↩ 356,L.15. det skandinaviske Studentermøde: Paa Hjemrejsen fra Studentertoget til Uppsala opholdt de norske Deltagere sig et Par Dage i Kbh. De blev modtaget af Frederik VII paa Eremitagen, hvor bl. a. Digteren Welhaven talte. Om Aftenen var Deltagerne i Teatret og bragte Fru Heiberg en varm Hyldest. Sml. L.Dietrichson: Svundne Tider I (1896), S. 383 f. Den unge Bjørnstjerne Bjørnson var ved den Lejlighed første Gang i Kbh. Fru Heibergs Beretning om Aftenens festlige Forløb stemmer overens med Referatet i Fædrel. 21/6 1856, men Talen fra Tilskuersalen er gengivet frit. - L.29. "de syv Theateraar" (ophørte): Det var Hall magtpaaliggende, at Digteren Heiberg ikke led noget Tab ved Teaterdirektørens Afsked. Naar Pensionen og hans Gage som Censor blev slaaet sammen, oppebar han en lignende Indtægt (2500 Rdl.) som tidligere. Da han havde faaet nogle Detailspørgsmaal vedrørende Censoratet ordnet, udtalte han 10/7 1856 over for Ministeriet sin "Tak for den særdeles Velvillie, hvormed det havde viist sig tilbøieligt til at opfylde hans Ønsker". Sml. H.Christensen: Det kgl. Theater 1852-59, 205. Fædrel. (l4/5 1856) fandt det rigtigt, at Heiberg fortsatte som Censor, ogsaa af Hensyn til sin Frue. Derimod beklagede Bladet Overskous Forbliven som Instruktør; dette var Indledningen til hans Afskedigelse n. A. Dagbl. 8/5 1856 skrev noget lignende: Det gjaldt om at bevare Fru Heiberg og genvinde de tabte Kræfter samt føje Adolph Rosenkilde og Hustru til dem. Ogsaa dette Blad forventede Overskous Afgang. Berl. Tid. 14/5 1856 komplimenterede Hall for den trufne Ordning. - L.38. Bladenes høistemte Udtalelser: Fru Heiberg hentyder især til Skildringen i Berl. Tid. 21/6 1856. Redaktør Nathanson kunde fra "det halve Seculum, han havde kjendt den danske Scene", ikke mindes en lignende Hyldest. Han vilde ikke fæste Lid til det Rygte, som sagde, at Fru Heiberg agtede at forlade Scenen. Derimod fandt Bladet det naturligt, at hun ovenpaa sine mange Triumfer søgte en nødvendig Hvile.