Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Vi tilbragte som sædvanligt en Maanedstid paa Sølyst. Livet var der, som andetsteds, i denne Sommer mere animeret end ellers. Mange Fremmede besøgte Suhr, og vi kom saaledes i Berøring med ikke faa interessante Mennesker. Naturligvis dreiede al Samtale sig om Krigen og om de Danskes Udholdenhed lige overfor den Overmagt, de havde at kæmpe imod. Mange Ytringer af disse Fremmede har jeg beholdt i min Hukommelse. Saaledes erindrer jeg en af den djærve Nordmand, som jeg i Aarenes Løb mere og mere har lært at sætte Pris paa, Ketil Motzfeldt. Vi sade paa en af de yndige Høie i Sølysts Have og glædede os over Sundets Skjønhed og de mange Seilere, der krydsede hinanden paa det stille, hvilende Hav. "Ja," sagde han med sin dybe, mandige Røst, "jeg tilstaar, at de Danske ofte have forekommet mig som et letsindigt Folk med alle deres Forlystelser, Tivolier, Maskerader og Gud veed hvad. Men kan en Nation vise sig, som de Danske have gjort det i denne Tid, naar det alvorligt gjælder, da i Guds Navn lad dem forlyste sig i Fredstid, saa meget de lyste, min Agtelse have de i fuldt Maal vundet." Saadanne Ord af en kraftig Mand kan vel gjøre Indtryk, især naar de siges med Taarer i Øinene; fra dette Øieblik af betragtede jeg ham som min Ven.