Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Jeg skulde altsaa bo ene i Kroen, indtil Heiberg næste Dag kom tilbage. Det var en Trøst, at jeg her paa dette afsidesliggende Sted havde vundet flere Venner; til dem, for hvem jeg ikke var ligegyldig, hørte ikke mindst min firbenede Ven Valter. I Ensomheden rykkede vi endnu nærmere sammen og forsødede hinanden Timerne, saa godt vi kunde det, idet vi gjensidigt gjorde os Umage for at gaa ind i hinandens Tankegang. Naar han troskyldigt lagde sin Snude i mit Skjød og saae op paa mig med sine kloge Øine, idet jeg fandt mig i en og anden Plet paa min Kjole som Følge af denne kjærlige Fortrolighed, da var det, som om han spurgte: "Hvor er Herren henne?" Naar jeg da svarede: "Herren kommer igjen i Morgen, Valter," da svarede han atter med et høit, glad Vov, til Tegn paa at han forstod, hvad jeg havde sagt. Ved Middagsbordet indtog han formeligt Heibergs Plads, idet han ikke som sædvanligt lagde sig under Bordet, men sprang op paa den ledige Stol lige overfor mig og sad der stolt for at modtage sin Del af Maaltidet; det lod til, at han syntes meget godt om vor Tête-à-tête.