Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Heibergs gode Humeur hjalp til, at Alt i Huset hurtigt antog sit gamle Præg og sin gamle Gang; naar han silde vandrede op til sine Stjerner, satte jeg mig til Claveret og opskrév snart een Sang, snart en anden, som jeg da sang mig hæs paa og fandt saa overmaade smuk, at jeg syntes, Alle maatte finde det Samme, ifald de kun fik den at høre. Enhver af de Sange, der findes i "En Søndag paa Amager", lige til Slutningssangen, var nu færdig, og Gangen i Stykket, Scene for Scene, fremkaldt ved Sangene, havde jeg i Hovedet, saa jeg kun behøvede at nedskrive det paa Papiret for at have Alt i Orden. Men dette havde jeg endnu ikke iværksat. Mit travle Theaterliv, mine mange huslige Forretninger, Besøg og Visiter lode mig just ikke megen Tid tilovers. Naar Heiberg og jeg til Sommeren tyede ud til et eller andet Sted paa Landet i Ensomhed, da vilde jeg gjøre det Hele færdigt og saa overlade det til den Skjæbne, som ventede det. Min største Frygt var, at Heiberg i det afgjørende Øieblik vilde sætte sig imod, at mit poetiske Produkt fik Lov til at lyde andetsteds end i mine natlige Timer, ene for mig selv. Der var endnu tre Maaneder af Saisonen tilbage og i dem meget Arbeide, saa megen legemlig og aandelig Anstrengelse, men desuagtet sværmede min Tanke ude paa Amager hos Jokum og Lisbet. De lode mig ingen Ro, og jeg tænkte: "Ja, ja, til næste Saison skulle Eders Navne være paa Alles Læber! I skulle blive kjendte af Andre end mig!" Jeg lo ved Tanken herom, tog det Hele som en Spøg og glædede mig i mine ensomme Timer.