Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

- og jeg tænker for Alle, der oplevede det. Al Smaalighed var med Et forstummet; een Tanke opfyldte Alle, Tanken om vort Fædrelands Frelse. Hvis Nogen have sagt til mig inden 1848: De kjender ikke Noget til en rigtig Nationalfølelse, da vilde jeg upaatvivleligt have anset det for en stor Fornærmelse og fundet en slig Ytring usand i høieste Grad, og dog - det er sandt, jeg kjendte den ikke, før den nu vaagnede i Farens Øieblik. Jeg vidste ikke før, i hvilken Grad Hjertet kan blive blødt i Brystet, naar Ens Fædreland er i Fare. Jeg husker saa levende en Formiddag, jeg sad i Søkvæsthusets Have, efter at Krigen var udbrudt, og jeg hørte de ellers slemme Gadedrenge istemme en af vore Nationalsange, hvorledes det da var mig umuligt at tilbageholde mine Taarer, og hvor velgjørende disse Taarer vare. Der gives mange Slags Taarer, men mere opløftende end disse har jeg aldrig grædt. Hvor bevæget blev man ikke, da Budskabet kom om de første Faldne. Den Første, hvis