Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

- "Her er ingen Herregaardsfrue, men en Forpagtermadam; hun er fin, kan De tro, men klage sin Nød for hende, - det skulde nok hjælpe! Jeg spinder Hør for hende, og Gud veed bedst, hvad det betyder at træde Rokken med det daarlige Ben; naar jeg da om Lørdagen slæber mig paa min Krykke op paa Gaarden, saa skulde De høre, hvor hun kan pine mig for at faa Pundet spundet et Par Skilling billigere." - "Har De slet ingen Hjælp af Nogen?" spurgte jeg. - "Nei, det veed Himlen, af Ingen, undtagen af en gammel fattig Fisker, der bor nede i Byen; naar han har fisket, og Vor Herre har været ham god, da kommer han mod Aften, banker paa Døren og stikker en Fisk ind til mig, idet han siger: Se her, Ane, her er lidt til dig og din Gamle! Fattigfolk dele helst med hinanden, for de vide, hvad Trang er; det kjende de Rige Intet til." - "Nu vel," sagde jeg, "i Morgen kommer jeg atter og bringer Salven med." - "Vil De skaffe den?" spurgte hun med et mistroisk Blik. "Hvem er De, hvorledes vilde De bære Dem ad dermed?"