Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Vi gik altsaa ind til det første Søndagsselskab, det alt var temmelig

        

57 talrigt forsamlet. De elegante Dametoiletter, Herrerne med deres Baand og Ordener toge sig godt ud i de af Blomster duftende smukke Værelser. Fru Suhr havde en vis Anstand i sit Væsen og tog sig godt ud i sin Pynt; den gjæstfri Vært var Opmærksomheden selv mod sine Gjæster. Tonen i dette Hus var altid noget stiv, men paa Grund heraf ogsaa betrygget mod al Kaadhed eller Tilsidesættelse af, hvad god Selskabstone fordrer. Denne sidste Egenskab var, tror jeg, igrunden det, der bandt Heiberg til Huset, saa at han fandt Behag i at være der. Jeg krævede det Samme for at føle mig vel i et Hus, men - lidt til, eller rettere sagt, det Vigtigste til - Husgudernes Nærværelse . Man gik nu ind til det rigt besatte Bord, og her straalede ligesom Værtens Øine ved Tanken om at kunne gjøre sine Gjæster tilgode med Alt, hvad det rige Hus var istand til at opbyde. Den gode Vin hjalp til snart at sætte Selskabet i en munter Stemning, saa at Conversationen for det Meste var livlig. Suhr reiste sig nu og udbragte i nogle faa, hjertelige Ord Heibergs og min Skaal, idet han takkede os for vor Nærværelse paa Sølyst og, til vor Forlegenhed, ytrede sin Taknemmelighed over, at vi havde opfyldt et længe næret Ønske af hans Kone og ham. Den virkelig rørende Pris, Suhr satte paa mit Bekjendtskab, gjorde, at han syntes, at alle Andre maatte gjøre det Samme; var der derfor i Selskabet en Mand, som han ønskede at udmærke og undte særlig godt, da magede han det saaledes, at denne Mand fik mig til Bords - hvis jeg ikke gjorde en Streg i hans Regning.