Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind II 1842-49

Da jeg første gang i 1855 satte mig ned for at begynde på mit levned, var det jo også for at rive mig ud af det daværende tryk; lad mig da nu i 1864 atter forsøge det samme middel; thi mere end nogensinde er jeg nu henvist til at leve i erindringens billeder. Stil eder da nu frem for min sjæl, at jeg levende må kunne gengive eder! [I de lykkelige tider gælder det at indsamle resignation for at have noget at stå imod med, når lykkens flygtige gudinde vender os ryggen, at ikke den uundgåelige gæsts komme skal overraske og knuse os. I dag jubel, i morgen kulde, glemsel. Ethvert menneskeliv gennemgår i det små Herrens Hosianna og efter dette råbet: korsfæst! I lykken gælder det at frygte, i modgangen at håbe, og i det ene som i det andet, »at være bered t«!]