Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Anden Del 1842-49 (1944)

Med Glæde hilste jeg ved Tilbagekomsten atter paa alle mine Blomster i Søkvæsthusets Have. Saa ofte jeg kunde for mine Forretninger, nød jeg det deilige Efteraar i denne Have, hvor snart een Plante, snart en anden ventede paa den Haand, der var vant til her at binde op, hist at rette, hvad der var forsømt under min Fraværelse. En Formiddag, som jeg gik her i travl Virksomhed, kom Oehlenschläger for at hilse paa mig. Vi gik længe sammen i Haven. Han var saa elskværdig, saa godmodig, saa smuk denne Formiddag, tog saa venligt Del i mit Arbeide og meddelte mig flere Planer, han havde til nye Stykker, i hvilke han stolede paa min Hjælp. Naar han saaledes var mild og glad, havde han noget barnligt Humoristisk, der gjorde, at man maatte holde af ham. Da han tog Afsked, plukkede jeg nogle Apricoser til ham af mit eget Træ; til Tak sendte han mig nogle Dage efter følgende Digt: