Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Min Sommerferie begyndte dette Aar først hen i Juli Maaned, og strax efter maatte jeg opfylde en anden Pligt, idet vi droge ud til Sølyst. Disse Sommerophold paa Sølyst havde igrunden en skadelig Indflydelse paa min Helbred. Naturen var unegteligt der saa skjøn som muligt, men man levede ikke paa Sølyst blot for Naturen; Selskabeligheden spillede en stor Rolle i dette Sommerliv, og hvad jeg trængte til efter Vinterens Anstrengelser, var ikke Diners med mange Retter Mad og en Mængde Vine i Selskab med 93 tede Damer og Herrer, men Ro og Stilhed for atter at samle Kræfter til de lange 9 Maaneders Arbeide. Men hvor var det muligt at give den gode Suhr et Nei paa hans indtrængende Indbydelse! Sædvanligt begyndte jeg dog med et Nei, men naar da de hjertelige Ord løde: "Jeg veed jo nok, at det er et Offer, De og Heiberg bringer; jeg forstaar jo nok, at De let maa kjede Dem hos os, men vi ville opbyde Alt for at gjøre Dem Opholdet taaleligt;" ja, saa forvandlede Neiet sig til et Ja, og vi indfandt os til den aftalte Tid. Suhr var uudtømmelig i sin Opmærksomhed. Sølyst havde hidtil intet Claver eiet, nu stod der et, for at jeg ikke skulde savne mit; store Kikkerter kjøbte han til Heibergs Glæde, og saaledes fremdeles.