Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Hertz valgte altsaa at indgive sin "Kong René's Datter" til Theaterdirectionen under det strengeste Incognito. Ingen kjendte Stykkets Forfatter, uden Heiberg og jeg. Det var trukket noget ud med dets Indlevering og Antagelse; endelig blev det antaget, Rollerne omdelte og en Læseprøve ansat. Stykket var af Forfatteren saaledes besat: Kong René, Hr. Nielsen; Jolanthe, jeg; Tristan, Hr. M. Wiehe; Martha, Fru Nielsen; Bertrand, Hr. Rosenkilde; Jauffred, Hr. Waltz; Ebn Jahia, Hr. Kragh. Nielsen var afgjort Modstander af Hertz's og Heibergs, som i Grunden af alle dramatiske Digteres Muse. Saa utroligt det end lyder, saa er det dog vist, at han bar et formeligt Nag til saa godt som alle Digtere, Oehlenschläger ikke undtaget; jeg har aldrig hørt ham rose andre Digtere end Tragedieskriveren Boye. Et lystigt Hoved sagde engang: "Ser De ikke, at det er den pure Misundelse, han har mod alt Udmærket? Har De aldrig lagt Mærke til, hvor misundelig han er paa Napoleon den Store? Og virkelig tror jeg, at han ligesom kunde phantasere sig ind i et vist Raseri over dem, der vovede at gjøre sig bemærkede paa den ene eller den anden Maade. Ved Oplæsningen af dette Stykke, der ikke kunde undlade at gjøre en stor Virkning, mærkede jeg, hvorledes hans Forstemthed og Ærgrelse tiltog lidt efter lidt; han og flere af de Medspillende anede vist, at disse Vers, denne Diction maatte komme fra Hertz. Da Oplæsningen var tilende, foer han ud af Stuen uden at sige et Ord, i en Sindstilstand, som jeg strax mærkede ikke vilde blive uden Følger. Dagen efter fik jeg fra min faderlige Ven, Conferentsraad Collin, følgende Brev: