Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Det hørte nu til mine største Lyksaligheder under disse landlige Ophold tidligt om Morgenen at vandre ene ud paa Opdagelser i de mig fremmede Egne og saaledes lidt efter lidt leve mig ind i Egnens Skjønhed og særegne Character. Og hvilken Nydelse at vandre her i denne vidunderlig deilige Egn! Hvis der noget Sted paa Jorden findes Dryader, da maa det være i Hellebæks lyse, pragtfulde Skove. Hvis der nogetsteds findes Nereider, da maa det være i Indsøerne ved Hellebæk, som de slyngede sig hen imellem Trægrupperne. Hvis der nogetsteds findes en Kildenymphe, da maa hun søges ved de klare Kilder, som her vælde frem af Jorden. Jeg gik her i et fuldstændigt Sværmeri over denne Egns henrivende Skjønhed. Der var saaledes et Sted, hvor Indsøen slyngede sig, saa den tabte sig i det Fjerne. Hvorledes jeg end bar mig ad, kunde jeg aldrig komme til at se, hvor den endte, og jeg udfandt lidt efter lidt, at bag denne Sø laa Alfernes Slot, som jeg forgjæves anstrengte mig for at naa hen til. Lykkelige Aar, hvor Naturen griber os med en saadan Styrke! Jeg vandrede nu hver Morgen paa Kryds og tvers i fuldstændig Ensomhed, thi det er bogstavelig Sandhed, at jeg i de sex lykkelige Uger, jeg tilbragte her, ikke mødte et velklædt Menneske i disse Skove. Hist og her vare nogle Køer tøirede, og disse bleve saa forundrede over mit Komme, at de med et mærkeligt nysgjerrigt Udtryk i de store, døsigt gloende Øjne vendte Hovedet om efter mig, som om de vilde sige: "Hvad mon det er for En?" Men just denne Ensomhed behagede mig. Jeg nød ligesom det at være taus, fri for Talen, og lade Duften af Græs og Blomster strømme ind paa mig. Paa disse mine ensomme Vandringer tiltrak et Bondehus, en ussel Hyttes Indvaanere mig med uimodstaaelig Magt. Jeg 151 vilde kjende de Mennesker, hvis Liv gik hen bag disse Vægge, kjende deres Glæder, kjende deres Smerter, haabende, at en lille Gave af mig kunde bringe lidt Forandring, lidt Sollys ind i den tarvelige Bolig, og med Sandhed kan jeg sige, at min Taknemmelighed var stor, naar Forsynet undte mig den Glæde at bidrage lidt til deres Lykke.