Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Foruden den kongelige Begivenhed paa Frederiksborg Slot bragte denne Sommer en anden og helt forskjellig. Der tænktes virkelig for Alvor paa en lille Folkevandring over til Hveen, til Minde om det Aar, da Tycho Brahe for tre Hundrede Aar siden blev skjænket Norden, det bedste Bevis for, hvad Virkning Heibergs Afhandling i "Urania" om Tycho Brahe havde gjort; i Sverrig havde den bevirket, at Kong Oscar for første Gang var reist til Hveen for at tage Ruinerne i Øiesyn. Men hvor naturlig var ikke Virkningen paa os Alle herhjemme; man maatte da ikke have en dansk Blodsdraabe i sine Aarer, ifald ikke Billedet af denne Mand og hans mærkelige Søster paa mere end een Maade berørte os. Det blev nu bestemt, at alle Dampskibene paa den Dag skulde gjøre en Tur til Hveen og medtage saa mange, de kunde rumme. Det skandinaviske Selskab med Lehmann i Spidsen leiede et af Skibene, til hvilket Heiberg og jeg som Æresgjæster bleve indbudne tilligemed Constantin Hansen med Frue; Hansen havde malet Faner og Flag til Togets Forskjønnelse, Fru Hansen og jeg vare saaledes de eneste Damer ombord i Skibet. Om Morgenen den 21de Juni, Aarets længste Dag, var det halve Kjøbenhavn i Bevægelse, dels for at reise til Hveen, dels som Tilskuere ved Indskibningen fra Kvæsthusgaden. I det skjønneste Veir gled Skibene under Mængdens Hurraraab hen over Vandet, idet et Musikkorps istemte vor Nationalsang: "Der er et yndigt Land". Hjertet svulmede i Brystet paa mig, og da jeg saae hen paa Heiberg, stod han der høi og rank med vibrerende Læber og Taarer i Øiet. At han skulde opleve, at der bragtes hans første Kjærlighed en saadan Hylding, fremkaldt ved ham selv, gjorde ham en stor og inderlig Glæde. Da vi vare komne lidt ud i Sundet, uddelte Lehmann smukke Cocarder med flagrende Baand og de tre Rigers Farver, hvilke Alle heftede paa Brystet til Tegn paa, at de, der bare dem, hørte til det egentlige Tog.