Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Hverken Heiberg eller jeg vare, hvad man kalder Morgenmennesker, en naturlig Følge af mit anstrengende Theaterliv. Naar man kom sildigt hjem om Aftenen, træt, hed, var Blodet endnu i stærk Bevægelse efter Aftenens Arbeide, og det var da nødvendigt at sidde en Stund for at afkjøles og bringe Blodet i Ro; inden dette opnaaedes, lod det sig ikke gjøre at begive sig til Hvile. Min kjære Heiberg blev altsaa siddende oppe hos mig for at holde mig med Selskab; ved mine Forretninger vare vi saa ofte adskilte, at vi begge længtes efter disse rolige, natlige Samtaler. Af denne sildige Gaaen til Hvile fulgte atter Vanskeligheden ved at staa tidligt op; Søvn maa man have; kan man ikke faa den i rette Tid, da maa man tage den i urette. En hel anden Sag var det med mig, naar vi saaledes ene laa paa Landet; da blev jeg med Et et Morgenmenneske, medens Heiberg, opholdt om Aftenen af sine Stjerner, vedblev sit sædvanlige Liv, sildigt til Sengs, sildigt op.