroline Walter i det 18. Aarh., skønt hendes Mand havde Rang. Men efter sit Bryllup med Professor Heiberg betegnedes Johanne Luise Heiberg som Frue, første Gang 2/9 1831. Fra 1870 blev Frk. eller Frue indført over for alle. - L.11. Sml. Heib. Familiebreve, S. 119.

154,L.5. Samværet i Sommeren 1832 i Hørsholm mellem Ægteparret Heiberg og Hertz er gennem Hertz' Digtning gaaet over i Litteraturen. Sml. de flg. Noter. - L.6. Hertz' Besøg fandt Sted 9/4 1832 og varede tre Timer om Eftermiddagen. Se Hertz' Dagbøger 1831-70 i Ny k. S. 3179, 4°. 11/4 1832 navngav han sig i Kbhposten som Forfatter til "Gjenganger-Brevene" og "Amors Geniestreger". Sml. I, 136, og Noter dertil. - L.30. Prinsesse Eboli: "Don Carlos, Infant af Spanien", Sørgespil i 5 Akter af Schiller, oversat af Rahbek og C.Molbech, opf. 1. Gang 20/9 1831. Fru Heiberg spillede Prinsesse Eboli. - L.32. "Kjøge-Huuskors": Vaudeville i 1 Akt af Heiberg, blev skrevet under Hvedebrødsdagene i Kongens Lyngby og opf. 1. Gang 28/11 1832.

155,L.9. Fru Heibergs Broder Johan Anton Pätges debuterede 21/11 1828 som William i "Intrigen ved Morskabsteatret", blev kgl. ansat 1834 og virkede som Skuespiller til Nov. 1867. Han var brugelig i mindre Roller, og til 1873 varetog han Embedet som Økonomi-Inspicient. Olaf Poulsen skildrede ham som en lille Mand med skarptskaarne Træk og hastige Bevægelser, altid ivrigt optaget af Detaillerne i sin Bestilling. - L.17. "Et Feiltrin", Drama i 2 Akter af Scribe (Une faute), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 5/6 1832. Fru Heiberg spillede Grevinde Villier.

156,L.1. kaldt frem: Fru Heibergs Erindring har her svigtet hende. Ved hendes Beneficeforestilling 19/6 1832 ønskede Publikum at fremkalde hende, men hun efterkom ikke Ønsket. Sml. Overskou V, 123. - L.18. et lille Hus: Huset i Hørsholm, hvor Ægteparret Heiberg og Hertz boede i Sommeren 1832, er nu nedrevet. Billede deraf i Jul. Clausen: Omkring det Heibergske Hus (1934). Fru Heiberg har glemt, at de forud var paa en to Dages Udflugt i Nordsjælland, under hvilken Boligen blev lejet. Sml. Kyrre: Henrik Hertz (1916), 105-16.

157,L.6. Bellmans henrivende Sange: "Fredmans Epistler" af den svenske Digter Carl Michael Bellman (1740-95). Kgl. Skuespiller H. C. Knudsen (1763-1816) havde allerede i Aarh.s Begyndelse haft Bellmans Sange paa sit Repertoire. Hertz kan ikke have lært dem første Gang at kende i Sommeren 1832, da han tidligere havde benyttet Bellmans Musik, for Eks. i 307 sin Vaudeville "Kjærlighed og Politik" fra 1827. Sml. Torben Krogh: Heibergs Vaudeviller (1942), 28. - L.32. Dronning Mathilde og hendes haardt straffede Lidenskab: Sml. Var. til II, 143, 18. Efter Dronning Sophie Magdalenes Død - hun benyttede Slottet som Enkesæde - rykkede Christian VIIs Hof 6/9 1770 ind paa Hirschholm, hvor nu Forholdet udviklede sig mellem Dronning Caroline Mathilde (1751-75) og Struensee (1737- 72), som førte til hendes Landsforvisning og hans Henrettelse. Baller, Koncerter, Illuminationer, Fyrværkerifester og Lystfarter hørte til Hoffets Fornøjelser, og smaa italienske Hyrdespil vekslede paa Slotshavens Scene under Kapelmester Sartis Ledelse med Skuespil, udført af de franske Aktører fra Hofteatret ved Christiansborg. Slottet blev nedrevet 1810-12. Sml. C. Christensen: Hørsholms Historie (1879), 33. - L.35. Citat fra Goethes "Egmont", 3. Akt. (Goethe VIII, 469).

158,L.18. Naturen har dannet levende Theatre: Fru Heiberg forudsaa her Friluftteatret i Dyrehaven, som blev oprettet 1910. Sml. Var. til I, 158,16. - L.23. "Sanct Hansaften-Spil": Oehlenschlägers dramatiske Digt fra 1803 blev - sammenarbejdet med Heibergs Vaudeville "Recensenten og Dyret" - opført under Titlen "Dyrehavsspil" paa Friluftteatret i Sommeren 1913. Derimod er Heibergs mytologiske Skuespil "Psyche" fra 1817 ikke opført. Ved at angive en egen Art af Digtninge for Dyrehavsscenen viste Fru Heiberg Forstaaelse af, at det ikke var Scribes dramatiske Intriger, der skulde løses i Skoven, men at der skulde opføres Skue- eller Festspil, som var kongeniale med den danske Natur. 1914 opførtes "Elverhøi", som siden flere Gange er blevet genoptaget.

159,L.4. Thomaskinen: Sml. Heib. Familiebreve, S. 170. - L.19. Hirschholmske Sange: Hertz' Digtcyklus "Erindringer fra Hirschholm" (Hertz. Digte I (1851), 181-200. Det her citerede Vers staar S. 182).

160,L.38. 31te Juli: Skildringen af denne Udflugt maa læses med Varsomhed. Formentlig har Mindet om den i Note til I, 156, 18 nævnte Udflugt forskudt sig i Fru Heibergs Erindring; givet er det i hvert Fald, at Hertz, der under Samværet i Hørsholm var blevet forelsket i hende, ikke deltog i Udflugten paa den étaarige Bryllupsdag, men rejste til Hovedstaden. Dette fremgaar af hans Dagbog fra denne Periode, som danner et nødvendigt Korrektiv til Fru Heibergs Skildring. Sml. Hans Brix: Analyser og Problemer II (1935), 376-82; Neiiendam, 41 f. Hertz' Dagbog fra denne Tid (N. k. S. 3179, 4°) blev først udgivet af Karl Larsen i Juleroser 1905, og derpaa 1923 under Titlen "Posthuset i Hirschholm" med Indledning af Brix.

162,L.32. en ældre, fornem Pierre: If. Hertz' Dagbogsoptegnelser ("Posthuset i Hirschholm", 68) var det General F. C. C. Frieboe (1767- 1846); Hertz nævner ogsaa Episoden med Hesten.

164,L.26. min tredie Kunstreise: Se I, 176-180. - L.34. Udenlandsreise: I April 1833 fik Hertz efter Ansøgning bevilget 400 Specier til Rejseunderstøttelse. 14/6 rejste han gennem Tyskland og Bb'hmen til Italien og vendte to Aar efter hjem over Paris.

308

165,L.1. Hyacintherne: Hertz: Digte I (1851), 196. Originalen i Fru Heib. Ark.

167,L.18. "De Danske i Paris": Heibergs Vaudeville i 2 Akter blev opført 1. Gang 29/1 1833. Fru Heiberg spillede Juliette; et Portræt af hende findes i T. Mus. Oppasseren Mikkel var en af Phisters Glansroller; et vittigt Naturstudium blev gengivet paa jysk - ikke sjællandsk - med stort Lune. Phister har hævdet, at Opfattelsen var hans og ikke Heibergs; denne vilde have Rollen spillet af C. N. Rosenkilde og uden Dialekt. Sml. O. Zinck: J. L.Phister (1896), 79. - L.19. "Dronningen paa 16 Aar": Drama i 2 Akter af Bayard (La reine de seize ans), oversat af H. C. Andersen; opf. 1. Gang 29/3 1833. Dr. Ryge og senere N. P. Nielsen udførte Statsminister Axel Oxenstjerne. - L.26. en Medaille: Dronning Kristina (1626-89) plejede at uddele en Medaille, enten i Guld eller Sølv, til lærde Mænd. Den viser Dronningens Brystbillede, prydet med Minervas Hjælm; paa Bagsiden en Sol med et Menneskeansigt. Den var udført af Erich Parise. Sml. Les Médailles romaines de Christine de Suède par le Baron de Bildt, Rome (1908), 30, fig. 16-17. (Velvillig Medd. fra Museumsinspektør Galster).

168,L.16. Kgl. Skuespillerinde Ellen (Eline) Marie Heger, f. Schmidt (1774-1842) havde været knyttet til de første Fremstillinger af Oehlenschlägers Tragedier; hun var for Eks. Thora i "Hakon Jarl" og Valborg i "Axel og Valborg". 1832 forlod hun Teatret. - Kgl. Skuespillerinde Johanne Cathrine Rosing, f. Olsen (1756-1853) havde været Werther-Tidens Skuespillerinde og var paa sine ældre Dage knyttet til Oehlenschläger-Fremstillingen. Hun gik over i Litteraturen som Rahbeks Ideal og var Anna Nielsens Lærerinde; 1823 forlod hun Teatret. - Kgl. Skuespillerinde Inger Birgitte Clausen, f. Aaslew (1762-1843) var en dygtig Fremstillerinde af ældre komiske Roller, navnlig hos Holberg. 1828 forlod hun Scenen. - L.17. Kgl. Skuespillerinde Johanne Marie Christine Spindler, f. Nick (1781-1861) var en vittig og fantasifuld Skuespillerinde, der navnlig i sin Ungdom var meget populær. Hun blev afskediget 1829. - Kgl. Skuespillerinde Mette Marie Astrup (1760-1834) var ingen betydelig Kunstnerinde, men en typisk Sceneheltinde fra det 18. Aarh., statuarisk og smuk. 1823 forlod hun Teatret. - L.28. at kaste Blomster op paa Scenen: Det var først under Italiener-Manien paa Hofteatret, at Publikum begyndte at tilkaste Scenekunstnerne Blomster. Da "Gjenboerne" 20/2 1844 opførtes 1. Gang som Studenterkomedie, blev Klint som Parodi herpaa modtaget med Kaalstokke, Radiser og andre Grøntsager. Paa Plakaten stod "Blomster og Grønt, som kun ere brugte igaar til Sangeren Rossi, leveres fra Theatret". Plakaten i T. Mus. "Smukke Lange", d. v. s. den senere Direktør i Kbh. H. W. Lange (1815-73), var i Provinserne en af de første Skuespillere, som modtog Blomsterovationer paa Scenen.

169,L.1. Berømmelse: Til den ydre Side af Fru Heibergs Berømmelse hørte ogsaa, at man foruden at kopiere hendes kokette "Favorit" ved Øret, købte Sæbe, Cigarer, Chokolade og Kager, der bar hendes Navn, og Brevpapir med Billeder af hendes Roller. Hostrup lader i "Gjenboerne" Madam 309 Smidt sige: "Aa, hvad det er for en dejlig Kage! Den smelter ordentlig i Munden; det er nok Fru Heibergs". (3. Akt, 9. Sc.). En Plante (Isolepis gracilis) fik Navnet "Fru Heibergs Haar". Se Tidsskr. for hist. Botanik 1918 -19, 1. Hefte, 42; 47.

170,L.30. Fremmede, baade Udlændinge og Danske: Om det Indtryk, Fru Heiberg gjorde paa Fremmede, sml. Neiiendam, 97 f.

171,L.26. tvang min Moder til at sige "Du": Om Forholdet mellem Fru Gyllembourg og Madam Pätges sml. Neiiendam, 69 f. og Heib. Familiebreve, især S. 124 f., 138, 175.

172,L.8. Poul Møller: Se I, 42, 16. Sml. Vilh. Andersen: Poul Møller II, 2. Udg. (1904), 197, 201.

173,L.26. de mange smaa Truper: Det er ikke rigtigt, at der ingen Skuespillerselskaber fandtes i Provinsen før 1833. Foruden Beckers tyske Selskab var Steiners, I. P. Müllers, August Werlighs, Titchens og Ehlers de mest kendte. Ogsaa fra Det kgl. Teater var tidligere udgaaet Turnéer om Sommeren. 1802 fik den berømte Skuespiller Fr. Schwarz Bevilling til at give Forestillinger i Provinsen, og 1804 foretog han den første "Kunstrejse" i Jylland. Fra 1814 udgik i en Aarrække Sommerturnéer med Nationalscenens Repertoire eller Brudstykker deraf paa Programmet. Den Heibergske Turné var saaledes ingen ny Idé, men sluttede sig til tidligere Foretagender af lignende Art, der var gennemført med vekslende økonomisk Resultat. Sml. Hingsberg og Sejr: Teater i "Aarhus gennem Tiderne" III (1941), 353- 418. Th. Overskou har i "Af mit Liv og min Tid" II skildret nogle Kunstrejser, sml. 2. Udg. (1916), l-90, ved R. Neiiendam. - L.34. Kaptajn Anthon Frederik Tscherning (1795-1874), den senere Krigsminister, var 1830-33 Heibergs Kollega som Lærer ved den militære Højskole. Ved skriftligt at kritisere det danske Hærvæsen paadrog han sig Frederik VIs Uvilje og fjernedes - under Form af en Sendelse til Tyskland, Frankrig og England for at studere Hærvæsen - i fem Aar fra Danmark. Sml. Tormod Jørgensen: A. F. Tscherning (1938), 41-46, hvor Festerne i Anledning af Afrejsen er skildret bl. a. paa Grundlag af Løjtnant Adolph Fibigers udførlige og interessante Beretning; sml. Museum 1894 I, 140 ff.; her gengives en Samtale mellem Fru Heiberg og Tscherning. Sml. endv. Kbhpost. 20/6 1833. - L.39. landsforvist ligesom P. A. Heiberg: Heibergs Fader blev 24/12 1799 dømt til Landsforvisning som Straf for sine dristige, politiske Skrifter. 7/2 1800 forlod han Danmark for bestandig.

174,L.14. Løjtnant Carl Christopher Georg Andræ (1812-93), senere Oberst og Minister, blev Livet igennem knyttet med Venskabsbaand til Fru Heiberg. Breve i Fru Heib. og Andræs Arkiver i R. A. Sml. Heib. Familiebreve, S. 72. Fl. Dahl: Det Andræ-Heibergske Venskab. Hist. Med. om Kbh. 3. R., I (1934-35), 269-321 og Neiiendam, 99 f.; 153 ff. Poul Andræ: C. G. Andræ I (1897), 137-71.

175,L.9. Franskmanden Honoré: Den franske Republiks Kommissær i Danmark H. M. N. Duveyrier (1753-1839), som her sædvanligt kaldtes 310 Honoré. Sml. P. Andræ: C. G. Andræ I, 153f.; Pers.hist. Tidsskr. 1905, 36; P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg, 3. Udg. (1883), 40 ff.; i Heib. Familiebreve, S. 194. - L.27. Forfatteren, Kaptajn, senere General Frederik Ludvig Augustus Haller Baggesen (1795-1865), Digteren Jens Baggesens Søn.

176, L.17. af Princip vilde... tale derimod: Trods sit gode Forhold til Heiberg foreslog Tscherning i Rigsdagen 1853 at give Det kgl. Teater i Entreprise til den, der vilde drive det for det mindste Statstilskud. Det kunde ske, hvis han blev Undervisningsminister i blot fire Uger. Sml. Tormod Jørgensen: A. F. Tscherning (1938), 209 og Var. til II, 278, 36-279, 6. - L.32. Min tredie... Kunstreise: Fru Heibergs sidste Turné fandt Sted i Sommeren 1833. Foruden C. N. Rosenkilde og Christen Foersom deltog den senere Kammersanger Jørgen Christian Hansen (1812-80), Operasangerinden Julie da Fonseca (1814-83), Skuespillerinden Sophie Jacobine Winsløw, f. Schaltz (1800-76) og Anton Pätges. Fru Heiberg omtaler ikke, at Heiberg under hele Rejsen virkede som Sufflør. Forestillingerne begyndte i Aalborg 2/7, fortsattes i Randers og Aarhus og sluttede 18/8 i Odense. Repertoiret bestod hovedsagelig af Fru Heibergs Glansnumre, for Eks. i "Den første Kjærlighed" og,,Et Feiltrin", isprængt musikalske Intermezzoer og smaa Syngespil. Billetprisen var 4 Mark overalt i Lokalet, men 3 Mark, naar der købtes et halvt Dusin Billetter. Besøget var størst i Aalborg, hvor Selskabet gav to Ekstraforestillinger, og hvor Fru Heiberg "værdig en Dronning gencomplimenterede Publikums Applaus ved sin første Indtræden", Ogsaa i Odense var Besøget udmærket, skønt man ikke var blind for Ensemblets Mangler, men hvor til Gengæld Fru Heibergs "Minde vil længe være indpræget i hver dens Barm, der har Takt og Følelse for dramatisk Kunst". Sml. Aalborg Stifttid. 1/7 og 15/7 1833 (Nr. 105 og 112); Fyens Stifttid. 20/8 1833 (Nr. 136). Sml. Heibergs Brev til Faderen 14/9 1833 og Fru Gyllembourgs til Sønnen og Svigerdatteren 29/6 - 14/8 s. A. (Heib. Familiebreve, S. 64 ff, 124-158).

180,L.7. Heiberg havde (i Kbh. flyv. Post, 10/12 ff. 1827) angrebet Oehlenschlägers "Væringerne", hvilket førte til en Polemik mellem Digter og Kritiker, der var typisk for dem begge. I Maanedskrift f. Litt. 1829 anmeldte Heiberg nedsættende Oehlenschlägers Heltedigt "Hrolf Krake". Sml. Heib. Pros. III, 169-324. I sine Erindringer (IV, 141 f.) svarede Oehlenschläger: "Som Professor i Kiel i det danske Sprog havde Heiberg udgivet en nordisk Mythologie, hvori han især havde taget Hensyn til mine nordiske Guder og oversat mange Stykker deraf fortræffelig, men nu behagede jeg ham ikke mere; han var bleven en ivrig Hegelianer, og da mine Værker ikke opfyldte de Hegelske Betingelser, saa agtede han vel Et og Andet deri, men betragtede, med Undtagelse af de Ældste, det Øvrige som mislykket". Om Fru Heiberg skrev Oehlenschläger: "Hun fremtraadte først formummet som en lille dandsende Terpsichore i Balletten, og Heiberg var skarpsynet nok til at opdage hendes Værdi, til at tage sig af hende, lade hende opdrage og fremtræde i 311 sine Stykker, hvor hun henrev alle Mennesker ved sin ubeskrivelige Gratie, sit muntre Skiælmeri, sin Ynde, sit Genie.... Ogsaa mine Stykker har hun hædret og gavnet". Sml. Erindringer IV (1851), 45. Om det personlige Forhold mellem Heiberg og Oehlenschläger sml. Museum. 1891 II, 100-04, Heib. Familiebreve, S. 83. - L.14. Weyse: Sml. Note til I, 57, 22 og Var. til I, 294, 34.

181,L.1. Texter af Goethe: Acht Gesange mit Begleitung des Pianoforte componiert und Frau Professorin J. L.Heiberg hochachtungsvoll zugeeignet von C. E. F. Weyse. U. A. (Tekster af Goethe, Salis, Matthisson, Voss, Schiller). - L.8. Den svenske Sangerinde Jenny Lind, g. Goldschmidt (1820-87) optraadte, før hun blev verdensberømt, 1. Gang i Kbh. 10/9 1843 som Alice i Meyerbeers Opera "Robert af Normandiet". Under sine Gæstespil hos os blev hun ikke knyttet til den Heibergske Kreds, men til Bournonville, H. C. Andersen og det N. P. Nielsenske Hjem. Sml. Charlotte Bournonville: Erindringer (1903), 292-303, 317 f. Sml. II, 102, 3 og 124, 14 med Noter. - L.15. "Norma": tragisk Opera i 2 Akter af Bellini, Tekst af Felice Romani, oversat af Oehlenschläger; opf. 1. Gang 1840. Jenny Lind sang Titelrollen 3 Gange paa Det kgl. Teater i 1845. - "Regimentets Datter", Syngestykke i 2 Akter af Donizetti, Tekst af Saint-Georges og Bayard, oversat af Th. Overskou. Jenny Lind sang Titelrollen 2 Gange paa Det kgl. Teater i 1845. - L.16. "Lucia af Lammermoor", tragisk Opera i 3 Akter af Donizetti, Teksten af Cammarono, oversat af Th. Overskou. Jenny Lind optraadte ikke i denne Opera under sine Gæstespil i Kbh., men udførte Vanvidsscenen deraf ved en Velgørenhedsforestilling paa Hofteatret 10/10 1845. - L.30. en bitter Kamp: Fru Heiberg tænker her paa det religiøse Gennembrud i Jenny Linds Sind, der førte til, at hun, midt i sin fejreste Glans og kun 30 Aar gl., vendte Scenen Ryggen og viede sin Kunst til Koncertsalen og Kirken, en Beslutning, der vakte Opsigt overalt i Verden. Den havde sin Grund i Uvilje mod Livet bag Kulisserne med dets Intriger og Kabaler i Forbindelse med Frygt for, at hendes Fysik ikke i Længden kunde taale de aandelige og legemlige Anstrengelser, som et forceret Rejseliv medfører. Sml. Vivi Horn: På Sångens Vingar. Jenny Linds Levnedssaga. Helsingfors (1940).

182,L.6. Lady Teazle: Den kvindelige Hovedrolle i "Bagtalelsens Skole" (The school for scandal), Komedie i 5 Akter af Sheridan, oversat af A. G. Thorup; opf. 1. Gang i 1784. Fru Heiberg spillede 1. Gang Lady Teazles Rolle 25/11 1833. - L.7. den forrige Fremstillerinde: Lady Teazle blev tidligere spillet af Madam B. E. Andersen, en ret ubetydelig, men smuk Skuespillerinde. Rollen var et af Hovedpunkterne i Fru Heibergs Repertoire; hun spillede den 40 Gange, senest 30/5 1864, og der er næppe nogen Tvivl om, at Erfaringer fra Samlivet med Heiberg prægede og udmærkede hendes Spil fra Stykkets Genoptagelse i 1846. Sml. Var. til II, 129, 3. - L.12. De Kræfter: Ved Genoptagelsen af "Bagtalelsens Skole" i 1846 havde Michael Wiehe overtaget Joseph Surface og N. P. Nielsen Sir Peters Roller, hvad der bidrog til Forestillingens Sukces.

312

184,L.2 og 8. "Af Veien, Hr. Hykler, jeg vil tale for mig selv," (4. Akt, 10. Sc.) - "Hvad? er Konen gal?" - "Nei, min Herre! hun har faaet sine Sandser igjen." (smst.). Fru Heiberg rettede Ordene "sine Sandser" til det mere koncise "sin Forstand". - L.20. "For evig! eller Medicin mod en Elskovsrus", Lystspil i 2 Akter af Scribe og Varner (Toujours), oversat af Overskou; opf. 1. Gang 14/12 1833. Fru Heiberg spillede Mathildes Rolle.

185,L.14. Anne Françoise Hippolyte Salvetat, kaldet Mile. Mars (1779- 1847), Datter af den ogsaa i Sverige navnkundige Skuespiller Monvel. Heiberg kaldte hende "Verdens berømteste Skuespillerinde" og oversatte en Artikel fra Revue de Paris om hende. (Heib. Pros. VII, 403-40). Hun var en Mester i Fremstillingen af det Naive og forstod paa enestaaende Vis at bevare sin aandelige og legemlige Ungdom.

187, L.7. Eriksborg i Taarbæk laa lige Nord for Søbakken, opført paa en af Taarbæksdals Arvefæstegrunde, som Murmester Erich Biilberg (efter hvem Huset fik Navn) overtog 1802. Sønnen, Gustav Biilberg, arvede Lyststedet 1830, og endnu ved Aar 1900 var Hovedparcellen i Familiens Eje. Sml. E. Nystrøm: Lyngby Sogn (1934), 294 f. Heibergs boede paa Eriksborg i Somrene 1834-35 og 37. Sml. Heib. Familiebreve, S. 75, 174, 183 f. - L.37. Blomstermalerinden Christine Marie Løvmand (1803-72) udstillede 1827-71 sine omhyggeligt udførte Blomster- og Frugtmalerier paa Charlottenborg. Sml. Benedicte Arnesen Kali: Livserindringer (1889), 372-74. I Fru Heib. Ark. er der en Del Breve fra Frk. Løvmand fra Tiden 1840-72 samt MS til en Nekrolog over hende med Fru Heibergs Haand (i Lægget: B. Manuskripter).

189,L.9. Tiecks "Alfer": Den tyske Digter Ludwig Tieck (1773- 1853); Eventyret "Die Elfen" er trykt i Phantasus. I (1812), 400-430.

190,L.7. Madam Rind: N. P. Nielsens første Hustru Caroline Louise Sophie Amalie f. Walter (1795-1869), tidl. g. m. Kgl. Skuespiller H.C.B. Rind, var i sin Ungdom en meget yndet Sangerinde ved Det kgl. Teater i naive Roller, men da hun tidligt mistede sin Stemme, fik hun Afsked. Ægteskabet, som blev indgaaet 1823, og hvori der var fire Børn, ophævedes 1830. N. C. L.Abrahams skildrer hende paa de gamle Dage "som en Særling af megen Sorg og Kummer" (Meddelelser af mit Liv, 73). Sml. Neiiendam: Breve Skuesp. II, 195 f.

191,L.16. "Nina, eller den Vanvittige af Kjærlighed": Tre dram. Arbejder har paa den danske Skueplads baaret denne Titel: Galeottis Ballet, opført 1802, et Drama i 5 Akter af J. L.Heiberg, opført 1824 og August Bournonvilles Bearbejdelse af Milons pantomimiske Ballet i 2 Akter med Musik af Persuis, opf. 1. Gang 30/9 1834. "Ingen uden Fru Heiberg kunde paa den Tid udføre Hovedrollen," skrev Bournonville, "Balletten gjorde stormende Lykke, og mit Valg var fuldkommen retfærdiggjort, hvilket dog ikke fritog mig for mange Ubehageligheder og en Masse stupide Bemærkninger. Disse Rivninger havde som sædvanlig deres Virkning paa vort Publicum; den Begeistring, der ved de første Forestillinger fulgte Handlingens fortræffelige 313 Momenter, sank snart ned til den velbekjendte slappe Dorskhed, og efter en Række af meget besøgte Forestillinger blev Fru Heiberg kjed af at spille paa et lydløst Instrument og gav Rollen af. "Den fatiguerede hende" ligesom Feneila i Den Stumme." Sml. Mit Theaterliv I, 126. Fru Heiberg fik fra Teaterdirektionen et Gratiale paa 150 Rdl. for sit Spil som Nina. - L.28. Hoftheatret: d. v. s. det nuværende Teatermuseum ved Christiansborg.

192,L.18. Andrea Krätzmer: Se Note til I, 18, 35. Hun udførte Georgettes mindre Parti i "Nina, eller den Vanvittige af Kjærlighed", men meldte sig syg til Premieren, saa Rollen maatte dubleres. - L.35. Oehlenschldgers Digt sendtes ikke Fru Heiberg i 1834. Dets Titel er: Til Fru Johanna Heiberg. Den 22. Novb. 1836. Trykt i Nytaarsgave fra danske Digtere (1837), 230-34. Sml. Oehl. XXII, 187-90. Originalen i Fru Heib. Ark. - L.36. Digteren Frederik Paludan-Müller (1809-76). De sidste Linier af Nina-Sonetten, som ikke er optaget i Carl S. Petersens Udg. af Paludan-Müllers Poet. Skrifter, citerede Digteren selv, da han mange Aar senere saa Betty Schnell (senere Fru Hennings) danse. Sml. Fr.Lange: Fr.Paludan-Müller (1899), 233. Originalen til Digtet findes i Fru Heib. Ark.

193,L.34. Kongens Fødselsdag: Den 29. Januar var Teatrets aarlige Festaften, hvor i Reglen et nyt "Geburtsdagsstykke" blev opført.

194,L.1. "Alferne", Eventyr-Komedie i 1 Akt af Heiberg, Musiken af L.Zinck, Dansen af P. Funck; opf. 1. Gang 29/1 1835. Fru Heiberg spillede deri Marie som voksen; Rollen af Marie som Barn udførtes af Balleteleven Rinda Lund.

195,L.3-196, L.14. to lange... lyriske Digte: Citater fra "Alferne" Heib. Poet. II, 66 og 68; sidste Scene: smst. 87 ff.; "Men hvis du røbed -" smst. 34; "Da maatte vi drage -": Citatet lyder hos Heiberg: "Nu maae vi drage til Østerland; - Hvor aldrig med dig vi samles kan", smst. 83; "Det er Sværmeri": smst. 54. - L.16. "Men gives der dog -": Citat fra Heibergs "Fata Morgana", 1. Akt, 1. Sc. (Heib. Poet. II. 103).

197,L.1. "Debatten i Politievennen", Vaudeville i 2 Akter af Hertz; opf. 1. Gang 3/12 1835. Fru Heiberg spillede Petrea. - L.2. Smudsblade: "Politievennen", som udkom 1798-1845, kan ikke kaldes et Smudsblad, i hvert Fald var Meningen at gavne, men Bladets Meddelelser om Mangler i Gaarde og Huse, om stinkende Rendestene og løbende Vandhaner, var ofte nærgaaende og til Ærgrelse for kbh.ske Smaaborgere. Derimod havde "Raketten", udgivet fra 1833 af M. Winther, Karakteren af et Smudsblad. - L.38. en Anmeldelse i "Fædrelandet": Artiklen er optrykt i Et Liv. 1. Udg. II, 354 ff. Hun beundrede den naive Komik, hvormed Christen Foersom levendegjorde saadanne filistrøse og biedermeieragtige Typer som Hattemageren i "Kong Salomon", Ledermann i "Recensenten og Dyret", Hørkræmmeren i "Debatten i Politievennen", Skaarup i "Sparekassen". Han gav disse og andre danske Lystspilfigurer den klassiske Form, som senere Fremstillere stræbte at gentage. Hun kaldte ham "et nationalt Talent"; for hendes Modstander, F. L. Høedt, var han "et Eksempel paa instinktiv Genialitet". Sml. Biogr.

314

Leks. VII, 129 ff. Han var en Prototype for den borgerlige danske Scenekunstner.

198,L.14. "Guldkorset"., Lystspil i 2 Akter af Mélesville og Brazier (Cathérine), oversat af Heiberg, Musiken af L.Zinck; opf. 1. Gang 4/3 1836. Her udførte Fru Heiberg Charlottes Rolle. - L.27. Citat fra Goethes Epigram-Samling "Vier Jahreszeiten", Sommer Nr. 35-36 (Goethe. I, 281). - L.31. "Sparekassen eller Naar Enden er god, er Alting godt", Lystspil i 3 Akter af Hertz, opf. 1. Gang 26/5 1836. Heri spillede Fru Heiberg Antonie, en af de Roller, hvori Hertz - ligesom i "Debatten" og "Den eneste Feil" - benyttede og byggede paa hendes Lune og Sans for det borgerlige i poetisk Belysning.

199,L.4. Ogsaa hos Publikum forfeilede Stykket sin Virkning: Grunden til, at "Sparekassen" ikke straks opnaaede den Sukces, som siden med Rette blev dette klassiske Lystspil til Del, var den, at Komedien havde Premiere 26/5, altsaa paa Sæsonens daarligste Tidspunkt, og den skulde tilmed konkurrere med saadanne letfængende Nyheder som "Nei" og "Capriciosa". Men der var ingen syvaarig Pause i Opførelserne, som Fru Heiberg skriver, før C. Foersom døde i Efteraaret 1850, og da var "Sparekassen" forlængst en almenyndet Komedie. Den fik en daarlig Start, men gaves dog næsten hver Sæson, og ved Stykkets indre Værdi og den udmærkede Udførelse steg Opførelsesantallet til 200 Gange i vore Dage. Blandt de 42 Skuespil, Hertz fik opført, naaede intet andet et lignende anseligt Tal. - L.31-35. Scenen med Adolf og Jansine: 1. Akt, 3. Sc. (Hertz. VII, 165); Scenen med Nicolai: 1. Akt 4. Sc. (smst. 170).

200,L.2. min Efterfølger i Rollen: En ubetydelig Skuespillerinde, Marie Eidrup, overtog 1850 Antonies Rolle efter Fru Heiberg, og nogen Sammenligning var derfor ikke mulig. Efter at Fru Heiberg i 1850erne havde skrevet herom i sit MS (IA), kom der nyere Fremstillerinder, Fruerne Hennings og Bloch, som begge fik baade den borgerlige Lyrik og Poesien med i deres Spil. De svingede imellem Graad og Smil, var søsterlige i Følelsen over for Elskeren og levede i Stykkets Milieu: Voldenes By og Tiden for Købkes Maleri. - L.6. "Nei", Vaudeville i 1 Akt af Heiberg, opf. 1. Gang 1/6 1836. Fru Heiberg spillede deri Sophie, den Vaudevillerolle, hun udførte længst ned i Tiden, senest 31/5 1863, da hun var 51 Aar. Samtiden beundrede især hendes mange Variationer i Udtalen af Ordet Nej. - Om Stykkets Motiv, som forekommer i mange Landes Litteratur, sml. Kr. Nyrop: Nej. Et Motivs Historie (1891). Han kommer til det Resultat, at Heiberg formentlig har laant Ideen fra en tysk, temmelig middelmaadig Dramatiker v. Barneckows Lystspil "Nein", der fra 1815 opførtes i Tyskland. "Men af det tarvelige tyske dusinstykke skabte han perlen i den danske vaudevilledigtning, og således bliver hans ære, om muligt, endnu større, end hvis han selv havde opfundet æmnet". (Nyrop S. 115). Kontorchef Marc. Kalckar har gjort opmærksom paa, at Nejmotivet findes i en Samling "L'Elite des Contes du Sieur d'Ouville", trykt 1644. Nyrop synes ikke at have kendt Fortællingen deri, "D'une jeune Demoiselle 315 nouvellement mariée", hvis galante Pointe med de uventede Konsekvenser af paatvungen Nejsigning kan have været i Heibergs Erindring, da hans Frue bad ham skrive en Vaudeville med dette Emne. Sml. Karl Mantzius: Nej-Motivet paa Engelsk. Dania V (1898), 1-16. - L.7. I Heibergs Breve til Faderen tales jævnligt om et Besøg i Paris. I 1833 tog Fru Heiberg fornyet Undervisning i Fransk med Henblik herpaa. Se Heib. Familiebreve, S. 48, 65, 70 og 75; sml. II, 225, 31 f. - L.9. levede af en Pension: 1802 fik P. A.Heiberg Ansættelse i det franske Udenrigsministerium, hvor han avancerede til Bureauchef. Ved sin Afsked 1817 fik han 3000 fres. i Pension. Sml. P. A. Heiberg: Erindringer af min Vandel i Frankrig. Christiania (1830), 308. - L.15. Brevene til Sønnen foreligger ikke. Se Heib. Familiebreve, S. IV. - L.18. jeg aldrig havde benyttet: Fru Heiberg har glemt, at Sommerforestillingen 19/6 1832 blev givet til Indtægt for hende.

201,L.18. Sommerforestilling: Forestillingen til Indtægt for Fru Heiberg blev givet 1/6 1836; i Heibergs Drama "Nina, eller den Vanvittige af Kjærlighed" spillede hun den Aften første Gang Titelrollen, og dernæst gaves "Nei", som først var blevet indleveret 21/5 s. A. Forestillingen varede fra Kl. 7 til 12. "Der hører vistnok noget til en hed Sommerdag at holde os Danske ved godt Humør i saa lang Tid", skrev Fr. Læssøe til Andræ, "men det lykkedes dem fortræffeligt... Publikum var hele Aftenen begeistret, og det var ganske snurrigt at see den Veltilfredshed og det gode Lune, hvormed Folk forlod Huset Kl. 12 og ønskede hinanden en god Morgen. Det hele Publikum blev ligesom et sluttet Selskab, hele den øvrige By var jo i dyb Søvn. Det var en Sjeldenhed i det gode ærlige Kjøbenhavn at see saadan en Flok Nattesværmere af Herrer og Damer. Jeg morede mig ved at følge efter ned ad Østergade og Vimmelskaftet og see de forskrækkede Vægtere komme frem som opskræmmede Natugler". Sml. P. Andræ: C. G. Andræ I, 179 f. - L.21. samlede Skrifter: Første Udg. af Heibergs Saml. Skrifter begyndte at udkomme 1833. Digtet til Nina findes i Bind V (1835). Det blev optaget i Heib. Poet. III, 178. - L.36. Emilie Bigottini (1785-1858), berømt fransk Solodanserinde, første Fremstillerinde af Titelrollen i Balletten "Nina ou la Folie par amour". Heiberg skrev sit Drama over Emnet i Paris 1820; hun forlod Scenen 1823. Bournonville kaldte hende..den største mimiske Solodanserinde, jeg har kendt". Sml. Mit Theaterliv 1,29. III, l, 31.

202,L.8. noget af det Fortrinligste: Phister har godkendt Fru Heibergs Bedømmelse. I "Det nyere Lystspil i Frankrig og Danmark" (1858, 201) skrev P. L.Møller: "Det er tvivlsomt, om Klokkerens fortræffelige Figur mest er at tilskrive Forfatteren eller den udmærkede Skuespiller, der fremstiller den". I Halvtredserne, da Forholdet mellem Phister og Heibergs var meget spændt, morede det Phister hver Aften at finde paa nye Betoninger af Repliken: "Naa, saa De kender ikke Per Paars!" for derved at faa Fruen til at le eller i alt Fald at bekæmpe den frembrydende Latter, da hun ikke vilde have, det skulde se ud som en Hyldest til ham. Sml. O. Zinck: J. L.Phister. (1896), 86. - L.12. indtil jeg ved min Bortgang fra Theatret indtil videre standsede316Opførelsen af "Nei". Her husker Fru Heiberg fejl. Allerede 8/10 1865, Aaret efter hendes Afgang, genopførtes "Nei" og holdtes stadig paa Repertoiret indtil Phisters Afsked i 1873; fra 1881 stod Vaudevillen atter paa Plakaten; indtil 1923 var den opført 287 Gange. Den genoptoges 1942. - L.19. Slutningscouplettet: "Nei", 13. Sc. (Heib. Poet. VII, 328). - L.23. Reise til Paris: Heiberg havde i en Ansøgning af 21/1 1836 anmodet om en Rejseunderstøttelse til sin Hustru, "ikke fordi hun skulde vinde ved at optage de berømteste udenlandske Skuespillerinders individuelle eller nationale Eiendommeligheder - Ingen, der selv kan opfinde, vil gjøre sig til Efterligner af Andre - men upaatvivleligt er det, at et udvidet Bekjendtskab til de forskellige Landes forskjellige Anskuelser og Frembringelser i hvilkensomhelst Kunst udvider dens Dyrkeres Synskreds og meddeler en Rigdom af Stof til fremtidig Eftertanke og Benyttelse". Ogsaa til sig selv søgte han Rejseunderstøttelse, dels for at kunne ledsage sin Hustru, dels for at erhverve saadanne Nyheder, der kunde have Intersse for vort Teater. Kongen resolverede 16/2 1836, at Fru Heiberg skulde have 600 Rdl. foruden Indtægten af den tidligere nævnte Sommerforestilling. Heiberg modtog ingen Hjælp fra Teaterkassen, men Kongen vilde afgive sin nærmere Bestemmelse om en Understøttelse af en anden Kasse (Teaterark. Kgl. Res. 1836. (R. A.)). Paa Nedrejsen besøgtes Berlin og Weimar, hvor der hvilede "en hellig Tradition af Goethes Indflydelse paa Theatret" (sml. Var. til III, 69, 21). 5/7 ankom Ægteparret til Paris og tog Bolig i Rue de Richelieu. I et Brev til Teaterdir., dat. Paris 12/8 1836, takkede Heiberg for Hjælpen og skildrede Teaterforholdene. Det var hans Hovedindtryk, at i de fjorten Aar, siden han sidst studerede i Paris, var det kbh.ske Teater gaaet frem og det parisiske tilbage. Dette gjaldt dog ikke Operaen og kun delvis Balletten. Sml. Literatur og Kritik IV. (1890), 453-59. P.Andræ: C.G.Andræ I, 176-88. Heibergs Brev til Faderen 3/9 1836 og Fru Gyllembourgs Breve til Sønnen og Svigerdatteren 9/6-23/8 1836 (Heib. Familiebreve, S. 78 f; 138-199).

203,L.36. nærer en større Agtelse for: Om de ægteskabelige Kampe mellem Heibergs Forældre sml. P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg ved Johanne Luise Heiberg, 3. Udg. (1883). Sml. Var. til I, 200, 16.

204,L.1. Tilladelse... til at vende tilbage: Om P.A.Heibergs Ansøgninger kort efter Landsforvisningen om at vende tilbage af Hensyn til sin Søns Opdragelse sml. P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg ved Johanne Luise Heiberg, 3. Udg. (1883), 201 f. Siden appellerede han ikke til Frederik VIs Naade. - L.14. Den franske Konge Ludvig Philip (1773-1850) regerede 1830-48. - L.29. ikke faa Skuespil: P. A. Heiberg havde faaet 9 dramatiske Arbejder opført paa Det kgl. Teater; hyppigst, 49 Gange, gaves Syngestykket "Indtoget" fra 1793, men hans Skuespil var, da Fru Heiberg talte med ham, udgaaet af Repertoiret. Først ved Heiberg-Festforestillingen i 1891 genopførtes "Chinafarerne".

205,L.8. Mile. Mars; se Note til I, 185, 14. Hun var 58 Aar, da Fru Heiberg saa hende. Andræ, som ogsaa var i Teatret, kunde dog ikke "lade 317 være med at finde hende for gammel". Sml. P. Andræ: C. G. Andræ II, 47.

206,L.20. Fra 1819-22 opholdt Heiberg sig i Paris hos sin Fader. De boede i et Hotel garni Nr. 7 Rue Dauphin, der førte fra Rue St. Honoré ned til Seinen. Om deres Samliv skrev H.N.Clausen: "Det var smukt at være Vidne til, med hvilken Finhed Sønnen vidste at omgaas med den vanskelige Fader". Sml. Optegnelser om mit Levned I. (1877), 99. H. Schwanenflügel: P. A. Heiberg (1891), 566-70. Heib. Familiebreve, S. II. - L.27. Den i Stockholm fødte, verdensberømte Danserinde Marie Taglioni (1804-84), for hvem hendes Fader, Danseren Filippo Taglioni (1777-1871) sammen med Sangeren Nourrit skrev Balletten "Sylfiden", der gav hende Lejlighed til at udfolde alle de Fortrin, som udmærkede hendes sjælfulde og kyske Kunst. Under sit Ophold i Paris dansede Bournonville flere Gange med hende; "hun løftede en fra Jorden med sig", fortæller han; "man kunde græde ved hendes dejlige Dans, jeg saa Terpsiehore aabenbaret i hendes Person". Han uddannede sin Elev Lucile Grahn efter det taglioniske Ideal. Sml. Mit Theaterliv I. (1848), 76. Heiberg mente, at man med Rette kunde kalde Marie Taglioni "den eneste sande Dandserinde i Verden". Navnlig beundrede han "den poetiske Følelse, hvoraf hun synes gjennemtrængt, og hvoraf hendes Fremstillinger bære Præg". Sml. Literatur og Kritik IV (1890), 458. - L.27. Den verdensberømte østrigske Danserinde Fanny Elssler (1810-84), sansepirrende og æggende i sin virtuose Kunst, en Modsætning til Taglionis jomfruelige Ynde. Hun var "Hurtigheden og Livligheden selv", fortæller Bournonville; "uden betydelig Aplomb eller Elevation havde hun fremfor Alt en Rigdom af smaa nydelige Trin, som hun ledsagede med et Skælmeri, der satte alle Hjerter i Bevægelse". Sml. Mit Theaterliv I. (1848), 77. - L.28. "Le diable boiteux": Ballet, hvis Program Nourrit byggede over Lesages berømte Roman. Bournonville bearbejdede ikke "Haltefanden" for vort Teater.

207,L.3. Hendes Arme vare tynde og altfor lange: Samtidige Billeder af Marie Taglioni giver Fru Heiberg Ret i denne Betragtning. Sml. The Romantic Ballet in Litographs of the Time. (London 1938). - L.8. "Sylphiden": Fru Heiberg fremsætter her en Opfattelse, som ofte er kommet til Orde i Samtiden, og som er gentaget i Nutiden, nemlig at Bournonville har plagieret den franske Sylfide. Herimod protesterede han selv. Han har til sin Ballet benyttet Nourrits Program, men Koreografien er hans eget Værk. "Dansen, Mimiken, Grupperingen og en højst forskellig Opfatning af Karaktererne ere af mig". Musiken var heller ikke fransk, men af Herman Løvenskiold. "Hvis Taglioni vilde glæde vor Scene med sit ubeskrivelige Talent, maatte hun enten indstudere en ny Rolle eller vi en ny Ballet". Sml. Kbhpost 15/12 1836; Mit Theaterliv I. (1848), 134.

208,L.27. man forbitrer begge en rolig Nyden: Rivningerne mellem de to Danserinders Beundrere ytrede sig ofte stormende. Bag Fru Heibergs Skildring af deres Stilling i Offentligheden laa hendes personlige Erfaringer om Sammenligningerne mellem hendes egen og Anna Nielsens Kunst.

318

209,L.12. I Anledning af Christian VIIIs Kroning optraadte ved otte Forestillinger i Juni og Juli 1840 et spansk Danserpar, Dolores Serral og Mariano Camprubé, paa Det kgl. Teater; deres Naturdans vakte Bournonvilles "Forstaaelse af en ganske ny Verden af Karakterdanse", der gav sig Udtryk i hans Komposition,,La Ventana". Sml. Theaterliv og Erindringer (1865), 78; E. Gigas: Spansk Dans i Danmark i Vor Fortid, Dec. 1916. - L.17. holde disse Extravagancer borte: Fru Heibergs Opfattelse af Balletkunsten falder sammen med Bournonvilles, saaledes som han har givet den Udtryk i sin "Choreographiske Troesbekjendelse" i Theaterliv og Erindringer (1865), 3 f. - L.19. hendes Søster: Therese Elssler (1808-78), var ikke en saa betydelig Kunstnerinde som Søsteren. Paa Grund af sin høje Skikkelse og sin maskuline Kraft optraadte hun ofte i Mandsdragt. Bournonville tvivlede paa, at hun vilde have faaet Engagement, hvis hun ikke var blevet Teatrene paatvunget som Søsterens obligate Meddanser. Sml. Mit Theaterliv I (1848), 78. - L.23. Fanny Elsslers Cachucha: Hun indførte den spanske Folkedans paa Scenen i Balletten "Le diable boiteux" og skaffede den Verdensberømmelse. Fremragende Danserinder omkring i Landene kopierede overalt hendes Cachucha. I Kbh. blev Dansen første Gang indlagt i Aubers Syngestykke "Fiorella" (1838) og danset af Lucile Grahn, der siden udførte den som Solonummer. - L.26. den kunstige Dans: Denne Udtalelse harmonerer ikke med Thorvaldsens Forstaaelse af Bournonvilles Kunst; han kaldte for Eks. i et Brev "Toreadoren" "den skønneste Ballet, han nogensinde havde set". Sml. Charlotte Bournonville: Erindringer (1903), 274 f. Trods Aldersforskellen var Thorvaldsen og Bournonville personlige Venner, og da Mesteren var død, tilbød Bournonville at udføre en Sørgedans foran Kisten, naar den førtes fra Charlottenborg til Frue Kirke, et Tilbud, som blev afslaaet, da man frygtede, at Dansen skulde virke mod sin Hensigt. Sml. Neiiendam: Mennesker bag Masker (1931), 105.

210,L.12. Teologisk Professor og fra 1854 Biskop over Sjællands Stift Hans Lassen Martensen (1808-84). Han har i Af mit Levnet I (1882), 216-27 udførligt skildret Mødet med Ægteparret Heiberg i Paris. - L.17. Den tyske Filosof G.Wilhelm F. Hegel (1770-1831); sml. Martensen smst. 218. Arildsen: Biskop H. L.Martensen I (1932), Reg. - L.21. Véfour: kendt Restaurant i Palais royal. "Vi spiste fortræffeligt", fortæller Martensen, "og Heiberg sparede ikke Champagnen". Sml. Martensen smst. 220. - L.25. forskjellige Afhandlinger: I Heib. Pros. VII findes "Macbeth", "Hamlet" og "Richard III" behandlet. Artiklerne er Optryk fra Kbh. flyv. Post 1827-28. Heiberg mente, at Beundringen for Shakespeare trængte til betydelige Indskrænkninger. "Ikke blot fremhævede han det Svulstige, der ofte findes i hans Diction, og hvorved han har betalt en Tribut til sin Tidsalder; han fremhævede ogsaa den Mangel af Motivering, de store Spring, der ofte findes i hans Stykker, hvor han alt for udelukkende synes at have lagt an paa de effectgjørende Steder. Han fremhævede ogsaa det Uklare og Taagede i flere af hans Figurer...". Se Martensen smst. 220 f. Sml. F. Schyberg: 319 Dansk Teaterkritik (1937), 177-81. - L.34. Herman von Bremenfeld: Allusion til Holbergs "Den politiske Kandestøber" 5. Akt, 2. Sc. (Holb. I. 73). - L.35. Bygningerne med Buegange og talrige Butikker uden om Palais royals Have blev bygget fra 1781. - L.40. "Den Plet af Jord -": Fri Gengivelse af Thaarups Digt "Fødelands-Kjerlighed", der begynder:

Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme
Steeg første Gang fra spæde Bryst.
Thaarup. Efterladte poetiske Skrifter (1822), 342.

211,L.3. "Jeg gik mig ud -": Fri Gengivelse af Grundtvigs Digt "Sommer-Dagen", 1. Strofe (Grundtvig. Poetiske Skrifter VI (1885), 359). - L.13. De andre Danske: Martensen boede i Paris sammen med Andræ og den senere Lektor i Fransk ved Universitetet og Politiker Vilhelm Bjerring samt Juristen, senere Professor ved Universitetet Frederik Bornemann. Sml. Martensen, smst. I, 217 og 226. - L.32. paa Jernbanestationen: Paris var i 1836 uden Jernbaneforbindelser af nogen Art. Heibergs rejste med Dampbaad fra Paris til Le Havre. Se G. Stürmer: Geschichte der Eisenbahnen (1872) og Heib. Familiebreve, S. 78 ff., 199.

212,L.16. Andræ har senere fortalt: Sml. P. Andræs Korrektiv hertil i C. G. Andræ I, 188, hvori det paa Grundlag af Andræs Dagbog oplyses, at det ikke var "næste Dag, men først den følgende Dag, 19. August", P. A. Heiberg til Andræ udtalte sin Ængstelse for Vejret og ikke saa stærkt, som Fru Heiberg fortæller.

213,L.13. sidste Gang, vi mødtes: P. A. Heiberg døde i Paris 30/4 1841. Han boede da i Hotel du Havre, Nr. 29, Rue croix des petits champs i Værelset Nr. 6 paa anden Etage. Dødsfaldet meldtes Heiberg af Hotellets Vært. Den danske Generalkonsul Delong besørgede Begravelsen paa Montmartre Kirkegaarden og tog sig af Boet, som blev solgt ved Auktion; dets væsentligste Bestanddel var ca. 300 Bind Bøger, som indbragte 350 frcs. Heiberg formede Ordene paa Gravstenen: "Danske eller norske Vandrer, som besøger dette fremmede Sted, dvæl et Øieblik ved Din Landsmands Grav. Her hviler Peter Andreas Heiberg, født i Vordingborg den 16. November 1758, død i Paris den 30. April 1841. Hans Skiæbne er Dig bekiendt". Se Breve i Heib. Ark.; Heib. Familiebreve S. 57. C. Otto: Pennetegninger, Tilskueren 1929. II, 278-81; Danske i Paris, red. af Franz v. Jessen I (1936), 468 ff. med Fotografi af Gravstenen med dens danske og franske Indskrift. - L.18. hvad der var oversat af Shakespeare: Peter Foersoms Oversættelse af Shakespeare begyndte at udkomme 1807 og fortsattes efter hans Død (1817) af Heibergs Ven Kommandør P. F. Wulff (se Note til I, 53, 26), som sluttede den 1825. Udgaven omfattede 9 Bind. - L.26. to Stykker: Heiberg bragte ikke to, men 22 dramatiske Arbejder hjem fra Paris, og deriblandt var nogle, som blev til stor Gavn for Teatret, for Eks. "Statsmand og Borger" (Bertrand et Raton), som han kaldte "et af Scribes vittigste Stykker", og hvorom han gav den Oplysning, at Forfatteren i Hovedrollen havde tegnet et Portræt af 320 Talleyrand. Sml. Brev af 8/9 1836 fra Heiberg til Teaterdirektionen. (Indkomne Breve. R.A.). - "En Criminalproces", Lystspil i 3 Akter af Rosier (Un proces criminel), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 11/5 1837. Fru Heiberg udførte deri ikke Grevinden, men en ung adelig Dame ved Navn Clara, som det morede hende at genspille, Aaret før hun forlod Teatret. - L.27. "Farinelli", Lystspil i 3 Akter af de Forge, St. Georges og Leuven, oversat af Heiberg, med Sange og Kor til Musik af forskellige Komponister; opf. 1. Gang 16/10 1837. Heri spillede Fru Heiberg Skuespillerinden Preciosa, Farinellis Kæreste. Stykket gjorde stor Lykke.

214, L.5. "Den lille Skuespiller", Lystspil i 5 Akter af Oehlenschläger; opf. 1. Gang 21/1 1837. Digteren benyttede her som flere andre af Samtidens Dramatikere Fru Heibergs Evne til at spille unge Mandsroller; hun var Ynglingen Frederik Schröder, den senere berømte tyske Skuespiller, men hun kunde ikke redde det svage Stykke, som, skønt Lystspil, manglede Komik; det faldt, og et Forsøg, som Oehlenschläger efter Premieren gjorde paa at forandre og forkorte Stykket fra 5 til 4 Akter, hjalp ikke paa Resultatet. - L.13. en spændt Fod: sml. Note til I, 180, 7. - L.24. Brevet er i Fru Heib. Ark.

216,L.17. "Svend Dy rings Huus", romantisk Tragedie i 4 Akter af Hertz med Musik af Henrik Rung; opf. 1. Gang 15/3 1837. Fru Heiberg spillede Stykkets interessanteste Figur, Ragnhild, med det splittede Sind, en Prøvesten for dansk dæmonisk Skuespilkunst. Sml. I, 228 f. Den var en af hendes Hovedroller i det nationale Repertoire, og hun udførte den 34 Gange, senest 1851. Stykket er (indtil 1917) spillet 129 Gange paa Det kgl. Teater, siden paa Skolescenen, og endv. i Norge, Sverige, Tyskland.

217,L.5. "O Ragnhild -": Citat fra 1. Akt, 6. Sc. (Hertz. VI, 27). - L.31. Alle Rollerne: Rollerne i "Svend Dyrings Huus" er fra Forfatterens Side karakteriserede som staaende i Modsætningsforhold til hinanden. Censor C. Molbech forstod ved Bedømmelsen, at de fordrede "en høi Grad af Omsorg, Nøiagtighed, Liv og Kraft hos de Spillende, hvilket Alt man vil finde hos Ragnhild (Fru Heiberg), hvormeget deraf hos de Øvrige - maa Tiden vise". N. P. Nielsen (Svend Dyring), Henriette Jørgensen (Fru Guldborg), Fru Holst (Regisse), Wilh. Holst (Ridder Stig), C. N. Rosenkilde (Byrge) og især Anna Nielsen (Fru Helvig) var i deres Spil paa Højde med Digtningen. Om Stykkets Fremkomst sml. Ude og Hjemme Nr. 313 30/9 1883. - L.40. Stykkets Slutningsscene: 4. Akt, 10. Sc. (Hertz. VI, 170-71).

219,L.14. en af de Smaapiger: Da Fru Heiberg arrangerede denne Julefest, var hun kun 24 Aar. Meddelelsen kan tyde paa, at hun allerede paa dette Tidspunkt længtes efter Børn. Sml. II, 9 ff. med Varianter. - L.19. Martensen... hørte tilsidst til vor stadige Omgang: se Note til I, 210, 12. Han har i Af mit Levnet II, 24-39 givet en Skildring af sit Forhold til det Heibergske Hus: "Der gives vistnok faa Mennesker", skriver han, "som i den Grad ere perfectible som hun". Siden sagde han engang til hende efter en alvorlig Samtale: "Ja, tænk for mig og vær min Sjælesørger". Sml. Krieger 321 II, 8. - L.27. vide Besked om Guds Ord: Martensen skriver: "Hun sluttede sig med Kærlighed til Mynster, der ogsaa personlig satte hende højt, og hun forstod at vurdere hans Betragtninger. Mig hørte hun ofte prædike, og jeg har om mine Prædikener havt Samtaler med hende, der baade have været mig belærende og opbyggelige". Sml. Af mit Levnet II, 34; Et Liv. I, 277, 27 og 277, 39 med Noter. - L.35. Læsehuller: "De bestode deri, at vi skiftedes til at forelæse Digterværker eller andre Værker af almeeninteressant Indhold", fortæller Martensen. Arbejder af Goethe, Schiller, Galderen blev, som Heiberg udtrykte det, i Løbet af Vinteren "danset igennem". Martensen mindedes Heibergs Forelæsning af "Tasso" som det ypperste. Efter Oplæsningen diskuterede man Stykkets poetiske Værd og Muligheden for dets Opførelse. Fru Heiberg læste en Aften Heibergs "Psyche", Andræ en naturvidenskabelig Afhandling, Martensen en Fortælling af Kleist, Paulli en af Gozzis Maskekomedier. Sml. P. Andræ: C. G. Andræ I, 193 f. Martensen: Af mit Levnet II, 27 f. At Læseballerne fortsattes længere end et Par Vintre, fremgaar af flg. Skrivelse med Heibergs Haand (i Martensens Arkiv, N. k. S. 3451, 4°).

Circulaire
til
Deres Højærværdigheder:
Hr. Hof- og Slotspræst Paulli, for Tiden Ridder af Dannebroge,
Hr. Professor Dr. theol. Martensen, med Tiden Commandeur af Dannebroge samt Ridder af den preussiske røde Ørns fjerde Classe.
Vee! Vee! Vee!
Men jeg troede, det var en Aftale, at her ikke blev Læsebal før efter nærmere Tilsigelse.
Capitainen kom ikke, hvilket taler for Rigtigheden af min Tro, skjøndt jeg ganske underkaster denne Deres Højærværdigheders Bedømmelse.
At Ingen modtoges i Onsdags, skete forresten af menneskekjærlige Grunde, som dog Hensyn til den æsthetiske Moral forbyder mig at fremstille i Sort paa Hvidt.
Men vort Opraab, om at komme Dagen efter, blev foragtet.
Vee! Vee! Vee!
Af nærværende Circulaire er taget 2 Exemplarer, for at Ingen af Deres 2 Høiærværdigheder skal uleiliges med at besørge Circulationen.
København den 14 Januar 1842.
Under min Haands Underskrift:
Læseballets Præses .

L.37. Præst ved Helligaandskirken, senere kgl. Konfessionarius og Stiftprovst J. H. V. Paulli (1809-65). -L.40. Fru Gyllembourgs anonyme Noveller udkom fra 1828 i Heibergs Kbh. flyv. Post; 1833-34 udgav han dem i tre 322 Bind. Hun fortsatte sit Forfatterskab, som Poul Møller dog havde gennemskuet, til tolv Bind.

220,L.1-3. Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851); hans Hustru var Inger Birgitte, f. Ballum (1789-1875). - Juristen Anders Sandøe Ørsted (1778-1860); Professor i klassisk Filologi Johan Nicolai Madvig (1804- 86). - L.5. Det var ikke saa let for Fru Heiberg at opgive sin Lyst til at komme paa Bal. Engang fik hun dog Heibergs Tilladelse. Men hendes Nærværelse fratog de dansende Herrer Lysten til at inklinere. Hun var blevet for meget Gudebillede og maatte tage hjem med uforrettet Sag. Med Vemod fortalte hun siden denne Oplevelse. Sml. Clara Bergsøe: Johanne Luise Heiberg (1896), 133. - L.12. "Naar du kun -": Citat fra 12. Sc. af "Seer jer i Speil" (Heib. Poet. XI, 113). - L.15. en Klud af Overanstrengelse: Fru Heiberg spillede i disse Aar en halv Snes nye Roller i hver Sæson foruden sit løbende Repertoire. Særlig anstrengende var Teateraarene 1833-34 med 15 nye Roller, medens Sæsonen 1836-37 kun bragte hende 9, de 3 endog i Sommerforestillingerne. Som Opmuntring fik hun 1837 300 Rdl. "for hendes udmærkede Kunstværd og Vigtigheden af hendes Præstationer" (Teaterark. (R.A.)). - L.25. "Fata Morgana", Eventyr-Komedie i 5 Akter af Heiberg; opf. 1. Gang 29/1 1838. Hans Frue udførte Titelrollen, Illusionernes Dronning. Stykket blev skrevet i en Fart. 30/11 1837 svarede han paa Teaterdir.s Opfordring om at skrive et Skuespil i Anl. af Frederik VIs 70-Aarsdag to Maaneder senere: "Tiden vil være tilstrækkelig, naar, efter en detailleret Plan, som maatte finde Directionens Bifald, Digtning, Musik-Composition og TheaterArrangement samtidigen gaar Haand i Haand med hverandre, uden at det Ene behøver at vente paa det Andet. Paa denne Maade har jeg skrevet "Elverhøi" og flere Leiligheds-Arbejder, hvoriblandt ogsaa "Alferne", som jeg først begyndte den 3. Januar. Nærværende Stykke vil imidlertid ikke kunne opsættes saalænge, da det rimeligviis skal udfylde en Aftens Forestilling". Det er rigtigt, hvad Fru Heiberg skriver, at "Fata Morgana" var alt for stærkt paavirket af Heibergs filosofiske Studier; Stykket udgik af Repertoiret efter fem Opførelser, og det hjalp ikke, at Martensen ilede sin Ven til Hjælp ved at prise Stykket som Repræsentant for en ny, spekulativ Art af sceniske Kunstværker. Sml. Maanedsskr. f. Litteratur XIX (1838), 361-97. Som Tak for en Gratifikation paa 400 Rdl. skrev Heiberg 16/2 1838, at han "var særlig glad for det, en saadan Gave forudsætter: Directionens selvstændige Erkjendelse af Arbeidets poetiske Værdi, tiltrods for de afvigende Meninger, som i denne Henseende finder Sted hos en Deel af Publicum". (Indkomne Breve til Teaterdirektionen 1837-38, R. A.). - L.30. philosophiske Studier: Efter sin filosofiske Arbejder "Grundtræk til Philosophiens Philosophi" og "Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid" udgav Heiberg 1837-38 "Perseus"; sml. I, 50, 16 og Noten.

221,L.27. "Syvsoverdag", romantisk Komedie i 3 Akter af Heiberg, Musiken af J. P. E. Hartmann (1805-1900); opf. 1. Gang 1/7 1840 i Anledning af Christian VIIIs Kroning. Da "Fata Morgana" var faldet, skrev Heiberg, at 323 han haabede, "snart at faa Lejlighed til at skrive et nyt Skuespil, der ved sin større Popularitet kunde erstatte de ved "Fata Morgana" gjorte Bekostninger". 27/7 1838 begyndte han at udarbejde sin Plan, men var nødt til at gaa langsomt til Værks. Først 19/6 1840 indsendte han Rollebesætningen til "Syvsoverdag" - intet Under derfor, at Opførelsen prægedes af Usikkerhed. Heiberg skildrede den unge Georg Buntzen som Balthazar (Phister) og skrev Annas Rolle for sin Frue, og hvor omsorgsfuldt han værnede om hendes Interesser, kan ses af et Brev til J. P. E. Hartmann, dat. 4/6 1840; han beder deri Komponisten erindre, at hendes Stemme nærmer sig meget til Alt: "Lad hende derfor ikke gaa høiere end til e, og det endda ikke for hyppigt. Hvad hun ogsaa er meget bange for, er at synge, naar et blæsende Instrument ledsager hendes Stemme med Melodien. Hun synger bedst i b-Tonearter; jo flere b'er, jo bedre". Endnu 18/6 var Hartmann ikke færdig med Musiken, og Heiberg bad ham da begrænse sin Medvirken, for at Stykket ikke skulde "træde for meget over paa Operaens Enemærker". Sml. Torben Krogh i Nationaltid.s Kronik 26/7 1941. Den ogsaa fra Maskineriets Side ufærdige Opførelse af "Syvsoverdag" faldt, og Stykket gaves kun 5 Gange. 1872 iscenesatte Fru Heiberg det og skaffede det en fortjent Oprejsning. Indtil 1905 er "Syvsoverdag" opført 81 Gange paa Det kgl. Teater; Stykket er ogsaa opført paa Skolescenen. - L.37. det er min Tro: Fru Heiberg oplevede ikke at se sin gode Tro til "Fata Morgana" retfærdiggjort. Stykket genopførtes 8/4 1896 i hendes efterladte Bearbejdelse, men faldt atter, trods P. Heises ikke tidligere anvendte Musik, og skønt Dekorations- og Maskinvæsen nu stod paa et Standpunkt, der ikke kunde sammenlignes med den mangelfulde Opførelse i 1838.

222,L.3. i Tyskland: "Fata Morgana" udkom 1844 paa Tysk i Heibergs Ausgew. dram. Schriften II, og da Stykket er paavirket af Hegels Filosofi, vakte det Opmærksomhed i Tyskland. - L.10. "Fyrste og Page", Skuespil i 3 Akter af Paludan-Müller; opf. 1. Gang 3/5 1838. Fru Heiberg udførte deri Pagen Felix' Rolle. Da Paludan-Müller 14/12 1837 indleverede Stykket, haabede han, at Teaterdirektionen "i denne Digtning vilde erkjende en større dramatisk Konstudvikling i Relation til hans forrige Skuespil "Kjærlighed ved Hoffet"" (Indkomne Breve, R. A.). Deri saa han fejl; det var som Skuespil ringere og opførtes kun 2 Gange. - L.27. Ryge... havde været Læge: 1805 blev Ryge cand. med., og Aaret efter tog han Doktorgraden i Kiel. 1807 udnævntes han til Fysikus i Flensborg By og Bredsted Amt. Da han var blevet kgl. Skuespiller, var det ikke ualmindeligt, at hans Kolleger konsulerede ham. Endnu 1841 klagede han til Sundhedskollegiet, fordi hans Navn ikke var anført paa Fortegnelsen over Kbh.s autoriserede Læger. Kollegiet lovede, at det skulde ske i Fremtiden, men betvivlede iøvrigt ikke, at Apotekerne vilde udlevere den Medicin, han ordinerede. Sml. E.Agerholm: Dr. Ryge. (1913), 35. - L.30. anstrengende Roller: 1/6 1838 afgav Fru Heiberg 16 Skuespilroller foruden Balletfiguren Nina. Agnete i "Elverhøi" var derimellem; hun ønskede allerede dengang at spille Elisabeth, Anna Nielsens Rolle, som hun dog først fik overdraget af Heiberg i 1855.

324

223,L.23. mit Portrait: L.Aumonts Portræt af Fru Heiberg blev allerede i Begyndelsen af 1830erne litograferet af Monies, og E. Bærentzen udsendte i 1837 et andet Portræt af hende i Litografi. Men rimeligvis var det Billede, Fru Heiberg fandt i Kroerne, et af dem, som blev udsendt i Forretningsøjemed. En Parfumefabrikant benyttede hendes Portræt til Lugtepuder, et andet fandtes paa Chokoladeomslag, og en Cigarhandler anvendte det paa Papirposer med Ordene: "De skjønne Skikkelser fra Kunstens Rige, hvormed Du os saa ofte tryllet har, paa ny skal her for os fremstige, i Skyen af den duftende Cigar". Eksemplarer af disse Reklamebilleder findes i T. Mus.

225,L.8. Biskop Mynster: Om hans Forhold til Fru Heiberg sml. I, 219, 27 og 277, 27 med Noter.

226,L.34. "Sara", Syngestykke i 2 Akter, Musiken af Løvenskiold, Teksten af Mélesville, bearb. af Borgaard; opf. 1. Gang 24/5 1838. Fru Heiberg udførte Titelrollen, men kun 2 Gange. - L.35. Komponisten til den danske Udgave af "Sylfiden", Baron Herman Severin Løvenskiold (1815-70).

227,L.3. Halssvækkelse: Dr. med. Hornemann erklærede 18/8 1839, at Fru Heiberg var plaget af en "ofte tilbagevendende Halspine med almindelig Afkræftelse, Ildebefindende og enkelte tildels nervøse Tilfælde". Han tilraadede derfor en Udenlandsrejse (Kgl. Res. 1839 Teaterark. (R. A.)). Sml. Var. til I, 242, 34 og 259, 19-22. - L.27. "javre Ord": Citat fra Hertz's Digt "Hr. Peder kasted' Runer" i "Svend Dyrings Huus" (Hertz. VI, 37). - L.28. jeg fik, hvad jeg ønskede: Efter Ansøgning af 18/5 1839 fik Fru Heiberg 600 Rdl. af Finanskassen foruden af Teaterkassen en Gratifikation paa 300 Rdl., der hvert Aar blev gentaget. Hendes faste Gage var paa det Tidspunkt 1000 Rdl., den højeste Lønsats i Lighed med hvad Dr. Ryge, Rosenkilde, Phister, N.P.Nielsen og hans Hustru modtog. Da hun endnu ikke i August var blevet helbredet, bad Heiberg fra Ems i Nassau om Forlængelse af Sommerferien og et Tillæg til Understøttelsen paa 400 Rdl., hvilket Kongen bevilgede 11/8 1839. Ved Gratifikationens Udbetaling i 1840 fremhævedes det, at hun havde givet et Par af Teatrets Unge "Veiledning i den sceniske Fremstillingskunst", 5/5 1841 søgte hun (Ansøgningen var skrevet af Heiberg) et ekstraord. aarligt Gagetillæg. Hun anførte alle sine Hovedroller og kom til det Resultat, at hun gennemsnitligt udførte ni Roller i hver Sæson, altsaa en ny i hver Spillemaaned. Hun havde allerede mundtligt forebragt Christian VIII sit Ønske, og "hans huldrige Yttringer give mig det bedste Haab om dets Opfyldelse". Men Majestæten resolverede 6/6 1841, at han af principielle Grunde ikke vilde bevilge Fru Heiberg noget fast Tillæg, men derimod give hende en ny Gratifikation paa 300 Rdl., hvoraf de 100 Rdl. skulde udredes af hans Chatolkasse. (Kgl. Res. 1839-41. Teaterark. R.A.). Sml. Var. til I, 191, 5. - L.31. "Veien til Ødelæggelse", Komedie i 5 Akter af Holcroft (The road to ruin), paany oversat af Overskou; opf. 1. Gang 1794. Fru Heiberg spillede fra 3/9 1838 Sophie Freeloves Rolle. - "Livet er en Drøm", romantisk Drama i 3 Akter af P. de la Barca Calderón (1600-81), paany oversat af Sille Beyer; opf. 1. Gang 1752. Fru Heiberg spillede 325 Rosauras Rolle fra 20/11 1838. - L.32. "Kjærlighedsdrømme", Vaudeville i 2 Akter af Scribe og Delavigne (La somnambule), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 1827. Fru Heiberg, der tidligere spillede Marie, udførte fra 18/1 1839 Ernestines Rolle, som hidtil var spillet af Anna Nielsen.

228,L.18. saa godt som ude af Repertoiret: Dette er ikke overensstemmende med de faktiske Forhold. Anna Nielsen udførte i Sæsonen 1838-39 tolv Roller, deriblandt Sigrid i "Olaf den Hellige", Thora i "Hakon Jarl" og Fru Ingeborg i "Valdemar Atterdag". Men i de Skuespil, hvor Heiberg foreslog Besætningen, anvendtes hun kun sjældent. Hendes Bitterhed var derfor forstaaelig. - L.27. Slutningsscenen: 5. Akt, 10. Sc. (Sml. Hertz VI, 169).

229,L.16. Der findes ikke Breve fra Fru Heiberg til Anna Nielsen i R. A. og Det kgl. Bibl. - L.24. Brevet er i Fru Heib. Ark. - L.28. min Ret til Ernestine: Det har vel været Heiberg, "Kjærlighedsdrømme"s Oversætter, som har ønsket Rolleforandringen til Fordel for sin Hustru. - L.31. i Logen: Ligesom i det nuværende Teater havde Kunstnerinderne deres særlige Loge i den tidligere Teaterbygning. Den laa ligesom nu oven over Hofdamernes Loge.

230,L.16. Emserrejsen 1839: Se Note til I, 227, 28. Sml. Et Liv, 1. Udg. I, 530, hvoraf det fremgaar, at Rejsen til Ems gik over Nordtyskland og Amsterdam. Efter at have berejst Harzbjergene længtes Ægteparret Heiberg efter en stor By; de var blevet trætte af "den raae Bjergnatur". Sml. Heibergs Breve til Faderen 4/6 1839 og til Moderen 28/6 s. A. (Heib. Familiebreve S. 86 ff., 199 ff.). - L.18. Assessor, senere Justitiarius, Adolph L.Drewsen (1803-85), g. m. Ingeborg, f. Collin (1804-77). - L.19. Louise Lind, f. Collin (1813-98), g. m. Auditør, senere Kontorchef i Krigsministeriet W. L.Lind (1807-91).

231,L.5. Digteren Emil Aarestrup (1800-56). Dec. 1837 udkom hans "Digte", som Heiberg ikke satte Pris paa. Han optog ingen af dem i sin Antologi 1842 og nævnede ikke Aarestrups Navn i Afhandlingen om den lyriske Poesi i Danmark. Sml. Heib. Poet. IV, 405-59. "En vis Liderlighed er den eneste Gehalt i disse Poesier," mente Heiberg. Sml. P. Andræ: C. G. Andræ III, 86.

232,L.3. "Kong Christian": Melodien til Johs. Ewalds Nationalsang, der fremkom i "Fiskerne", formenes at være komponeret af Musikamatøren, Landsdommer D. L.Rogert (1742-1813). - L.13. "Danmark, deiligst Vang og Vænge", hvis Tekst skyldes Præsten Laurids Kok, blev især populær gennem P. E. Rasmussens Melodi fra 1810. - L.38. Marienbad: I Juli-August 1854 opholdt Fru Heiberg sig paa Kur i Marienbad. Sml. II, 304-08 og Heib. Hjem, 146-229.

233,L.7. Charlotte v. Hagn (1809-91) var en af Tysklands berømte Lystspilskuespillerinder, udgaaet fra München, ansat ved Statsteatret i Berlin og Gæst bl. a. paa Burgtheater i Wien. Hun blev hyldet overalt ikke alene for sin blændende Skønhed, men for sit Vid og Lune, der var mere fransk end tysk betonet. 1846 giftede hun sig med en adelig Godsejer og trak sig tilbage fra 326 Scenen. Til Fru Heibergs Kritik af hende kan føjes, at iflg. et Brev fra Heiberg, omgav "de to Prindser af Glücksborg", som han benævner dem, sig med hende. Sml. I11. Tid. 7/2 1892, 229. - L.20. Prins Christian af Glyksborg, senere Kong Christian IX (1818-1906). H. P. Holst har i Digtet "Nummer 3 i Brogaden" benyttet Situationen fra Ems under Prinsens Besøg. Sml. Udv. Skrifter I (1887), 268-70. - L.21. Landgreve Frederik af Hessen-Kassel (1820-84), hvis Søster, Prinsesse Louise, i 1842 blev g. m. Prins Christian. - L.33. Th. Suhr og hans Kone: Grosserer Johannes Theodorus Suhr (1792-1858), g. 1816 m. Christine Caroline Andrea Falch (1791- 1856). Se II, 47 ff.

235,L.4. Fru Homberg: Augusta David (1803-66) var g. m. Bankier i Frankfurt a. M. Benedict Homberg i Firmaet Gebrüder Homberg. (Velvillig Meddelelse fra Bibliotekar Josef Fischer). Sml. J. J. Holten: I Dansk og Ægyptisk Statstjeneste (1923), 76.

236,L.21. en "Hauderer": en Hyrekusk.

237,L.14. en videnskabelig Afhandling om Dyrene: Vistnok L.Smith: Tanken om Dyrenes Natur og Bestemmelse af Menneskets Pligter mod Dyrene (1789), som Jfr. Pätges antagelig i sin Tid har laant af Harboe, i hvis Besiddelse den iflg. hans Skifte af 1829 var. S. 30 i denne Afh. staar: "Snoge og andre krybende Dyr ere os væmmelige, men mon de ikke virke til Gavn for os ved den Jordgift, de drage til sig." - L.21. "Glæden er en Gudedrik": Citatet er ikke fundet.

238,L.18. Dampskibet: Fru Heiberg ankom ikke den 15., men den 19. Septbr. Kl. 6 om Morgenen med Dampskibet "Frederik den Sjette" fra Travemünde. Sml. Berl. Tid. 19/9 1839. - L.20. min første Optræden efter Reisen: Fru Heiberg genoptraadte 28/9 1839 som Amalie i "En Bryllupsdags Fataliteter", Lystspil i 2 Akter af Overskou. Publikum hyldede hende varmt ved Gensynet. Sml. Berl. Tid. 30/9 1839. En lignende Hyldest var Dr. Ryge Genstand for, da han nogle Dage senere optraadte efter sin Rekreationsrejse. - L.32. Thronskiftet: 3/12 1839 døde Frederik VI pludseligt og efterfulgtes af Prins Christian Frederik som Christian VIII (1786-1848). - L.33. "Mulatten", Drama i 5 Akter af H. C, Andersen; opf. 1. Gang 3/2 1840. Fru Heiberg spillede deri Grevinde Cecilies Rolle, som hun senere ombyttede med den sorte Slavinde Femi. Dramaet stod paa Plakaten 8/12, og Personalet var mødt til den sidste Prøve Kl. 10, da Teaterchef Holstein sendte Bud, at Kongen, som i nogle Dage havde skrantet, men ikke været sengeliggende, uventet var død om Morgenen. Prøven blev hævet og Teatret lukket indtil videre. Sml. Overskou. V, 397.

240,L.3. Kabinetssekretær Johan Gunder Adler (1784-1852), Christian VIIIs Ven, var fra 15/12 1838-Juli 1849 Medlem af Teaterdirektionen og gennemførte som saadan bl. a. Antagelsen af "Mulatten". - L.5. Prins Christian: Christian VIII. - L.16. Norges...fri Constitution: Inden den grundlovgivende Forsamling mødtes paa Eidsvold 1814, udarbejdede Adler sammen med C. M. Falsen et Udkast til en Konstitution for Kongeriget Norge, 327 som blev forelagt Prins Christian Frederik og kom til at danne Grundlaget for Konstitutionskomiteens Forhandlinger. - L.37. Biskop Mynsters Tale: Se: Sørgetaler over Hans Majestæt Kong Frederik den Siette. Holdte i Sørgepalaiet og i Roeskilde Domkirke den 15de og 16de Januar 1840 af Dr. J. P. Mynster. - L.39. Cantater: Oehlenschläger skrev: Sørge-Cantate over Kong Frederik den Siette. Januar 1840, der med Weyses Musik opførtes i Roskilde Domkirke. (Oehl. XXII, 258-262). Heiberg skrev: Cantate ved Universitetets Sørgefest i Anledning af Kong Frederik den Sjettes Død. (Heib. Poet. IX, 119-126).

241,L.11. "Fædrelandet": 7/12 1839 blev Ugebladet "Fædrelandet" Dagblad, og dermed lagdes Grunden til den store politiske Indflydelse, det skulde faa i en Menneskealder som Talerør for de Nationalliberales Politik. Hovedmanden var den senere Indenrigsminister Orla Lehmann (1810-70), og Medstiftere var foruden Professor David Overretsprokurator Balthazar Christensen (1802-82), Redaktør, cand. jur. Jens Giødwad (1811-91), som Monrad kaldte "Husmoderen i det liberale Parti", og Politikeren, Dispachør Abraham Wessely (1800-75). - L.15. Den senere Minister, Biskop Ditlev Gothard Monrad (1811-87). - L.16. Digteren Carl Ploug (1813-94), hvis Navn 12/5 1841 første Gang stod som Redaktør af "Fædrelandet", en Stilling han beklædte i 41 Aar. - L.30. hans Tid var optagen af andre Arbeider: Heibergs Stilling ved Teatret blev ændret fra Sæsonen 1839-40. Frederik VI fritog ham (Kgl. Res. 10/8 1839) fra Pligterne som Oversætter og lod ham i Stedet "gaa tilhaande" ved Censuren bl. a. som Vejleder for unge Dramatikere. Han fik Ret til at overvære Direktionens Censurforhandlinger og til at deltage i Prøverne, hvis Direktionen ønskede det. Længe varede det ikke, før han kom i Strid med Dr. Ryge, som til Teaterdirektionen klagede over, at Heiberg fra Parkettet "i de Spillendes Paahør kritiserede og dadlede hans Anordninger." Han kaldte dette "Mangel paa Takt for det Sømmelige." Sml. E. Agerholm: Dr. Ryge (1913), 124-30. Det hændte snart, at der afholdtes Prøver, hvortil Heiberg ikke var tilsagt, og derover blev han vred og sendte 9/10 1840 Direktionen et baade skarpt og uklogt Brev, hvori han mindede om den afdøde Konges Befaling og forlangte oplyst, hvem der vovede at gøre Indgreb heri. Jonas Collin, der ved Christian VIIIs Regeringstiltrædelse atter var blevet Medlem af Teaterdirektionen, svarede 21/10, at Resolutionen vel gav Direktionen Ret til at tilsige Heiberg til Prøver, "men ogsaa til at undlade det, naar den fandt det mere passende." Collin satte ikke Pris paa "Mellemautoriteter". Han mindede om, at han i sin tidligere Direktørtid "snart maatte faa en og anden Embedsmand removeret, snart en tredje suspenderet o. s. v. Curen befandtes probat, Tjenesten gik rask, og Oekonomien forbedredes." Svaret maa have virket som en Spand koldt Vand, men Heiberg havde dog Mod til (30/10 1840) at protestere mod Collins Princip, "hvilket, dersom det toges til Følge, vilde etablere den Sætning, at der ved det kgl. Teater ikke findes Embedsmænd, men kun Betjente." Denne Bemærkning troede han at skylde baade Sagen og sig selv - til Trods for den Agtelse, han, som alle 328 andre, nærede for Collin (Indk. Breve 1840 Teaterark. (R. A.)). - L.34. Det fremgaar af en Notits i MSS, at der sigtes til Artikelrækken "Om Theatret" i "Fædrelandet" 6/9, 28/9, 5/10, 6/10, 11/11, 12/11, 20/n og 25/11 1840 samt "En Bemærkning" smst. 6/11, alle sign. J. L.Heiberg. Sml. Pros. VI, 171-260 og Uddrag deraf i Overskou V, 428-37.

242,L.4. Augustenborgeren Prins Frederik af Nør (1800-65) udnævntes i Marts 1842 til Statholder og kommanderende General i Hertugdømmerne, hvilket meddeltes i Berl. Tid. 28/3 s. A. - L.14. Ængsteligt: Ordet benyttes af Fru Heiberg i Betydningen "betænkeligt". - L.28. Tivoli grundlagdes af Georg Carstensen og aabnedes 15/8 1843. Sml. C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 Aar (1918). - Casino grundlagdes af Georg Carstensen som et Vinteretablissement, en Pendant til Tivoli; Foretagendet aabnedes 21/2 1847, men gik fallit, og fra 26/12 1848 benyttedes Bygningen til Folkekomedieog Farceteater, det første offentlige inden for Voldene. Sml. Neiiendam: "Casinos Oprindelse", i Vor Fortid III (1919), 65-86. - L.28. Balparéer paa Christiansborg: Blandt de mange Balparéer, som blev givet i Christian VIIIs Tid, var ogsaa et i Anledning af Kronprins Frederiks Indtog 1841 med Kronprinsesse Mariane. Hertil stillede Overhofmarskallatet Billetter til Professor Heiberg og trues Disposition.

243,L.4. "De Nygifte", Digt af Heiberg, trykt i "Nye Digte" (1841). - L.19. "Nye Digte": Sml. Var. til I, 268, 30.

244,L.16. Creolerindens Rolle: Anna Nielsen udførte i "Mulatten" Plantageejerens Kone, Eleonore. - L.37. Fortællingen, hvoraf den er taget: Novellen, som laa til Grund for "Mulatten", var "Les épaves". Sml. Portefeuillen 1840, 195-271, hvor Fortællingen er trykt paa Dansk, underskrevet Madame Charles Reybaud (H. Arnaud).

245,L.1. Det mangler dramatisk Fremgang: Fru Heibergs Skildring af "Mulatten" er præget af det mindre gode Forhold, hvori hendes Ægtefælle stod til H. C. Andersen. Da "Mulatten" og Stykkets Digter ogsaa havde gjort Lykke i Sverige, sagde Heiberg ironisk til ham: "Naar jeg rejser til Sverige, maa De være med mig, for at ogsaa jeg kan faa lidt saadan Hyldest!" Andersen syntes ikke om Spøgen og svarede: "Rejs derover med Deres Kone! Og De vil komme til det meget lettere." Se Mit Livs Eventyr (1855), 223. - L.3. Calderóns Drama: Fru Heibergs Beundring for Calderón var inspireret af hendes Mand, som benyttede hans dramatiske Opbygningsstil. Heibergs Doktorafhandling (1817) handlede om den spanske Digter. - "Dorothea og Gomez Arias", romantisk Tragedie i 5 Akter af Calderón de la Barca (La nina de Gomez Arias), bearbejdet af Sille Beyer (1803-61); opf. 1. Gang 6/3 1840. Fru Heiberg udførte deri Donna Dorothea, men Stykket gaves kun 4 Gange. Sille Beyer havde forandret Slutningen og gjort Stykket, som Goldschmidt skrev, til en "rigtig rar Tragedie", sml. Corsaren 22/1 1841. Han forudsaa, at man kunde vente sig lignende Bearbejdelser af Shakespeares Værker, hvilket ogsaa skete. Sml. II, 148, 4 og 175, 10 med Noter.

246,L.34. i en ældre Alder: Anna Nielsen, som i "Dorothea og Gomez 329 Arias" spillede Donna Isabel, var kun 27-28 Aar, da hun blev forelsket i N. P. Nielsen. Se Note til I, 124, 18.

248,L.10. Bibliotekar, Professor ved Univ. Christian Molbech (1783- 1857); han var Rahbeks Efterfølger som Meddirektør (Censor) ved Det kgl. Teater 1830-42. Sin Beundring for Fru Heiberg gav han 1839 Udtryk for i Fortalen til sin Udgave af Rosenstand-Goiskes Kritiske Efterretniger, som han dedicerede til hende. - L.13. I Fru Heib. Ark. er bevaret 12 Breve fra Molbech til hende fra Tiden 1831-57, deriblandt det nedenfor gengivne; se ogsaa Var. til I, 182, 12-184, 6; i de Heibergske Familiepapirer i det kgl. Bibl. (N. k. S. 3066, 4°) et enkelt Brev af 14/2 1850.

249,L.19. Brevvexling med en Dame: Molbech havde længe forud (i Aarene 1813-15) staaet i en livlig Brevveksling med Kamma Rahbek; sml. I 270, 32 og Note. - L.21. Disse Correspondancer... kunde jeg ikke indlade mig paa: Siden skiftede Fru Heiberg Mening og indlod sig med Ministeren A. F. Krieger paa en mangeaarig og omfattende Korrespondance, som blev udgivet 1914-15.

250,L.6. Galanteri mod Damer: Molbechs Galanteri gav sig bl. a. det Udslag, at han i sine Embedsskrivelser forsvarede de unge Danserinder, f. Eks. Andrea Krätzmer og Lucile Grahn, med hvem Bournonville laa i Strid. Galant var han derimod ikke i sine Censurer af de unge Dramatikeres Arbejder. Han havde et eget Talent til at lade sin karrige Ros fortone sig i lange, filosofiske og æstetiske Betragtninger, hvormed han ofte skød langt over Maalet. Sml. Overskou: Af mit Liv, 2. Udg. II (1916), 206. - L.11. en nylig afdød Ven: Der sigtes utvivlsomt til den forhenv. Direktør i det udenlandske Departement F. C. E. Dankwart (1782-1856), om hvem Molbech skrev en stærkt personlig præget Nekrolog i Berl. Tid. 29/11-31/11 1856. Sml. Hist. Tidsskr. 10. R. IV, 59. - L.14. Sml. H. C. Andersens Brev til Fru Heiberg af 29/8 1840 (i Fru Heib. Ark.). - L.16. "Maurerpigen", Tragedie i 5 Akter af H.C.Andersen; opf. 1. Gang 18/12 1840. Heri ønskede Forfatteren, at Fru Heiberg skulde spille Titelrollen, en fattig, forældreløs Pige, men hun afslog hans Ønske; sml. Mit Livs Eventyr (1855), 226. Om dette Sammenstød med Fru Heiberg noterede Andersen i sin Almanak: "29. Aug.:... Klokken 1 læst Stykket for Fru Heiberg, hun kaldte det en Karl, og at det var Svulst. Min krybende Bønfaldelse om at spille, afslaaet. Svar imorgen. Rasende." Nærmere Detailler meddelte han siden Nicolaj Bøgh. Andersen ydmygede sig, fordi han trængte til Penge til en Udenlandsrejse. Da Fru Heiberg kaldte "Maurerpigen" en "Karlerolle", blev han rasende og raabte: "Aa, Fru Heiberg, hvor kan De krænke mig saadan! De har ikke Hjerte! De er ikke et godt Menneske! Men det vil jeg sige Dem: Nu staar De stolt og kold paa Lykkehjulets Top. Vogt Dem! De kan maaske komme til at ligge helt nede, og jeg kan komme til at sidde helt oppe, og da skal jeg knuse Dem!" Ved hans truende Stilling og det diabolske Udtryk i hans Ansigt veg hun tilbage, gik baglængs ud af Døren og sagde: "Vig bort fra mig, rasende Menneske. De er jo ond, De er ondskabsfuld!" Han raabte efter hende: "Ja, er jeg det, saa er det Dem, der har gjort mig dertil, 330 for jeg er det ikke af Naturen!" I stor Affekt søgte han Jonas Collin og sagde: "Fru Heiberg har krænket mig dybt." Han fortalte nu Tildragelsen, men Collin svarede: "Sig ikke et Ord mod Fru Heiberg! Det hæver hende og knuser Dem. Alle Mennesker vil vende Dem Ryggen." Sml. Museum 1891 II, 86-91. H. C.Andersens Brevveksling med Edv. og Henriette Collin I (1933), 302 f.; V (1936), 79. Fru Holst overtog Titelrollen, men end ikke Hartmanns Musik kunde redde det svage Stykke, som tilmed fremkom tæt ind under Jul; det opførtes kun tre Gange. - L.25. "ublidt": H. C. Andersen skriver: "Hun afslog det, og ikke mildt" (Mit Livs Eventyr. 226-27).

251,L.14. et Brev til Heiberg: Hverken i det kgl. Bibl. eller i R. A. er der bevaret Breve fra H. C. Andersen til Heiberg.

252,L.7. H.C.Andersen rejste i Oktober 1840 til Italien (se: Mit Livs Eventyr, 229). Hans Brev lyder efter Originalen i Fru Heib. Ark.:

Kjøbenhavn den 31 October 1840
Fru Heiberg!
I Dag forlader jeg Danmark, men før jeg reiser bort maa jeg sige Dem et venligt Lev vel! De har gjort mig meget bedrøvet, dog naar jeg møder Dem igjen rækker De mig Haanden, som jeg her rækker Dem den! Hils Deres Mand og hans Moder!
Altid, som før
Deres Dem hengivne
H. C. Andersen.

- L.17. skrevet i en af sine Bøger: I H. C.Andersen: Eventyr og Historier. II (1863), 421 omtales Fru Heiberg. H.C.Andersen begrunder her den i Var. til I, 238, 28 (Fodnote) omtalte Tilegnelse saaledes: "Denne første Tilegnelse bragtes Fru Heiberg , ikke blot fordi hun allerede da var den store, feirede Konstnerinde, men som Een af de Faa, der tidligst udtalte sig venlig og med skjønsom Tak om disse, dengang endnu ikke stort paaagtede Digtninger; hendes velvillige Ord, og særligt H. C. Ørsteds ofte udtalte Glæde over det Humoristiske i Eventyrene, var den første betydelige Opmuntring." Fru Heiberg var dog ikke blandt de første, som fortalte Eventyrene offentligt; det var Henriette Jørgensen og Phister. - L.27. et Bind nye Eventyr: Der maa sigtes til "Nye Eventyr og Historier", 1. Række, 1. Saml., der udkom ca. 1/3 1858, eller 2. Saml., der udkom i Tiden 11/5-10/6 s. A. Ingen af disse var tilegnede Fru Heiberg, men der kan paa Titelbladet i det hende tilsendte Eksemplar have staaet nogle egenhændige Ord af Forfatteren. Besøget hos Fru Heiberg maa have fundet Sted, inden Andersen i Juni 1858 rejste til Udlandet. - L.31. paa sin sidste Reise til England: H.C.Andersen rejste i Maj 1857 til England og var bl. a. Gæst hos Charles Dickens (1812-70), g. m. Catherine Hogarth (d. 1879). Om hans Forhold til Dickens sml. Neiiendam: Mennesker bag Masker (1931), 142. - L.35. min sidste Roman: H. C.Andersens Roman "At være eller ikke være", der udkom 20/5 1857, kritiseredes skarpt i Fædrel. 11/7 s. A. i en firspaltet Anmeldelse, sign. Zu-Zz.

253, L.23. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1768-1844): Sml. II, 331 28-33 og Noter dertil. - L.27. "Emilies Hjertebanken", Vaudeville-Monolog af Heiberg, Musiken arrangeret af L.Zinck; opf. 1. Gang 13/5 1840. Sml. Var. til II, 91, 24. - L.28. Den østrigske Komponist Johann Strauss (1804-49).

254,L.8. "Hvor er det muligt -": Citat fra Digtet "Nei, Intet i Verden kan lignes ved et Bal!" Se Heib. Poet. VII, 363. Formentlig er det Fru Heibergs Ballængsel, som hendes Mand har benyttet i Vaudevillens Tjeneste. Sml. Note til I, 220, 5. - L.20. Thorvaldsen var vendt tilbage: Om Thorvaldsens Hjemkomst 17/9 1838 sml. J. M. Thiele: Thorvaldsen og hans Værker IV. (1850), 38-45. Sigurd Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem (1938). 27/9 var han første Gang i Teatret, hvor "De to Grenaderer", "Pas de trois" og "Nei" opførtes, og 20/1 1839 hyldedes han ved N. P. Nielsens Aftenunderholdning i Teatret, hvor Nielsen fremsagde "Velkomst til Thorvaldsen" af Oehlenschläger. Han havde gratis Adgang til Hofparkettet Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag. - L.27. Udstillinger paa Charlottenborg: Efter at der med adskillige Aars Mellemrum fra 1769 var afholdt Kunstudstillinger paa Charlottenborg, fandt disse fra 1806 Sted hvert Aar. Sml. F. Meldahl: Kunstudstillingerne. (1906), 38 ff.

255,L.3. Digterne havde skrevet Sange: I Helsingør blev Thorvaldsen modtaget med en Sang af Pastor Boye. Idet Fregatten "Rota" ankrede op ved Kbh.s Toldbod, sang Forsamlingen Heibergs Digt: "Thorvaldsens Ankomst" (se Heib. Poet. VIII, 351). Ved Fakkeltoget om Aftenen sang man Christian Winthers Digt: "Til Thorvaldsen, fra Danmarks yngre Kunstnere" (se Winther I, 192); sml. S. Schultz: Da Thorvaldsen kom hjem (1938), 65-75, hvor Sangene er citeret. - L.5. Fregatten "Rota" var 11/5 1838 afgaaet fra Kbh. for at hente Thorvaldsen og hans Værker i Italien. 5/8 lettede Fregatten fra Livorno med Kunstneren og hans Arbejder ombord. Sml. H. B. Dahlerup: Mit Livs Begivenheder 1815-48. (1909), 167-218. - L.28. Digterbaaden: I Dagene før Thorvaldsens Hjemkomst skrev Heiberg til Th. Overskou: "Naar De seer Flaget vaie paa Nicolai Taarn, behager De at begive Dem til Larsens Plads, hvor Indskibningen gaar for sig." Se Overskou: Af mit Liv. 2. Udg. II, (1916), 210. H.C.Andersen har i "Mit eget Eventyr uden Digtning" (1942), 116, givet en Skildring af Modtagelsen, ved hvilken Fru Heiberg ikke var til Stede. Skuespillerindebaaden paa Sonnes Frise er en Fiktion.

256,L.9. det Thorvaldsenske Museum: Thorvaldsen bestemte 1837 i Rom, at hans Arbejder, Samlinger og Formue skulde tilfalde hans Fødeby Kbh. paa den Betingelse, at Kommunen opførte en Bygning til Museumsbrug. En saadan Bygning paabegyndtes 1839 og fuldførtes ved Hjælp af Bidrag fra Kongerne, fra Kommunen og Borgere af alle Lag i 1848. Sml. Fr. Barfod: Thorvaldsensk Album. (1844), 161-80. - L.23. Prologen: Sml. II, 33, 3 med Note.

257,L.9. Hofparquettet: Betegnelse for de første Rækker i Teatrets Tilskuersal, hvortil Hoffets Herrer og fremstaaende Personligheder havde gratis Adgang, og hvor Thorvaldsen og Oehlenschläger sad ved Siden af hinanden. - L.22. den kunstige Dans: Sml. Note til I, 209, 26. - L.26. "Syvsoverdag,": 332 Sml. Note til I, 221, 27. - L.35. Adresseavis: Da Adresseavisen hovedsagelig indeholdt Annoncer, er det rimeligere at antage, at "man" til Morgenkaffen læste for Eks. Berl. Tid. eller Kbhposten eller Fædrelandet.

258,L.23. "Corsaren": Den da 21aarige M. A. Goldschmidts politiske Vittighedsblad begyndte at udkomme 8/10 1840 og blev snart Byens Samtaleemne ved sin udæskende Tone og sine Karikaturer. Bladet fik i Løbet af kort Tid 3000 Abonnenter. Fru Heiberg blev her udsat for Kritik, hvad hun ikke var vant til; f. Eks. da hun spillede Grethe i Vaudevillemonologen "Grethe i Sorgenfri", bebrejdede Goldschmidt hende, at hun snart talte kbh.sk, snart i sjællandsk Bondedialekt. Se Corsaren 26/12 1841 (Nr. 17). Sml. Var. til I, 259, 20. - L.36. den ene Pressesag efter den anden: Datidens Aviscensur slog hyppigt ned over Corsaren og beslaglagde "farlige" Numre. 1843 blev Goldschmidt ved Højesteret idømt 6 Gange 4 Dages Vand og Brød, 200 Rdl. Mulkt og livsvarig Censur. 1846 forlod han Redaktionen. Sml. Goldschmidt: Livserindringer og Resultater. I (1877), 250-430.

259,L.7. Tivoli: Se Note til I, 242, 28. - L.8. fremmede Kunstnere: Det var især Musikens verdensberømte Kunstnere, som i Fyrrerne gav Koncerter paa Det kgl. Teater, deriblandt Violinisten François Prume, Pianisterne Franz Liszt og Clara Schumann, Sangerinderne Jenny Lind og Wilhelmine Schröder-Devrient. - L.11. Hoffest fulgte paa Hoffest: Ved disse optraadte hyppigst de italienske Sangere fra Hofteatret ved Christiansborg. De honoreredes med 50 Rdl. hver (Hofkassen 1844-45 (R.A.)). Om Balparée paa Slottet sml. W.Schorn: Da Voldene stod (1905), 77 f. - L.23. Theaterbestyrelsen bestod i Christian VIIIs Regeringstid af Hofmarskal Joachim Godske Levetzau, Kabinetssekretær Johan Gunder Adler, Professor Christian Molbech (til 1/1 1843) og Finansdeputeret Jonas Collin (fra 1/1 1843). - L.24. Holstein: Fra 1811-40, et længere Tidsrum end nogen anden Chef i Teatrets Historie, styrede Officeren og Hofmanden F. C. v. Holstein (1771-1853) Det kgl. Teater med overvejende Hensyn til Kongehusets Interesser. Han var Fader til kgl. Skuespiller Wilhelm Holst. - L.25. Overbo f mester, Kammerherre J. G. v. Levetzau (1782-1859). Han var Teaterchef i sædvanlig Hofmandsstil 1840-49 med Jonas Collin som administrerende Direktør. Dr. Ryges Embedsskrivelser til ham er affattede paa Tysk, hvilket bekræfter Fru Heibergs Ord, at vort Sprog "generede" ham. Bournonville benyttede det franske Sprog, naar han skrev til ham. Sml. J. H. Lorck: 75 Aar (1885), 156.

260,L.29. Collins korte, eiendommelige Breve: I Fru Heib. Ark. (i R. A.) og i de Heibergske Familiepapirer (i N. k. S. 3066 4°, Kgl. Bibl.) er der en Del saadanne Breve fra 1831-61. Se II, 79, II, 138, II, 237, II, 280 f., III, 55, III, 129 samt Var. til II, 198, 33. Andre er af A. D. J. meddelt i 1. Udg. I, 529-30. Breve fra Fru Heiberg til ham findes i Neiiendam: Breve Skuesp. II (se Reg.). - L.35. Den østrigske Skuespiller Friedrich Theodor Kirchner var en Routinier af feminin Art, der i Tyskland især gjorde Lykke som Skuespiller Lustig i "Die falsche Catalani in Krähwinkel", en Farce, der ogsaa fik Sukces hos os ved hans Damekomik. 27/10 1840 gaves Stykket for 333 sidste Gang, og dermed ophørte de danske Skuespillere at spille Komedie paa Tysk.

261,L.4. Taskenspilleren Döbler gav i August 1841 to Forestillinger paa Det kgl. Teater: "Tilsyneladende Trylleri, henhørende til Læren i den underholdende Physik og Mechanik". Da Forestillingerne gjorde Lykke, fortsatte han dem paa Hofteatret. - L.13. en Række Theaterartikler i... "Fædrelandet": Se Note til I, 241, 34. - L.31. Feu: Sml. Var. til I, 289, 18. Denne Form for Spillepræmie blev indført 1842 med den Hensigt at vedligeholde den kunstneriske "Ild" blandt Personalet, d. v. s. give de betydelige Kunstnere Lyst til at spille mindre gode Roller, men Resultatet blev, at Feu'en avlede Intriger, Misundelse og Pengegriskhed. Den kunstige Produktionslyst satte ofte skadelige Spor i Rollefordelingen og Repertoirevalget. Først 1919 blev Feu'en afskaffet. Sml. Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist. I (1921), 35-38.

262,L.13. de franske Skuespil: Talen er især om Eugène Scribes Komedier, af hvilke 72 blev opført paa Det kgl. Teater.

263,L.13. "O! Lykke -": Dele af de to sidste Vers af Digtet "Vor gamle Caro holdt en Støi" fra "Emilies Hjertebanken"; (Heib. Poet. VII, 367). - L.22. "Svanehammen", romantisk Skuespil i 3 Akter af Hertz; opf. 1. Gang 24/6 1841. Fru Heiberg udførte heri den græske Kongedatter Helene, men Stykket gaves kun 5 Gange. Hertz klagede over Teatrets slette Maskineri (Indk. Breve til Teaterdirektionen 1841 (R. A.)). - L.23. Kronprins Frederik Carl Christian, senere Kong Frederik VII (1808-63) blev 10/6 1841 g. m. Prinsesse Caroline Charlotte Mariane af Mecklenburg-Strelitz (1821-76), en Kusine til Prinsesse Louise, Christian IXs Dronning. - L.29. "Fra fjerne Lande -": Citat fra Digtet 1. Akt 1. Sc. i "Svanehammen" (Hertz VI, 175).

264,L.26. sin Gemals Rygte: Fru Heiberg underforstaar her en Viden, som hun fra Teatret havde lettere Adgang til end den fremmede, uerfarne Prinsesse, hvis Forudkendskab til Prins Frederiks Forhold til Balletdanserinderne Jensine Weiner og Louise Rasmussen maa have været tvivlsomt. - L.29. en sanddru Person: Fru Heiberg sigter formentlig her til Hushovmesteren ved Kronprinsens Hof, senere Slotsforvalter paa Fredensborg N. V. Matthiesen, der fra 1835 var gift med hendes ældste Søster Johanna Magdalena, som i nogle Aar var Oldfrue hos Prins Frederik. - L.33. ikke forstod sin Opgave: De Opgaver, som det ikke lykkedes Kronprinsesse Mariane at løse, var at bringe Ro i sin Gemals uligevægtige Sind og føde Landet en Tronarving. Hendes sensible Væsen og letbevægelige Nerveliv passede saa slet som muligt til Kronprinsens robuste Natur, og derfor blev Samlivet ulykkeligt for begge Parter. I Maj 1844 rejste hun, officielt af Helbredshensyn, til sine Forældre, og 30/9 1846 ophævedes Ægteskabet. 1865 besøgte hun det danske Hof. Sml. Biogr. Leks. XV, 320 ff.

265,L.5. Dronning Caroline Amalie, f. Prinsesse af Augustenborg (1796 -1881), g. 1815 m. Christian VIII. - L.14. "Et Glas Vand, eller Liden Tue kan vælte stort Læs", Komedie i 5 Akter af Scribe (Le verre d'eau, ou Les effets 334 et les causes), oversat af Overskou; opf. 1. Gang 29/6 1841). Fru Heiberg spillede (fra 23/10 1841) Abigael, som først blev udført af Elisa Holst. - L.26-28. "Den første Kjærlighed", Lystspil i 1 Akt af Scribe, (Les premiers amours), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 10/6 1831. - "Familien Riquebourg", Drama i 1 Akt af Scribe, oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 30/12 1831. - "Formynder og Myndling", Lystspil i 1 Akt af Scribe og de Courcy (Simple histoire), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 15/1 1830. - "Kjærlighedsdrømme", Vaudeville i 2 Akter af Scribe og Delavigne (La somnambule), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 9/7 1827. - "De Uafhængige", Komedie i 3 Akter af Scribe (Les indépendants), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 12/11 1840. - "Den hemmelige Lidenskab", Lystspil i 3 Akter af Scribe (La passion secrète), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 3/1 1835. - "Enten elskes eller døe!", Lystspil i 1 Akt af Scribe og Dumanoir (Être aimé ou mourir), oversat af Heiberg; opf. 1. Gang 21/5 1838. - "Kammeraterne", Komedie i 5 Akter af Scribe (La camaraderie), oversat af Borgaard; opf. 1. Gang 14/11 1839. Modsat Fru Heibergs stærke Fremhæven af dette Stykkes bestandige Værdi kan det siges, at begge Gange, det har været opført i den nyere Tid, senest 1916 paa Folketeatret i Bearbejdelse ved Einar Christiansen, har "Kammeraterne" virket forældet og er derfor hurtigt paany forsvundet fra Repertoiret. Dets Indhold er en Satire over Kammerateri.

266, L.5. Fru Ryge: Dr. Ryges anden Hustru, Charlotte Betzy f. Anthon (1794-1860), var Ornatrice d. v. s. Garderobeforvarerske ved Teatret. - L.21. "Portefeuillen": Det var ikke i denne Journal, men i dens Efterfølger "Figaro", som udkom fra Juli 1841, at Georg Carstensen kritiserede Fru Heibergs Dragt, idet han indrømmede, at Forestillingen forøvrigt havde vundet ved, at hun havde overtaget Elisa Holsts Rolle. Bladets nye kauserende Tone maa have irriteret Fru Heiberg, siden hun gør en Myg til en Elefant. Da hun ikke forandrede sin Paaklædning, skrev Carstensen, at hun "trods al sund Sans vedblev at spille i den meget omtalte og meget korte, rødstribede Kjole" (se Figaro 31/10; 5/12 1841). Ogsaa i "Corsaren" kritiseredes Dragten (31/12 1841), og "Figaro", der havde faaet Blod paa Tanden, skrev, at hun i "Svanehammen" "næsten jog Tilskuernes Fantasi paa Flugt og gav den nøgne Virkelighed". Sml. 26/12 1841. - L.22. Tivolis Grundlægger Georg Carstensen (1812-57) sml. Note til I, 242, 28. Han havde selv villet være Skuespiller og virket som Oversætter til tre opførte Komedier. - L.33. Smaaravnene: Hermed mener Fru Heiberg Journalen "Figaro", som Carstensen udgav. - L.40. den Dag, Stykket atter stod til Opførelse: Fru Heiberg spillede Abigaels Rolle fra 23/10 1841 og nogle Aftener i Nov. og Dec. Maaned, ialt 10 Gange; fra Nytaar afgav hun Rollen som en stiltiende Protest mod Presseomtalen af hendes Kostume. Heiberg skrev 3/1 1842 til Teaterchef Levetzau, om hans Frue paa Grund af "de pøbelagtige Invectioner, som "Figaro" og andre Blade have fremført imod hende", maatte blive fritaget for oftere at udføre Rollen i "Et Glas Vand". Der var efter hans Mening ikke, under alle de kaade Angreb, fremført en eneste motiveret Indvending mod Kostumets Rigtighed, men 335 forandrede hun det, vilde hun vise "en svag Eftergivenhed for Stemmer, som ikke fortjente Agtelse". Sml. Teatret XI. (1911), 111. Direktionen opfyldte hans Ønske.

269,L.2. Rahbeks Bakkehus: Huset havde været behoet af Rahbek i lienved 50 Aar; først var han Lejer og fra 1802 Ejer. 1798 havde han ægtet Karen Margareta (Kamma) Heger (1775-1829), Søster til Oehlenschlägers Hustru, og hermed begyndte Bakkehusets egentlige Æra i dansk Aandslivs Historie. Hun døde 1829 og Rahbek det følgende Aar. Heiberg havde som Dreng i to Aar boet hos Ægteparret. Sml. L.Bobé: Frederiksberg. (1937), 145-86. - L.15. Værten: Bakkehuset solgtes 1831 af Rahbeks Fallitbo til Dekoratør L.D.Hamm, der om Sommeren udlejede Huset til Landliggere; efter Heibergs boede i 1845 Grundtvig derude og skrev Salmen "Kirkeklokke! ej til Hovedstæder". Om Vinteren havde en Opsynsmand Tilsyn med Ejendommen. 1852 blev Bakkehuset solgt ved Auktion til Kammerherre Bibow, der i 1855 tilskødede det til "Helbredelsesanstalten for idiotiske Børn", den senere Aandssvageanstalt for Sjælland. Sml. L.Bobé: Frederiksberg. (1937), 181. Troeis-Lund: Et Liv. (1924), 92-100. - L.16. Rahbeks Billed: Mindestenen, rejst af Medborgere 1833, for Rahbek og hans Hustru og udført af H. E. Freund og C. F. Hetsch, stod tidligere længere nede i Rahbeks Allé, men blev 1926 flyttet op i Bakkehusets Have, da Mindestuerne aabnedes. - L.22. Kallebodstrands fredelige Vande: Paa dette Tidspunkt kunde man fra Bakkehuset se ud over Kalvebodstrand til Amager. Sml. H. Buntzens Maleri, bl. a. gengivet i H.Kyrre: K. L.Rahbek (1929), 316.

270,L.1. Digterforliebelser: Rahbeks mest kendte Forliebelser gjaldt Skuespillerinderne Johanne Cathrine Rosing, f. Olsen og Birgitte Elisabeth Andersen, f. Olsen. Den sidste, som kaldtes "Rahbeks anden Olsen", og med hvem Fru Heiberg havde virket paa Teatret, boede i Tyverne paa Bakkehuset. Sml. J.M.Thiele: Mit Livs Aarbøger.2 I (1917), 142. - L.32. den Brevsamling: Chr. Molbech og Karen Margrethe Rahbek. En Brevvexling, udg. af Chr. K. F. Molbech. 1883. Sml. Note til I, 249, 19.

271,L.1. "Intelligensblade", udg. af J. L.Heiberg, begyndte at udkomme 15/3 1842 og sluttede med fjerde Bind 1/3 1844. - L.11. et malerisk Atlas: Danmark. Et malerisk Atlas. Tegnet efter Naturen af C. F. Christensen, ledsaget med poetiske Vignetter af J. L.Heiberg. 1842. (Digtene optrykt i Heib. Poet. VIII, 151-264). - L.29. en længere Artikel: "Intelligensblade" (Nr. 6) 1/6 1842 (sml. Heib. Pros. IV, 263-83). - L.30. hans vaagnende Kjærlighed: Molbechs senere Hustru hed Johanne Christine Langberg (1793- 1879) og var Datter af Dispachør K. E. Langberg, som boede paa Ny Bakkegaard, senere C. C. Halls Hjem, tæt ved Rahbeks Bakkehus.

272,L.17. "Julespøg og Nytaarsløier", romantisk Komedie i 2 Akter af Heiberg (1817), udgiver sig for at være en Fortsættelse af Oehlenschlägers "Sanct Hansaften-Spil". Ved sit Angreb paa Ingemanns Sørgespil "Blanca" indvikledes Heiberg i en Polemik med Grundtvig, over hvem han satiriserede i Pjecen "Ny ABC-Bog i en Times Undervisning til Ære, Nytte og Fornøielse 336 for den unge Grundtvig" (1817). "Julespøg og Nytaarsløier" er optrykt i Heib. Poet. I, 311-485. - L.19. Holbergs Peder Paars, 1.-3. Bog. 1719- 20. - L.20. Hos P.Hansen: "Om Johan Ludvig Heiberg. Nogle litteraturhistoriske Oplysninger" (1867) S. 64 læses: "For ei at vække Opsigt ved et offentligt Skridt mod Heiberg, der var en velseet Gjæst i Stadens eleganteste Circler, fik Justitsminister Kaas Ordre til at give ham en privat Advarsel." - L.22. Grev Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig(en) (1688-1754), var Holbergs Patron, og fik Frederik IV overtalt til ikke at skride ind mod 1. Bog af Peder Paars, saadan som Fr. Rostgaard havde foreslaaet (sml. Chr. Bruun: Holbergs Peder Paars (1862), 56). - L.23. den flyvende Post, se I, 60, 25; I, 137, 13. - L.31. slette og uværdige Producter: Til den nye Digtarts Forklaring og som Svar paa Angreb udgav Heiberg 1826 Manifestet "Om Vaudevillen" (optrykt i Heib. Pros. VI, l-113). Angaaende Heibergs Forhold til Vaudevillernes Kritikere, hvoriblandt St. St. Blicher var, sml. Fr. Schyberg: Dansk Teaterkritik (1937), 150-91. - L.33-35. "Recensenten og Dyret", Vaudeville i 1 Akt af Heiberg; opf. 1. Gang 22/10 1826. - "Aprilsnarrene", se I, 45, f. - "De Uadskillelige", se I, 58, f.

273,L.14. Solodanserinde Caroline Fjeldsted (1821-81), senere g. m. Violoncellisien, kgl. Kammermusikus Christian Kellermann (1815-66). - L.18. "Perspectivkassen, en Dyrehavs-Scene" var et ubetydeligt Lejlighedsarbejde af Hertz; det opførtes 1. Gang 10/6 1842. Rollerne udførtes af Fru Heiberg og Christen Foersom. - L.24. "Stemninger og Tilstande", Roman af Hertz, udkom 1839. - L.35. Angrebene... i Bladene: I "Intelligensblade" I. (1842) 192 svarede Hertz paa Angrebene vedr. "Perspectivkassen": "Hvad der har bevæget mig til at tage til Orde, og hvad jeg troer, man ikke ofte nok kan gjøre Almeenheden opmærksom paa, det er den Samvittighedsløshed, hvormed de, der have anmasset sig Dags-Kritiken, røgte dette Kald; den Vilkaarlighed, hvormed de tractere en Forfatters Arbeid, og endelig den Ringeagt de vise mod Publikum." Hertz gennemgik de forskellige Bladudtalelser i Fædrel., Kbhpost og Figaro, der var særlig aggressiv; bl. a. fandt Bladet det mærkeligt, at "Prof. Heiberg, der har meddelt sig selv Bestalling som den gode Smags Vægter og Regulator, har kunnet taale, at hans Kones Talent og yndede Personlighed benyttes til at indsmugle et saadant æsthetisk Product". Sml. Figaro 19/6 1842. I "Intelligensblade" 205-224 og 229- 47, fremdrog Heiberg de forskellige Blades Kritik og svarede paa den. - L.38. "Figaro": Journal for Literatur, Kunst og Musik, udg. af Georg Carstensen, afløste "Portefeuillen" og begyndte at udkomme 1/7 1841. Da Heiberg udsendte sine "Intelligensblade", lod Carstensen "Figaro" ledsage af et Følgeblad, som kaldtes "Nye Intelligensblade", hvori Heibergs Kritik blev imødegaaet uden Persons Anseelse. Til Gengæld ansaa Heiberg Carstensen for at være "en Nullitet som æsthetisk Dommer". Forholdet mellem dem blev nu meget skarpt, hvilket fremgaar af deres Brevveksling i "Intelligensblade" 15/8 1842 (Nr. 11). En Art Forsoning kom dog siden i Stand, da Carstensen som en slagen Mand var vendt tilbage fra Amerika; sml. Heib. Hjem, 317.

337

274,L.7. en af Theatrets Kunstnere: Wilh. Holst, ved hvis Benefice 8/7 1842 "Perspectivkassen" opførtes sidste Gang. - L.31. Nogle... Artikler: Talen er om nogle Artikler mod Heiberg i "Nye Intelligensblade" (Nr. l- 13), der ikke har Præg af at være skrevet af Georg Carstensen. Kritikeren P. L.Møller (1814-65) vedgik Forfatterskabet i "Arena", et polemisk-æstetisk Blad, 1843, 25: "Ideen til denne Opposition mod Heiberg opstod samtidig hos Flere, og Mange have meent, at der var tilstrækkelig Grund dertil. I Alt have 7 mig bekjendte Individer været Medarbeidere."

275,L.11. Dr. Ryge: Under F. Lindgreens Begravelse nogle Dage forud anede Ryge sin nære Død, der indtraf pludseligt 29/6 1842; sml. Neiiendam: Breve Skuesp. II, 238. 11/7 fremsagde Anna Nielsen fra Scenen et Mindedigt til hans Ære af Forfatteren F.J.Hansen. 11/9 1842 fejrede Teatret hans Minde med Opførelsen af et Forspil, skrevet af Oehlenschläger, og "Tordenskiold", hvori Ryge som Tjeneren Kold havde haft en af sine mest rørende Roller, som nu blev en af de faa, der klædte Phister uheldigt. - L.32. Ryge kunde ogsaa spille comiske Roller, endog i Syngespillene, f. Eks. Saft i "Sovedrikken", saaledes at Chr. Winther paa hans Grav kunde skrive: "Hans Herredom sig strakte lige fra Hakon Jarl og ned til Saft." Det var en robust Komik med tydelig Karakteristik, men uden vis comica og Gratie, hvilket han selv indrømmer i sit pudsige Skrift "Critisk Sammenligning imellem nogle af det kgl. Theaters Skuespillere og Skuespillerinder" (1832). - L.37. en mat Copi: Fru Heiberg sigter næppe til nogen bestemt. Den eneste, som direkte kopierede Ryge, var Christian Kragh, en underordnet Skuespiller. Man kan ikke sige, at N.P.Nielsen kopierede Ryge; de var Skuespillere af samme Art, men Ryge et langt større Temperament.

276,L.34. levet med Ægteparret: I Maj 1802 kom den da tiaarige Heiberg i Huset hos Rahbeks, men Opholdet blev en Lidelse for ham; de egnede sig ikke til at opdrage Børn, og i Nov. 1804 flygtede han derfra. Han kom først igen paa Bakkehuset som voksen, men kan ikke siges at tilhøre den egentlige Vennekres. Sml. Fra J. L.Heibergs Ungdom, Memoirer og Breve XXXVII (1922) og P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg ved Johanne Luise Heiberg, 3. Udg. (1883), 344-70.

277,L.6. Baggesen fik hin Rose: I Baggesens Digt "Afskeds-Rosen. Til Fru Professorinde Rahbek", trykt i Charis, 1807, 64, alluderes til en Rose, Fru Rahbek havde plukket til Digteren. - L.27. "Mynster prædiker herude": Som kgl. Konfessionarms prædikede Mynster i Frederiksberg Slotskirke for Enkedronning Marie Sophie Frederikke, efter hvis Død i 1852 Kirken blev benyttet til militært Bibliotek. Den er fra 1932 restaureret og genaabnet til Brug for den oprindelige Bestemmelse. Om Fru Heibergs Forhold til Biskop Mynster sml. Note til I, 219, 27. I Anledning af hans Død skrev hun Søndag Aften 5/2 1854 et dybt følt Brev til Martensen (i Martensens Arkiv, N. k. S. 3451, 4°), hvis Prædiken hun samme Dag havde hørt. En Artikel af hende om Mynster (sml. Krieger I, 210) blev vistnok ikke trykt. Den er antagelig skrevet efter Dagbladets Anmeldelse 1/6 1854 af Mynsters 338 i April udkomne..Meddelelser om mit Levnet". Sml. Et Liv IV, 8. - L.39. de religiøse Samtaler: Sml. Martensen: Af mit Levnet II, 36 f. og Note til I, 219, 19.

278,L.24. "Dina", tragisk Drama i 5 Akter af Oehlenschläger; opf. 1. Gang 27/10 1842. - L.34. sine nyeste Skuespil: Siden Opførelsen af "Dronning Margareta" i 1833 havde Oehlenschläger ikke haft synderlig Glæde af sine nye sceniske Arbejder, for Eks. "De italienske Røvere" og "Sokrates" i 1835, "Den lille Skuespiller" i 1837, "Olaf den Hellige" i 1838 og "Knud den Store" i 1839.

279,L.13. en historisk Person: Dina Vinhofvers (senest ca. 1620-51), en Eventyrerske, som efter Dom blev henrettet paa Pladsen foran Kbh.s Slot for sine løgnagtige Beskyldninger mod Corfitz Ulfeldt (1606-64) og Leonora Christina, der gik ud paa, at de havde til Hensigt at forgive Kong Frederik III. Oehlenschlägers Skildring af hende i "Dina" er fri Fantasi. - L.32. de Schillerske historiske Figurer: Af Schillerske Skikkelser, som bar historiske Navne, var Don Carlos, Jeanne d'Arc og Maria Stuart fremstillet paa Det kgl. Teater. - L.38. "Sardanapal", Tragedie i 5 Akter af Lord Byron (1788-1824), oversat af Sille Beyer, gaves 5 Gange fra 16/11 1850. Fru Heiberg udførte deri - i Samspil med Wiehe - den joniske Slavinde Myrrha, Kongens Elskede. Sille Beyers Oversættelse foreligger kun i Haandskrift (Det kgl. Teaters Sufflørarkiv Nr. 653 i Det kgl. Bibl.).

280,L.14. Den Skuespiller: M. Wiehe, som udførte Titelrollen i "Sardanapal". - L.21. Citat fra 1. Akt af "Sardanapal" (S. 79-81).

281,L.13. "Dronningen paa 16 Aar" sml. Note til I, 167, 19. Talen er om Dronning Kristina af Sverige.

282,L.31. Bakkegaarden: Den af Dispachør K. E. Langberg i Aaret 1800 opførte Ejendom "Ny Bakkegaard" er med faa Forandringer endnu bevaret. - L.32. Auditør, senere Minister Carl Christian Hall (1812-88), g. m. Augusta Marie Frederikke Brøndsted (1816-91), Datter af Arkæologen, Professor P. O. Brøndsted (1780-1842). Han døde 26/6 efter en Rideulykke. Hall boede som Heibergs inde i Byen, men laa om Sommeren paa Landet paa "Ny Bakkegaard"; først 1850 opgiver Vejviseren ham som Ejer og fast Beboer derude.

283,L.1. indføre ham hos os: Hall kendte Heibergs allerede 1831 og antagelig endnu tidligere. Han var Student fra Borgerdydsskolen paa Christianshavn 1829, samme Aar som Andreas Buntzen (1811-80), den senere Overkirurg, Professor ved Univ. og Etatsraad. Sml. Heib. Familiebreve, S. 116 og Borgerdydsskolens Discipelprot. (L.A.). - L.6. helingen: Hovedgaard ved Vordingborg, ejedes af Godsejer H. H. Aagaard (1785-1866), g. m. Marie Koës (1790-1858), der var Søster til Fru Frederikke Brøndsted, f. Koës (1790-1818), Fru Halls Moder. - L.17. det saakaldte MacEvoyske Palais: Senere Prins Frederik af Hessens Ejendom, der nu indehaves af Firmaet Hornung & Møller. Kbh.s Vejviser opgiver 1843 og 1844, at Ægteparret Heiberg boede i Bredgade Nr. 179 A (nu Nr. 54). Om 339 Palæets Historie sml. J.Davidsen: Fra det gl. Kongens Kjøbenhavn II (1881), 131-53.

284,L.6. Stykket blev modtaget med stormende Bifald: Berl. Tid. 28/10 1842 (Nr. 286) skrev: "Dette Arbejde, der røber en beundringsværdig ungdommelig Kraft og poetisk Begeistring, blev modtaget med enthusiastisk Bifald." Publikum raabte "Leve Oehlenschläger!" - L.10. Digtforord: Trykt i Oehl. XXIII, 53.

285,L.1. En Aften i November: Det var 17/11 1842, at Publikum raabte "Leve Fru Heiberg!" Begejstringen fortsattes ude paa Gaden, hvor en Del unge Mennesker ventede, til hendes Vogn kørte ud ad Teaterporten; de spændte Hestene fra og trak hende til Hjemmet i Bredgade. - L.15. den Skuespiller: Talen er om Fremstilleren af Slotsherrens Rolle. Den udførtes af Christian Kragh. - L.18. "Hun er besvimet -": Citat fra "Dina" 3. Akt; den korrekte Ordlyd er:

Hun er besvimet. Bringer nu med Omhu
Den arme, den ulykkelige Qvinde
Til Liv igien.
(Oehl. XI, 345).

- L.34. min Tjener: Allerede medens Heibergs boede i deres første Lejlighed i Brogade, holdt de to Piger, en ældre og en ung, samt en Tjener. Han hed Peter Larsen Sivertsen og var 22 Aar (Mandtalslisten Christianshavns Kvt. 1840).

286,L.14. et deiligt Digt af Hertz: Paa sin 30 Aars Fødselsdag modtog Fru Heiberg Studenternes Hyldest og Hertz' Sang: "Notturno. Til Johanne Luise Heiberg. Afsjungen af et Antal Studerende den 22de November 1842"; trykt i Hertz: Digte IV, 55 ff. Et Øjenvidne fortæller: "Det var en herlig Maaneskins-Aften. Sneen var drysset paa Tage og Træer, foran os viste sig i stærk Belysning et Værelse i Stue-Etagen med et høit og stort aabent Vindue, hvorfra vi vidste, hun vilde høre paa vor Sang. Her traadte hun omsider frem, hun, hvem saa mange, unge, begeistrede Hjerter slog imøde; her viste sig den skjønne, poetiske Skikkelse." Se Ugentl. Blade 1859, 211. "Figaro" gengav Avisernes Meddelelser om Fakkelhyldesten 27/11 1842. - L.15. Den unge Molbech: Professor Molbechs Søn, daværende stud. theol. Christian K. F. Molbech (1821-88), senere Forfatter bl. a. til "Ambrosius" og Oversætter af Dante. Han havde i 1842 udgivet en Satire mod Heiberg i Anledning af "En Sjæl efter Døden": "J.L.Heiberg efter Døden".

288,L.33. "Wie theuer -": Fri Gengivelse af Linjen "ich habe, wie schwer! meine Gedichte bezahlt", i Goethe: Epigramme, Venedig 1790, Nr. 35 (Goethe I, 250).

289,L.21. "Ørkenens Søn", Romantisk Skuespil i 5 Akter af Fr. Halm (Der Sohn der Wildnis), oversat af Borgaard; opf. 1. Gang 6/2 1843. Heri spillede kgl. Skuespiller Wilh. Holst (1807-98) Ingomar og Fru Heiberg Parthenia, og det var i den Rolle, Thorvaldsen beundrede hendes smukke 340 Attituder. Sml. Julius Lange: Sergel og Thorvaldsen. (1886), 94. Heiberg gik stærkt ind for dette Drama i sine "Intelligensblade" II. (1843), 265; han kaldte det "baade i poetisk og i technisk Henseende det betydeligste Værk, som i mange Aar er blevet frembragt, og det ikke blot naar vi betragte vor egen, men ogsaa den udenlandske dramatiske Litteratur". Heiberg oplyste, at Forfatteren, hvis egentlige Navn var Baron Münch-Bellinghausen (1806-71), havde skænket sit Originalmanuskript til den danske Scene, hvis Repertoire Stykket tilhørte til 1848. - L.24. Heiberg... fungerende som Sceneinstructeur: I en udførlig Redegørelse af 19/2 1842 havde Heiberg overfor Teaterdirektionen skildret sin Stilling ved Teatret, med hvilken han var meget utilfreds. Men da han selv var uden Skyld, vilde han i Tide "værne sit gode Omdømme". Direktionen gav ham ikke paa noget Punkt den afgørende Myndighed. Resultatet heraf var, at han havde det Indtryk, at Dir. "ansaa ham for at være ubrugelig i Theatrets Tjeneste". Mest Lyst havde han til at begære sin Afsked, men naar han alligevel ikke gjorde det, var Grunden den, at han i saa Fald ogsaa "maatte andrage paa sin Kones Afsked", eftersom han paa ingen Maade vilde lade hende blive ved Teatret, naar han selv forlod det - "Noget, hvori hun desuden ganske havde samme Anskuelse og Villie". Selv om Majestæten vilde bevilge hende en Pension, nærede Heiberg dog Frygt for at rive hende pludselig ud af et Kald, "hvortil Naturen havde bestemt hende". Han mente, at der forestod "hendes Talent en ny Udvikling, som det vilde være betænkeligt at afbryde". Hvis Direktionen ogsaa i Fremtiden vilde holde ham "fjernet fra al Indflydelse paa Theatrets Udvikling og Fremgang", vilde han betragte sin Gage som en Erstatning for det Misforhold, der var mellem den Indtægt, hans dramatiske Arbejder havde bragt Teatret, og det Honorar, han havde modtaget. Han behøvede blot at fremdrage Eksemplet "Nei", som var det eneste Stykke i Teatrets Historie, der i Løbet af 5 1/2 Aar havde opnaaet 50 Opførelser, men for hvilket hans Betaling kun havde været 89 Rdl. 4 M. og 2 Sk. Denne Oplysning indeholdt Grunden til, at han trods al Misfornøjelse ikke trak sig tilbage fra en Post, "som saa lidet svarede til hans gyldige Fordringer, og hvorpaa vist Ingen, hverken af mine Foresatte eller af mine Venner, seer mig med Fornøielse". Som Svar paa denne Skrivelse forøgede Direktionen lidt efter lidt Heibergs Arbejdsomraade; efter Ryges Død virkede han som Sceneinstruktør, en Gerning, overfor hvilken han iøvrigt intet havde paa Hjerte udover at være en smagfuld "Anordner" eller "æstetisk Regissør", og da Molbech afgik som Direktør fra 1/1 1843, overtog han Censorposten, ved hvilken han hidtil havde været Medhjælper - uden dog som Forgængeren at blive Medlem af Direktionen. Derimod var han med til at udforme det nye Forfatterregulativ af 1842. (Indk. Breve til Teaterdirektionen 1842. (R. A.).

291,L.16. Runeskriften: 2. Akt, 6. Sc. (Hertz VI, 72). - L.17. Laocoons Stilling: se I 292, 26 og Note. - L.18. Hakon dreier Guldhornet: "Hakon Jarl", 4. Akt (Oehl. III, 108).

292,L.5. Det menneskelige Ansigt: Sml. Var. til II, 134, 24. - L.26.

341

Lessings Betragtninger: Den tyske Digter Gotthold Ephraim Lessing (1729- 81). Sml. hans Værk "Laokoon, oder über die Grenzen der Malerei und Poesie" (1766).

293,L.17. "Joseph og hans Brødre i Ægypten": Syngestykke i 3 Akter af Duval og Lormian, oversat af N.T.Bruun; Musiken af Méhul (1763- 1817), opførtes 1. Gang 10/10 1816 og tilhørte i Fru Heibergs Tid stadig det løbende Repertoire. - L.27. "Min fjortende Vaar -", Romance fra 1. Akt,, 1. Sc. af "Joseph og hans Brødre".

294,L.24. Heibergs... Bedømmelse: Sml. Note til I, 289, 21.

295,L.1. Den italienske Opera i Kjøbenhavn: 18/11 1841 begyndte et italiensk Operaselskab sine Forestillinger paa Vesterbros Teater med Donizettis Værk "Gemma di Vergy". Madame Forconi og Pietro Rossi, Sopranen og Tenoren, tog straks Publikum med Storm. Bladene beklagede, at Italienerne maatte synge i et Sommerlokale, hvor Kulden var skadelig for Stemmerne. Lederen, Buffosangeren Savio, døde kort efter af Lungebetændelse. Fra 3/1 1842 blev Hofteatret stillet til Disposition af Kongen, og om Sommeren lod han Teatret ombygge og modernisere. 1/11 begyndte Forestillingerne paany, først med en dansk Gratisforestilling, ved hvilken Fru Heiberg foran "Erasmus Montanus" fremsagde en Prolog af sin Mand (se Heib. Poet. IX, 248 f.). Fra 4/11 var Hofteatret italiensk og delvis understøttet af Kongen. Publikums Begejstring syntes uden Grænser, men fra Midten af Fyrrerne dalede Tilslutningen, og i 1854 var den helt afsluttet. Heiberg slog koldt Vand i Blodet: "Selv om den italienske Opera ikke har gjort andet Gavn end at lære vort Nationaltheater, hvad det ikke skal befatte sig med, da er Dette allerede en saare priselig Frugt" (Intelligensblade 1842 (Nr. 1). Svar herpaa, et Forsvar for Italienerne, fremkom i Nye Intelligensblade 10/4, 17/4 1842 (Nr. 2-3)). Italienerne overgik vore hjemlige Sangere i Stemmeudfoldelse, men deres Aktion var ikke anlagt paa Sammenspil, og de søgte personlig "Bravour". Orkestret og Koret var meget ringe. Nogen Betydning for dansk Opera fik Selskabet ved at bringe nye Værker hertil, som siden i dansk Oversættelse fornyede det hjemlige Repertoire, til Eks. Donizettis "Lucia af Lammermoor" og "Lucrezia Borgia". Som Modvægt opførte de danske Sangere "Figaros Bryllup" paa Italiensk, og det var ved den Lejlighed, at Peter Schram skabte sin berømte Don Bartholo. Sml. Neiiendam: Theatermuseet ved Christiansborg (1940), 35 ff. - L.3. "Romeo og Giulietta", (paa Plakaten kaldet "Romeo e Giulietta"): Anonymt Lystspil i 1 Akt paa rimede Vers (af C. A. Warburg); opf. 1. Gang 16/5 1843 og siden spillet 24 Gange indtil Jan. 1847. Stykket udkom 1843. - L.18. Pietro Rossi var en Natursanger uden videre kunstnerisk Uddannelse, men med en skøn og stærk Tenor. Marstrand malede hans Portræt, og H. C. Andersen skrev, at der "bævede en Smerte igennem hans Sang". Han optraadte sidste Gang paa Hofteatret i Foraaret 1846; sml. R. Neiiendam: Theatermuseet ved Christiansborg (1940), 35. - L.20. Felicita Forconi var en dygtig dramatisk Sopransangerinde med et nydeligt Ydre, som Maleren Bærentzen forevigede. Oehlenschläger skrev, at 342 hun havde "Ild og Følelse" i sin Sang (Erindringer III, 43). Kongen udnævnte hende 1843 til Kammersangerinde. Publikum snakkede ikke, om hvorvidt hun var "Forconis ægteviede Hustru", som Fru Heiberg skriver, men om hun var gift med Selskabets Direktør, Grev Marasini, som fra 1/1 1842 overtog Ledelsen. Professor Abrahams vilde ikke præsentere sin Hustru for hende, sml, A. Abrahams: Minder I (1894), 24. Det var i Sæsonen 1844-45, at hun blev udhysset, fordi Stemmen havde tabt sine høje Toner, sml. Overskou V, 706.

297,L.10. Den skjulte, uegennyttige Forfatter: Strømpefabrikant Christian Arenholt Warburg (1813-95) latterliggjorde i "Romeo e Giulietta" i Holbergsk Aand den opskruede Begejstring for Italienerne og iøvrigt Danskes Beundring for det fremmede. Intrigen i Stykket var tynd, men Situationerne morsomme. Heiberg kaldte det "yderst elegant og nydeligt behandlet", og han har maaske vidst, hvem Forfatteren var, siden han i Intelligensblade 1/8 1843 (Nr. 33-34) optog et langt Digt af ham med Titlen "Jomfru Kirstin". - L.24. Det anonyme Brev foreligger ikke i Fru Heib. Ark.