Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Alt i mine første Ægteskabsaar 1833 skrev jeg hjem til Heibergs Moder fra vor Reise i Jylland i Anledning af den Lykke, hendes Noveller gjorde: "Du er lykkelig, der i de ældre Aar, efter at have levet et helt Liv fuldt ud, pludselig udvikler et Talent, der ganske kan udfylde din Tid. Hvad vil der blive af mig, naar jeg kommer i din Alder? Den Kunst, som nu optager

        

11 mig saa ganske, maa forstumme for den ældre Kone, og hvad skal da udfylde min aandelige Interesse? hvad udgjøre mit Arbeide? thi uden at arbeide kan jeg ikke trives." Hun svarede mig paa dette mit Brev: "Jeg har virkelig ofte tænkt noget Lignende, det er at sige jeg har ofte takket Gud fordi han tillod at mine mørke Aar kunde faae et lille Lysglimt af Kunst, den store Trøster i al Gjenvordighed. Men desværre (Troe ikke at det er falsk Beskedenhed) saa synes jeg ikke selv, at jeg fortjener det Bifald som er bleven mig til Deel. - Desuagtet glæder jeg mig over det, især over Ludvigs og dit. Jeg behøver ikke at sige hvor stor Priis jeg sætter paa dit. Ja, jeg forsikrer at min Kjærlighed til Jer To er den Livets Kilde hvoraf jeg øser dette, og alt andet hvad som endnu lever i mig, og jeg synes at jeg vist veed at dersom jeg var saa ulykkelig at miste Eder, eller at I slet ikke holdt af mig, saa var det forbi med mig i denne Henseende som i alle andre for dette Liv. Hvad der engang i Verden skal forskjønne dine ældre Dage kan jeg ikke forudsige, men noget vil der komme, det troer jeg sikkert. Den Kunst, du nu saa mesterlig udøver vil du meget længe udøve; hvilken der vil afløse den, veed jeg ikke; men noget som er dig værdigt vil vaagne for dig, det spaar jeg vist." - Og se! Hun spaaede rigtigt! Da Nøden var størst, sendte den gode, barmhjertige Gud, 28 Aar efter dette Tidspunkt, tre elskværdige, kjærlige Børn til mit Hus, til hvem jeg med hele mit Hjerte kunde slutte mig, som udgjorde min daglige Glæde, og som holdt Livets Interesse for Alt oppe i mig. Idet den gode Gud sendte mig disse, sagde han: "Du er bleven dit gamle Ønske tro, derfor opfyldes det nu, da Tidens Fylde er kommet."