Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Vi havde knapt faaet os rigtig indrettet i vor nye Bolig i Bredgaden og følt os nogenlunde hjemme der, før man talte om, at Palaiset skulde sælges; til hvem vidste man endnu ikke. En Dag blev det os meldt, at Kong Christian og hans Dronning Caroline Amalie ønskede at bese Huset, saa vi maatte være forberedte paa et Besøg af dem. Jeg tilstaar, at jeg aldrig kunde fatte nogen ret undersaatlig Følelse for Christian den Ottende. Om det var paa Grund af min gamle Kjærlighed til Frederik den Sjette, eller fordi det ikke var faldet i min Lod tilstrækkeligt at kjende Christian den Ottende, veed jeg ikke ret, men jeg kunde det ikke. Naar en Monark gjør Krav paa at besidde en udviklet Sans for Videnskab og Kunst, da stiger vor Fordring til ham i disse Retninger. I de otte Aar, han var Konge, mærkede man imidlertid kun Lidet til, at vor Videnskab og Kunst havde en Beskytter i ham. Et Mundheld var det at sige om ham: "Fagre Ord have vi nok af;" jeg havde selv været Gjenstand for disse fagre Ord, men jeg tilstaar, at 15 naar Frederik den Sjette halvt brummende med de plirende Øine stødte nogle naadige Ord ud mod En, da laa der heri for mig uendelig meget mere, end i alle de zirlige, velvalgte, dannede Ord, hvoraf Christian den Ottende vidste at betjene sig. Dronning Caroline Amalie var derimod en Kvinde, som Menneskenes Børn ikke altid lod vederfares sin fulde Ret. Naar en Kvinde stilles paa Tronen, da maa hun, hvis hun ikke helt vil gaa op i Nydelsen af Alt, hvad en saadan Stilling tilbyder, absolut fordybe sig i høiere aandelige Interesser. Mange udmærkede Kvinder, som have faaet Evne dertil, ty til Videnskab og Kunst; de, som ikke ere saaledes organiserede, at de formaa dette, søge da udelukkende til det Vigtigste, til det, der ligger en ædel kvindelig Natur nærmest, til Religionen. Caroline Amalie hørte til dem, der valgte den bedre Del. God af Hjertet, uden alt kongeligt Hovmod, trængte denne Kvinde til Noget, hun kunde virke for. Selv ikke saa lykkelig at have Børn kastede hun nu sin Kjærlighed paa Landets fattige, forladte Smaa, der nøgne og hungrige mangle Hjem og Tilsyn, medens deres Forældre maa arbeide for at fortjene Brødet. Her gjorde hun sin hele kongelige Indflydelse gjældende. Hun var den Første, der rundt i Landet reiste hyggelige Boliger, "Asyler", for at optage de Smaa indenfor lune Vægge. De fattige Børn, der tidligere havde løbet om paa Gaden, udsatte for al Plage og Fordærvelse, bleve nu her underviste i de første Børnelærdomme og legede glade med hverandre paa de dertil indrettede Legepladser. Mangen en Kvinde, der følte Trykket af ingen Beskjæftigelse at have, besøgte her de Smaa, fortalte dem Eventyr og ledede deres Lege. Ofte, naar jeg spadserede paa den ensomme Christianshavns Vold, ved hvilken der laa et af disse Asyler, glædede jeg mig ved Synet af de Smaas Lege, rørtes ofte ved at høre de spæde Stemmer inde i Huset synge Psalmer og fædrelandske Sange. Hvad Caroline Amalie har virket ved denne Kjærlighedsgjerning er uberegneligt. Selv besøgte hun ofte Asylerne og underholdt sig med de Smaa; ikke sjeldent fulgte hun dem og stod dem bi paa deres senere Vei i Livet. Ikke strax, ikke i Øieblikket vandt hun den rette Erkjendelse herfor; Menneskene ere vanskelige at tilfredsstille. Gjør noget Godt i dit Liv - og de ville have Opfindsomhed til enten at gjøre det latterligt eller underlægge det slette Motiver. Gjør noget Ondt - og Bagvaskelsen vil have et varigt Liv i sig. Kun de, der Intet gjøre uden at løbe med i al Daarskab, slentre Livet hen uden at efterlade noget Spor,: kun de have Fred og Ro for al Forfølgelse. "Skulde man nu ikke tro," sagde jeg ofte til Heiberg, "at denne Dronnings rørende Kjærlighed til sine yngste Undersaatter af Alle vilde blive betragtet og omtalt med Beundring og Hengivenhed? Men se, om de gjør!" "Ikke saa længe hun er ilive," svarede Heiberg mig, "men naar hun er død, vil dette blive den mest fremragende

        

16 Blomst i hendes Krans." - "Hvorfor ikke strax?" - "Fordi Menneskene ere ligesom uartige Børn, der altid have Lyst til at ødelægge, hvad der er smukt."