↩ Hertz, der en dag overværede en af prøverne på stykket, gik mismodig og forknyt hjem; thi også han indså, at hans stykke var fortabt ved det syn, Wiehe havde fået på den vigtige og betydelige elskerrolle. Men hvem turde mere tale til Wiehe om noget som helst? [Han var nu stolt i sin tale, og den elskværdige beskedenhed, der havde klædt ham så smukt, var så godt som aldeles forsvunden.]