Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Uagtet hele mit Repertoire ved Theatret havde ført mig bort fra at virke i Holbergs Comedier, maa Enhver kunne begribe, at der var for megen Opfattelse i mig, for megen Sans for den comiske Muses Frembringelser, til at de mageløse Frembringelser af denne vort Theaters Skaber ikke skulde have grebet mig og vakt min Beundring og Interesse. Men Menneskene ere undertiden dumme og mest, naar de ville bedømme Andre; de ere saa overordentlig hurtige til at afstikke de Grænser, bag hvilke de tillade, indrømme, at et Menneskes Evner maa bevæge sig; overskrider Nogen denne Grænse, for ligesom at udvide sin Horizont og ved denne sin hele Virksomhed, da er man ikke langt fra at betragte Arbeidet og Kampen som en Brøde. Da jeg nu for det Meste spillede Prinsesser, Grevinder, ideale Skikkelser i alle Former, saa vidt forskjellige fra den Holbergske Muses Frembringelser som muligt, vilde man neppe faaet noget Menneske til at tro, at jeg paa samme Tid med min hele Interesse søgte at trænge ind i Aanden af disse Comedier, ja havde til min egen Opmuntring indstuderet flere Leonora- og Magdeloneroller. Vil man nu spørge: Hvorfor prøvede du aldrig at udføre disse for Publikum, saa kan jeg kun svare: Fordi Publikum ikke vilde havt saa megen Phantasi, at det kunde have glemt det Billede, det ligesom krævede at betragte, naar jeg fremtraadte, og sætte sig ind i et helt nyt; men især fordi der ved et Theater som oftest tages alle andre Hensyn i Betragtning end Hensynet til Kunstens Tarv. Ingen vilde der have spurgt, om jeg formaaede at løse disse nye Opgaver, men En vilde have sagt: Vil hun nu og have det med! en Anden: Det var skammeligt mod Madam B., skammeligt mod Jomfru K., kan hun nu ikke unde de Stakler disse Roller, hun, som har saa mange! Saaledes vilde man paa Theatret have opfattet det, og Mange i Publikum vilde heller ikke have kunnet hæve sig til en høiere Synsmaade. Er det Hensyn at tage, hører jeg mangen en Læser udbryde. Men herpaa vil jeg svare: Det er lettere at gjøre dette Udbrud end i Virkeligheden at tage alle de Stik, der tyde paa, at Ens Motiver opfattes lige modsat af det, de vare, Varme for Kunsten, og ene og alene Varme for Kunsten. Jeg læste som sagt Holberg meget, saae Udførelsen af hans Stykker med Alvor og Anstrengelse for at trænge ind i hans Aand, et Arbeide Ingen paa Theatret bemærkede, eller om man havde sagt dem det, vilde have fæstet Lid til.