Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Der er og maa være et Punkt i de fleste Ægteskaber, som jeg altid har anset for en yderst farlig Fjende for dette, nemlig de velsignede, for ikke at sige fordømte Pengeforhold. Hvor ofte ser ikke en Mand med Ængstelse sin kjære Halvdel træde ind i sit Studereværelse med Frygt for en Anmodning om Penge, som hans Pung ikke strækker til at udrede? Hvor mangen bitter Følelse opstaar ikke let hos den flittige, arbeidsomme Hustru, naar hun trods al Sparsommelighed ideligt og ideligt maa høre de Ord: "Der gaar for meget med, vær dog sparsom!" Hvor har jeg ikke i mit Liv paaskjønnet, at jeg havde mine egne Indtægter, saa at jeg aldrig behøvede at plage Heiberg med at skaffe, hvad der vilde falde ham tungt at opdrive, hvad der vilde spilde hans Tid og maaske bringe ham til det, som saa mangen en stakkels Mand maa finde sig i, at gaa ydmygende Gange for at tilveiebringe, hvad Huset og Livets Ophold kræver. Der ligger en stor Sandhed i den franske Anskuelse, at en Kone maa have Noget for sig selv til hendes egne personlige Udgifter, nogle Penge, som ere hendes. Denne Anskuelse gjør, som bekjendt, at selv den ringe, arbeidende Mand i Frankrig ikke hviler, før han har sammenskrabet nogle hundrede Francs til sin Datter, og at disse ere og blive hendes personlige Eiendom, selv om en Ægtemand staar ved 100 hendes Side. Hvert Menneske kan jo have Udgifter, som man ikke saa lige ønsker at gjøre en Anden Regnskab for, om ikke til Andet, saa til en eller anden lille Kjærlighedsgave. Det er jo dog en ulige større Glæde selv at besørge en saadan helt og holdent end at blive sat i den Nødvendighed at gjøre som den Kone, der af Kjærlighed til sin Mand gav ham daarlig Mad et halvt Aar igjennem for at spare Skilling paa Skilling, saa hun, da Aaret var omme, kunde overraske ham paa hans Fødselsdag med en "Secretaire". Der er farlige Skjær nok paa det ægteskabelige Hav, ogsaa uden Trykket af ideligt i Dagens Løb at mindes om Alt, hvad der kræves til Time for Time at tilfredsstille alle de Fordringer, som en moderne Civilisation har opstillet som nødvendige til det daglige Liv. At tale herom saa lidt som muligt er vist det Bedste, og jeg har altid sagt med Buurmann i "De Uadskillelige": "Tal nu ikke om Pengene, lille Mutter, det fordærver strax Fornøielsen". At dette imidlertid for de Fleste er uundgaaeligt, veed jeg meget vel, og jeg siger derfor blot: Lykkeligt det Forhold, hvor Pengene ingen Rolle spille!