Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Paa Suhrs Anmodning fulgte Tscherning ham en Dag til os for at forny vort Emserbekjendtskab. Da dette var besørget, kom Suhr af og til og aflagde os Besøg, og kort efter kom han og Fru Suhr i en stadselig Visit i en af deres elegante Vogne og indbøde os til Middag. Vi modtoge Indbydelsen, og fra nu af vare vi Omgangsvenner. Ofte sagde En og Anden til mig: "Kan De faa ham til at tale, denne tause, strenge Mand?" Jeg forstod ikke ret dette Spørgsmaal, thi saa ofte han aflagde os Besøg, var Samtalen med ham altid faldet mig let. Han havde stærke politiske Interesser, kjendte mange Mennesker og mange Forhold; Theatret besøgte han, som det lod, med stor Glæde; her var altsaa Stof nok til Samtale, og det faldt mig aldrig ind, at jeg ikke lige overfor ham som for enhver Anden skulde kunne gjøre Brug af den aabne, frimodige Tone, som man har sagt mig, at jeg besad i en noget usædvanlig Grad. Og hvad ham angik, talte han ofte med mig om sine Interesser med stor Aabenhed og Hjertelighed, ja betroede mig ofte, hvad han maaske ikke har betroet Nogen foruden mig. Han viste mig saaledes, at han havde den fuldkomneste Tillid til min Taushed og Discretion. Den ene Fortrolighed førte den anden med sig, saa at ogsaa jeg snart meddelte ham, hvad der laa mig paa Hjerte, baade i mit offentlige og private Liv. Heiberg og hans Moder viste han en stor Hengivenhed, og de fattede begge et inderligt Venskab for denne trofaste Natur, hvis Omgang vi alle tre fandt meget velgjørende og hyggelig. Ofte rørte han os ved ganske uforbeholdent paa den mest hjertelige Maade at takke os, fordi vi ikke stødte ham bort. "De veed ikke," sagde han, "hvor stor Pris jeg sætter paa dette Hus's Venskab for mig; det kan ikke interessere Dem at omgaas med mig, thi 48 fraset, at jeg jo antager mig selv for nogenlunde god Forretningsmand, veed jeg godt, at jeg i alt Andet er en "Ignorant", men saa meget er vist, at af alle de Bekjendtskaber, jeg i mit Liv har gjort, har intet glædet og interesseret mig som Deres. Ofte har jeg af Hjertet takket min Kone, fordi hun foranledigede, at jeg hin Aften i Ems gjorde Deres Bekjendtskab, thi jeg tilstaar, at jeg i hine Aar var saa indesluttet i mig selv, at jeg søgte at unddrage mig fra al Omgang med andre Mennesker og kun levede i mine Forretninger." At vi bleve rørte over saadan Tale af ham, ofte fremsat med Taarer i Øinene, var da ganske naturligt, saa vel som og at disse Udtalelser bandt os Alle mere og mere til ham. Suhr havde for nogle Aar siden kjøbt det deilige Sølyst paa Strandveien, især fordi hans Kone, efter at have gjennemgaaet en betænkelig Sygdom, havde sat sit hele Hjerte til at eie dette Sted. Da Suhr kjøbte Stedet, der tidligere tilhørte den grevelige Schimmelmannske Familie, var det yderst forfaldent; men nu sparede han ingen Udgift for at sætte det i complet Stand. Han antog en kunstforstandig Gartner, saa Have og Drivhuse var det Skjønneste, man i Omegnen af Kjøbenhavn havde. Hans Vogne og Heste vare ligeledes det Bedste, der var at faa; Alt dette gjorde en vis Opsigt. Suhr havde hidindtil levet uden al Pragt, ganske stille i den gamle Gaard paa Gammeltorv; ja, Rygtet mente endog at vide, at han var gjerrig, og dette pludselige Omslag i hans Levemaade var derfor Gjenstand for Omtale. Os forundrede alt dette slet ikke, thi vi havde intet kjendt til ham i hans tidligere Liv. Han indbød os nu ofte ud til al den Herlighed paa Sølyst i større Selskaber, hvor det gik yderst elegant til. Af disse Besøg i store Selskaber fik vi intet Indblik i Familielivet i det Suhrske Hus; thi hvad ser man, og hvad lærer man ved slige Sammenkomster, hvor Enhver affører sig Hverdagsfeilene ligesom Hverdagskjolen; hvor Mad og Drikke og den almindelige Conversation, ofte tarvelig nok, er hele Udbyttet; kun saa meget saae vi, at det var et Hus, hvor Tilsidesættelse af den gode Tone ikke taaltes, ja, at en vis Stivhed ofte hæmmede Munterheden og Livligheden hos de Tilstedeværende. Det feilede aldrig, at Suhr, Dagen efter at vi havde besøgt Sølyst, kom hjem til os og paa den hjerteligste Maade takkede os for vor Nærværelse i hans Hus.