Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Jeg hører En og Anden af mine Læsere sige: "Herre Gud! Hvorfor gjøre saa mange Ophævelser over at udøve en Kunst, hvis Udførelse hører til dit daglige Arbeide." Jo, netop fordi det for mig har været en Kunst, udøvet i Alvor, hvor det gjaldt Alvor og ikke en Leg, foreslaaet af En eller Anden, ligesom Blindebuk eller Panteleg for at fordrive et Selskabs Kjedsommelighed. At gjøre Løier med det, hvori man har sat sit Livs Opgave, taaler ingen alvorlig Natur. Og endnu Et! Den Virkning, som en Kunstpræstation kan gjøre fra en ordentlig Scene, hvor det Ene svarer til det Andet, Theatrets Størrelse, Publikums Afstand, Spillemaadens stærkere eller svagere Nuancer, Alt beregnet paa det vante Lokale, denne Virkning bliver en helt anden, naar alle Omgivelserne pludseligt forandres, og Ensemblet er tilintetgjort. Man tænke sig alene den Forskjel, der ligger i, naar et stort Publikum følger et yndet Arbeide, som det kan udenad, følger det med denne brusende Latter, med dette stormende Bifald, hvis Virkning er saa smittende paa selve Skuespillerne; her er en saadan Vexelvirkning, at det er vanskeligt at sige, hvem af Parterne der er den Givende og hvem den Modtagende; og saa - at opføre en saadan lille lystig Vaudeville for en Samling af kongelige Personer, der sidde tause, lydløse, tilsyneladende upaavirkede, saa man har en Følelse, som om det Hele var et Spøgeri, en ond Drøm, en Kamp mellem Livet og Døden. Hu, det gyser endnu i mig ved Tanken om denne triste Forestilling, spillet for at vække Munterhed, denne livlige Gjæst, der hidtil aldrig havde svigtet, men som hin Aften udeblev saa ganske, skjøndt der vel var Sang og Tale, men ingen Øren, der kunde gribe Tonerne eller Ordets Lystighed, saa det 115 kunde straale tilbage og frembringe ny Virkning. Dette kom mig ikke uventet; tvertimod, jeg havde iforveien sagt til Levetzau: "Den Glæde, som dette Stykke pleier at frembringe hos Kongen, vil udeblive under de forandrede Betingelser." Ligesom Dans ikke kan glæde uden Musik, saaledes kan et overgivent Skuespil ikke glæde uden et Publikum, der giver sig hen og lader Latteren og Lystigheden frit Løb.