Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Ogsaa havde jeg nye Roller med til Indstudering, vigtige Opgaver for næste Saison, som, idet de i høi Grad interesserede mig, tillige krævede stor Anstrengelse. Det var især to af disse, der af og til forstyrrede min Nattero, idet jeg ikke kunde slippe dem af Tanke, naar jeg om Dagen havde beskjæftiget mig med dem. Den ene af disse var Hertz's "Ninon", den anden 148 Shakespeares " Viola ". "Viola" var bearbeidet af den mig inderligt hengivne, rare Frøken Sille Beyer, hvis beskedne, fordringsløse Væsen skaffede hende Venner blandt alle dem, hun kom i Berøring med; dette Stykke var det første af de Shakespeareske Lystspil, der skulde vandre over vor Scene for om muligt at bane Veien for flere af samme Slags. Det laa derfor baade hende og mig overordentligt paa Hjerte, at dette Forsøg skulde finde Indgang hos Publikum; men vi indsaae begge, at disse Lystspil vare saa forskjellige fra dem, vort Publikum hidtil havde skjænket sit Bifald, at Udfaldet var høist problematisk. Imidlertid lærte jeg ved Indstuderingen mere og mere at elske min yndige Viola, og jeg glædede mig usigeligt til at skulle fremstille det henrivende, gratieuse Billede. Det var besluttet, at Stykket skulde opføres første Gang i Anledning af Kong Christian den Ottendes Fødselsdag den 18de September. - Den anden Rolle, der fængslede mig og til Dels foruroligede mig, var Hertz's "Ninon". Hertz havde her skrevet en Hovedrolle for mig, der allerede ved det Omfang, han havde givet den, fordrede en ualmindelig Anstrengelse, endog blot som en Hukommelsessag. Ninon er vist en af Repertoirets største Roller. Denne ene Rolle er lige saa stor som mangt et To-Akts Lystspil. Hvis nu denne Masse ikke alene skulde læres, men nuanceres i alle sine uendelige Bøininger og Stemninger, da udkrævede den tilvisse en Skuespillerindes hele aandelige Anstrengelse, og havde ikke den glimrende Diction her hjulpet og baaret Kræfterne oppe, da havde der vel været Anledning til at segne under Arbeidet. Men ligesom en fortrinlig Musik først ret griber os, naar vi ligesom kunne hver Node udenad, saaledes gaar det ogsaa med en fortrinlig Dialog, den bliver ligesom Musik i vore Øren, og vi elske den høiere og høiere, jo mere vi tilegne os den i dens fineste Afskygninger og Modulationer, saa at vi ikke nænne, at den mindste Nuance gaar tabt. Jo mere jeg fordybede mig i dette kolossale Arbejde, jo kjærere blev det mig, saa at tilsidst Arbeidet forsvandt, og kun Glæden blev tilbage. Dialogen i Hertz's "Ninon" er utvivlsomt den reneste og fuldendteste, vor dramatiske Litteratur har at fremvise; men for at underskrive denne Dom maa man - det vil jeg være ubeskeden nok til at sige - kjende den i samme Grad, som den er kjendt af mig, thi det forslaar ikke at løbe den igjennem paa mange Læseres Viis. Rhytmen i de fortrinlige Vers maa klinge i Øret som bekjendte Toner, der først komme til deres Ret ved atter og atter at gjentages, thi her er en Finhed i Nuanceringen, som selv en god Læser ikke strax formaar fuldstændigt at gribe.