Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et Liv gjenoplevet i Erindringen; Tredie Del. Syv Theateraar 1849 -56

Naar Wiehe nu i nogen Tid havde været i sin Opførsel paa denne tidligere ukjendte Maner, da var det, ligesom om han med Et overvældedes af Skamfuldhed; han saae da trykket og bedrøvet ud og bad mig om Tilgivelse, ifald han havde været ubehagelig. Han kunde da ligesom for sig selv udbryde: "Ja, jeg vil have Lov at omgaas med Dem som tidligere i Deres Hjem!" Naar jeg da svarede: "Hvem forbyder Dem da dette?" tav han, og intet Ord i denne Sag kom mere over hans Læber. Undertiden bad han mig endog skriftligt om Forladelse i smaa Billetter, som han overrakte mig om Aftenen, naar vi spillede sammen. Her er en af disse: 262 Min elskede Kunstsøster! Vær mig god i Aften. Har jeg været ond, saa tilgiv mig!
Deres hengivneste, troeste og ærbødigste
af alle Deres Venner.