Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Jeg har alt fortalt, at en russisk Eskadre laa ved Helsingør. I den sidste Uges Tid havde den lagt sig lige udenfor Hellebæk, til stor Fornøielse for Heiberg, der dagligt havde manoeuvreret med sine Kikkerter for i dem at betragte Alt, hvad der passerede om Bord paa Skibene, og snart fortalte mig et, snart et andet heldigt Resultat af disse Iagttagelser. Jeg havde maattet love Heiberg, at jeg den hele Dag, han var i Kjøbenhavn, vilde holde mig roligt hjemme. "Du vandrer saa meget ene her omkring i Egnen, hvor let kan ikke Noget hænde dig paa disse ensomme Veie. Naar jeg er her, faar det at være, men det ængster mig, naar jeg er saa langt borte." I Overgivenhed svarede jeg: "Jeg skal nok blive hjemme; jeg har desuden bestilt nogle elskværdige Herrer herud for at holde mig med Selskab, medens du er borte." - "Det maa da være Kalvekuskene eller Fiskerne, thi andre Herrer har jeg ikke set i Hellebæk," svarede han. "Det er sandt, men jeg har bestilt Nogen langveis fra til at komme i din Fraværelse." Det er underligt, at saadanne Ord falde En ud af Munden som en ren Spøg og saa paa en Maade gaa i Opfyldelse.