Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Der er dog ingen Mennesker, der kan udtale Ordet saa varmt og hjerteligt som saadanne umiddelbare Naturer. Det smukke "Goddag" og "Farvel" lyder anderledes hos dem end hos den overdannede Mængde, som bruger disse og lignende kjærlige Ord med en vis ligegyldig Vanetone, som gjør Ordet hult og betydningsløst. Hvor ofte spørger man os ikke, hvorledes vi befinde os, og inden vort Svar er udtalt, er Spørgeren alt et langt Stykke inde i sin næste Sætning. Jeg kan ikke fordrage dette. Kjærlige Ord, et Haandtryk, et Kys bør aldrig benyttes som en Vanesag; det er kun den fulde Nærværelse, som giver det Betydning, og det burde altid enten have en Betydning eller ikke benyttes. Jeg selv har aldrig kunnet bringe det til Vane; det er mig umuligt at tage en Fremmed i Haanden, uden at jeg har maattet tænke paa, at et Haandtryk dog er en stor Venlighed.