Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Hundreder af Mennesker havde staaet ved Theatret for om muligt at faa en Billet til at nyde Skuet af Berlins Konge, og hele Bredgade, Kongens Nytorv o. s. v. var om Aftenen opfyldt af Mennesker for at se den Vogn, der bar hans dyrebare Legeme, og tiljuble ham deres uskrømtede Glæde over at have ham i vor Midte. Der sad han nu i Kongelogen, tyk, meget tyk, blussende rød i Ansigtet, med stive, døsige Øine stirrende hen for sig, og saae eller lod, som han saae det Kunstværk, man paa Theatret opførte til hans Ære, nemlig Balletten "Valdemar". Ak, hvor havde jeg i dette Øieblik ønsket, at enhver Dansk paa alle anstændige Maader havde 91 viist sin Antipathi; men er der Noget at se paa, saa gaar det frem for Alt, og alle Hensyn sættes tilside. Heiberg sagde ofte: "De to eneste Lidenskaber, der besjæle de Danske, er Nysgjerrighed og Misundelse." Den 21de var atter en Forestilling til Ære for dette Kongebesøg, nemlig "Den politiske Kandestøber" og Balletten "Toreadoren". Jeg havde ingen Rolle i "Den politiske Kandestøber", men Theaterchefen bad mig overtage en af Raadsdamerne for denne Aften, da Kongen havde ytret, at han ønskede at se mig spille. Jeg maatte altsaa være med.