Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Efter at vi paa Suhrs og Fru Suhrs indstændige Opfordring atter havde gjæstet Sølyst en Maanedstid, droge vi fra det brogede Selskabsliv, fra de elegante Sale, fra Luxus i enhver Retning paa Eventyr i det yndige Hellebæk for at opsøge os et Par Værelser, hvor vi i Stilhed kunde nyde Skovensomhed og den Lykke, uforstyrret at være i hinandens Selskab. Hvor var jeg let om Hjertet, da jeg paa Vognen sad ved Heibergs Side, tagende Afsked med alle Convenientsens Baand, hvor aandede jeg frit ved Tanken om det Naturliv, jeg nu gik imøde! Et vældigt Hurra havde jeg gjerne udraabt, da vi foer ud ad Sølysts Port og hen ad Veien, tæt sluttet ved hinandens Side. Baandet om Vingerne var løst, og jeg bredte dem til Flugt, som om det gjaldt at storme Himlen og kige ind i dens mest forborgne Kamre. Hvor lykkelig var jeg dog ikke, at Heiberg delte denne min Glæde! At ogsaa han fandt, at vi havde det bedst, naar vi vare ene sammen, at ogsaa han ligegyldigt kastede al Pragten bag sig og istemte min Lærkejubel over nu rigtigt at skulle nyde Frihed i den henrivende Egn, vi i Aar havde valgt til 143 vort Opholdssted, for til Bunds at kjende et Sted, vi hidindtil kun flygtigt havde beskuet paa Gjennemreiser, men da altid med den Tanke: Her maa vi engang dvæle i længere Tid.