Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Med en Dilettants hele barnagtige Glæde havde jeg frydet mig over Prøverne paa "En Søndag paa Amager"; aldrig kan jeg glemme det Indtryk, det gjorde paa mig, da jeg paa den første Theaterprøve hørte Orchestret spille Ouverturen, hvori mine Melodier, componerede i de mig uforglemmelige Nattetimer paa Søkvæsthuset, klingede mig imøde forskjønnede ved den gratieuse Instrumentation, som Frøhlich havde iklædt dem. Det forekom mig som en Drøm, at det var mine Melodier, som man her gjorde mig den Ære at udføre, og Hjertet hoppede i mig af Glæde. I Stykkets Iscenesættelse havde jeg den væsentligste Del, som næsten i alle Stykker, hvori jeg selv havde Rolle. "Naar Lykken vil, skyder Pistolhylstret," siger et svensk Ordsprog; saaledes ogsaa her. Alt lykkedes. Mine Medspillende vare hver for sig fortrinlige. M. Wiehe som Jokum, Phister som Hans, Chr. Hansen som Lodsen, gamle Rosenkilde som Jepsen, Fru Sødring som den ældre Søster, Hultmann som Kjøbenhavneren; ja selv Knudsen som Rasmus tog Tilløb i Publikums Gunst, saa heldigt skilte han sig fra den grædende Elsker. Alle, for at tage mig selv med som Lisbet, bidroge til at gjøre Udførelsen saa livlig, saa gemytlig som en Forfatter kunde ønske sig. Det Nye og Eiendommelige, at Stykket spil ledes paa Amager, satte Publikum strax ved Teppets Opgang i en animeret Stemning, der gav sig Luft, da gamle Rosenkilde traadte ind i sin Amagerdragt, saa han blev modtaget med rungende Applaus. Om Indtrykket af den første Opførelse i det Hele, vil jeg henvise til Overskous Theaterhistorie. *