Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Det er en forunderlig Befrielse, jeg altid har følt, naar jeg saaledes om Sommeren boede i en smuk Egn langt borte fra Byen, simpelt indrettet som her i denne Kro. Man bebyrder sig med saa mange Sager i sit Hjem, har saa meget at holde i Orden, at passe paa, at dette ikke fordærves, at hint ikke slaas i Stykker! Man optages af alle disse døde Gjenstande, selv om man gaar i Stilhed med disse Plager og ikke taler derom, thi da er Hjemmets Hygge borte; man maa dog give Tiden hen til saa meget og samle al sin Taalmodighed herom for ikke at trættes af alle disse Pligter, hvis Opfyldelses høieste Roes bestaar i, at de slet ikke bemærkes. Vel sandt, den rette Comfort kan ikke undvære disse smaa Tilsætninger, men af og til udbryder man dog: "Min Gud, hvortil behøves dog alt dette; kan mindre ikke gjøre det?" Og visselig: Mindre kan gjøre det! Det saae jeg her i vor simple Bolig.