Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Vor lille Dagligstue straalede næste Morgen i fuld Glans, da den høie Skaal, jeg havde købt, stod paa Caffebordet med en pragtfuld Bouquet af de skjønneste vildtvoxende Planter, som jeg i den tidlige Morgenstund havde samlet rundt omkring. Jeg syntes virkelig, at her var saa nydeligt og hyggeligt, og jeg gad i det Hele taget se den Stue, der kan se uhyggelig ud, naar Udsigten fra Vinduet er skjøn, og naar der paa Bordet staar en smukt ordnet Bouquet af Markblomster! Kort efter at vi havde sat os til Bords, skrabede det paa Døren; med et Udbrud af Glæde blev Valler lukket ind og var saaledes Trediemand i vor Kreds og sandelig ikke den, der blev viist mindst Opmærksomhed. Det var det Eneste, jeg havde mod Valler, han var noget udelicat og lillvang sig hele Opmærksomheden, saa Conversalionen ideligt dreiede sig om ham, en Feil, han - del være sagt til hans Undskyldning - delte med mange andre skikkelige Hunde.