Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Heiberg havde et Arbeide, som han i denne Stilhed paa Landet ret glædede sig over at kunne hengive sig til, og jeg kunde ikke længere modstaa min Lyst til af mine natlige Sange at sammensætte et lille dramatisk Arbeide, en Slags Vaudeville, som jeg vilde kalde "En Søndag paa Amager". Jeg havde bedt Heiberg saa længe om Tilladelse hertil, at han endelig gav sit Samtykke, idet han sagde: "Ja, saa skriv da; saa faa vi se, naar det er færdigt, om det kan bruges." Jeg havde besluttet, at Scenen i min Vaudeville skulde lægges ude i Kroen paa Amager, og at Kongelunden - en Plantage, af hvis Tilblivelse Collin havde Fortjenesten, hvorfor hans Hjerte ogsaa hang ved den begyndende Skov - skulde spille en Slags Rolle i Stykket og derved blive bekjendt for Mangfoldige, der ikke anede, at en saadan Lund existerede. Jeg forudsaae, i hvilken Grad dette vilde glæde Collin. Jeg gik til dette mit Arbeide, ikke med Hjertebanken, ikke med Spor af Noget, der blot lignede Forfattervigtighed, jeg gik dertil som til en Leg, som til en Dans, hvor Musiken lokker os leende og sjæleglade ud paa Gulvet. Jeg begyndte altsaa her i Hellebæk paa at nedskrive paa Papiret i Sammenhæng. hvad saa længe havde spøgt i min Hjerne. Naar Heiberg gik igjennem Stuen og saae mig sidde her skrivende foran min store Markbouquet, da lo han ad mig, og jeg lo med og sagde i kaad Overgivenhed: "Ja, ja, du skal nok se, at dette bliver en mageløs Vaudeville, der vil gjøre uhyre Lykke." Jeg skrev paa min Vaudeville, med samme Glæde som en ung Pige syer paa sin Balstads, forvisset om, at den nok vil klæde hende.